Menu

Hvad vi mener er vigtigt

Vi har ikke svar på alt, men vi har som kirke nogle holdninger til liv og tro, og dem vil vi gerne fortælle dig lidt mere om.

Spørger du en adventist om holdningen til det ene eller andet, vil du få svar, som selvfølgelig reflekterer den enkelte persons opfattelser. Men der er alligevel en del fælles grundholdninger, der binder os sammen som en kirke.

Herunder kan du læse lidt mere om, hvad der er vigtigt for adventister i Danmark. Adventistkirkens historie går tilbage til 1860'erne, hvor kirken blev grundlagt. Siden har kirken ikke blot engageret sig i evangeliets forkyndelse, men har taget del i arbejdet for borgerrettigheder, religionsfrihed, misbrugsproblemer, uddannelse og velfærd. Vi ønsker som kirke at opfordre vores medlemmer til at praktisere en hverdagskristendom, der lever op til Jesu ord om at "være jordens salt".

Det er vigtigt for os at bygge vores holdninger på Bibelen

Mange svære spørgsmål har ikke et direkte facit i Bibelen, men må udledes af bibelske principper. Erkendelsen af, at mange spørgsmål ikke har entydige svar, er også et vigtigt princip for os. Alle religiøse skrifter - Bibelen inklusive - blev skrevet til et publikum, en tidsepoke og omstændigheder, der skifter med årene. Derfor er det vigtigt at reflektere nuanceret over tingene og ikke trække udtalelser ud af sin sammenhæng.


  • En personlig tro

    Det allervigtigste for os som adventister er en personlig tro på en kærlig Gud, som har skabt alle ting, og som ønsker, at vi lever i en relation med ham.

    Læs mere
  • At dele et fællesskab

    Vi er sociale væsener, selvom vores behov er forskellige. At dele en tro og et livssyn med andre skaber glæde og sammenhæng. At dele og give til andre kan tilføre en større tilfredshed.

    Læs mere

  • Et liv i balance

    Når du er begejstret for noget, er det nemt at gå helt i selvsving. Men balance er vigtigt. Et balanceret syn på helse og livsstil, troens liv inkluderet, er noget, vi derfor tilstræber.

    Læs mere

  • En positiv fremtid

    Husker du, hvad du gjorde torsdag for 2 uger siden? De fleste af os ser fremad. Er der en god fremtid for mig og mine? Er der en fremtid for vores verden og klima? Er der noget at leve for? Vi mener, at Bibelen fortæller den mest positive fremtidsfortælling, du kan tænke dig.

    Læs mere

  • En hviledag for min skyld

    Vi vægtlægger lørdag som hviledag. Vi mener, at dette er glemt af mange kristne. Både skabelsen og de 10 bud nævner, at det er den syvende dag. Denne dag er en gave til alle mennesker. Hvordan hænger dette sammen, giver det mening, og hvad er fordelene ved at hvile på en bestemt dag?

    Læs mere

  • Et liv i tjeneste

    At tjene andre uden at forvente gengæld er det eksempel, Jesus viser os i Bibelen. Derfor er vi optaget af hjælpearbejde, omsorgsarbejde og engagement i aktiviteter, der gør en forskel.

    Læs mere