Menu

Min næste - mit ansvar

Historien om den barmhjertige samaritaner er velkendt for mange. Børn hører historien på skolen, og for voksne er begrebet blevet ensbetydende med at hjælpe dem, der har ringere kår end én selv.

“Når du siger: ‘Hvordan kan jeg hjælpe?'”, selv midt i din dybe smerte, har det en magi i sig, som omformer din smerte. Det vil måske ikke fjerne smerten, men den bliver på en måde til at holde ud… bedre end dengang, du bare sagde “stakkels mig”, og kun tænkte på dig selv.”
– Desmond Tutu 

“Gør mod andre mennesker som I vil, at de skal gøre mod jer!”

Der er mange organisationer, der laver hjælpearbejde. Det er godt at hjælpe, uanset motivation og årsag. Når man har en tro på Jesus Kristus, har man også en motivation, der er større end at give mennesker materielle ting. Vi tror, at både verden og vi mennesker blev skabt af en Gud til et godt og velfungerende liv. At det ikke er sådan for mange, er noget Jesus betegner som noget “en fjende har gjort”. På den offentlige folkeskole lærer vores børn, at verden opstod på alle mulige måder – bortset fra en skabende Gud. Derfor kan det være svært at forklare, hvorfor vi ultimativt skal tage ansvar for andre, så længe loven om den stærkestes ret til overlevelse gælder. Bibelen siger, at vi kom fra noget godt og går mod noget værre. At være med til at lindre denne smerte, uanset hvor vi møder den, er den opgave Jesus gav os. Og “min næste” er ifølge Jesus specielt dem, der ikke står en nær. Dette er den ekstra dimension, vi har på alt hjælpearbejde – både lokalt og internationalt.