Menu

Trospunkter der samler os

Syvendedags adventisterne anerkender Bibelen som deres eneste trosgrundlag. Begrebet trospunkter er derfor mere en formulering af en delmængde af bibelske anskuelser.

De fleste kristne bekender sig til at tro hvad der står i Bibelen, så hvorfor er man ikke enige om alt?  Når du tænker mere over det, kan det samme siges om politik og alt mulig andet. Spørger du en person hvad han ser i et billede, vil du få rigtig mange svar. Bibelen blev ikke skrevet som en matematikbog hvor der fulgte med en tilhørende facit. Vi mener Bibelen er Guds formidling til os mennesker via andre menneskers fortællinger og beretninger. I det Nye Testamente, den del der omhandler Jesus og hans samtid, beskriver livet og de mennesker han mødte. Det Nye Testamente fortæller historien om hvordan Jesus forkyndte et helt specielt budskab om frelse fra det onde, og at Guds Rige var kommet til verden, selv om jorden endnu ikke var gået under.

Fordi vi er mennesker, oplever, ser, tænker og forstår vi forskelligt. Selv Bibelens fortællinger farves af det liv du selv ejer, når du læser bogen. Som kirke er der dog nogle udtræk af hvad vi mener er bibelsk lære, som samler os – både i fællesskab med andre kirker, men også i forskellighed fra andre kirker. Om vi skal summere sådanne samlinger af forståelser, for at kunne definere os som en kirke i forhold til andre kirker, kalder vi det for trospunkter.

Trospunkter er en formuleret delmængde af hvad vi mener Bibelen fortæller os.

Kirken har for nuværende 28 grundlæggende punkter som kan inddeles i 6 kategorier – Læren om Gud, Læren om mennesket, Læren om frelsen, Læren om kirken, Læren om det kristne liv, og Læren om endetiden. Herunder kan du læse mere om hvad syvendedags adventister samles om som kirke.  Skulle du ønske at vide mere vide mere, henviser vi gerne til yderligere ressourcer.

    • 1. Bibelen

      Vi tror, at Bibelen er Guds tale til os mennesker. Vi tror, at de skribenter der skrev, og dem der samlet de enkelte manuskripter til en bog, var ledet af Helligånden. Vi tror at Bibelen er den retningsviser vi kan bruge i livet, for at finde og leve ud, troen på Jesus Kristus. Vi mener at ingen andre skrifter står over Bibelen, og at Jesus selv henviser til det gamle testamente som en autoritativ åbenbaring af Guds plan for mennesket.

      a

      Bibeltekster

      Peters Andet Brev 1,20-21
      Paulus' Andet Brev til Timotheus 3,16-17
      Salmernes Bog 119,105
      Ordsprogenes Bog 30,5.6
      Esajas' Bog 8,20
      Johannesevangeliet 17,17
      Paulus' Første Brev til Thessalonikerne 2,13
      Brevet til Hebræerne 4,12
    • 2. Treenigheden

      Vi tror, at den treenige Gud kan udtrykkes som tre væsener med samme myndighed og guddommelighed, men med forskellige funktioner. Derfor kan vi sige der er én Gud: Fader, Søn og Helligånd, én enhed af tre evige væsener. Gud er udødelig, almægtig, alvidende, over alle og allestedsnærværende. Han er uendelig, mennesket kan ikke fatte ham, og alligevel er Gud kendt gennem den åbenbaring, han har givet af sig selv.

      Bibeltekster

      Femte Mosebog 6,4
      Matthæusevangeliet 28,19
      Paulus' Andet Brev til Korintherne 13,13
      Paulus' Brev til Efeserne 4,4-6
      Peters Første Brev 1,2
      Paulus' Første Brev til Timotheus 1,17
      Johannes' Åbenbaring 14,7
    • 3. Gud Fader

      Vi tror, at Gud den evige Fader, er skaber, opretholder og overhoved for alt det skabte. Gud er retfærdig og hellig, barmhjertig og nådig, sen til vrede og rig på urokkelig kærlighed og trofasthed. De egenskaber og den magt, som kommer til syne hos Sønnen og Helligånden, er også åbenbaringer af Faderen.

      Bibeltekster

      Første Mosebog 1,1
      Johannes' Åbenbaring 4,11
      Paulus' Første Brev til Korintherne 15,28
      Johannesevangeliet 3,16
      Johannes' Første Brev 4,8
      Paulus' Første Brev til Timotheus 1,17
      Anden Mosebog 34,6.7
      Johannesevangeliet 14,9
    • 4. Gud Søn

      Vi tror, at Gud den evige Søn, blev mennesker lig i personen Jesus Kristus. Ved Sønnen blev alle ting skabt, Guds karakter åbenbaret, menneskenes frelse virkeliggjort, og ved ham skal verden dømmes. Som sand Gud fra evighed blev Sønnen også sandt menneske, mennesket Jesus Kristus. Guds Søn blev undfanget ved Helligånden og født af jomfru Maria. Jesus levede og blev som menneske fristet, men han var til fuldkommenhed et eksempel på Guds retfærdighed og kærlighed. Ved sit liv åbenbaret han Guds kraft og var i sig selv et vidne om, at han var Guds, lovede Messias. Han led og døde frivilligt på korset for vores synder og i vort sted, blev oprejst fra de døde og for op til Himmelen for at tjene i den himmelske helligdom til bedste for os. Han vil komme igen i herlighed for endeligt at udfri sit folk og genoprette en perfekt verden.

      Bibeltekster

      Johannesevangeliet 1,1-3
      Paulus' Brev til Kolossenserne 1,15-19
      Johannesevangeliet 10,30;14,9
      Paulus' Brev til Romerne 6,23
      Paulus' Andret Brev til Korintherne 5,17-19
      Johannesevangeliet 5,22
      Lukasevangeliet 1,35
      Paulus' Brev til Filipperne 2,5-11
      Brevet til Hebræerne 2,9-18
      Paulus' Første Brev til Korintherne 15,3.4
      Brevet til Hebræerne 8,1.2
      Johannesevangeliet 14,1-3
    • 5. Gud Helligånd

      Vi tror, at Gud den evige Ånd, arbejdet sammen med Gud Fader og Gud Søn i skabelsen af denne verden, Jesu fødsel og genskabelsen af en god ny verden i fremtiden. Helligånden inspirerede dem der skrev Bibelen så Guds budskab kunne slå igennem. Ånden fyldte Jesu liv med kraft. Ånden påvirker og overbeviser mennesker på en usynlig måde, og de, der er lytter til denne “stemme” og tager imod budskabet om Jesus, fornyer og forvandler han så vi får mere af Guds karaktertræk. Ånden blev sendt af Gud Fader og Gud Søn for altid at være hos de troende kristne. Ånden stimulerer de troendes fællesskab til udførelse af tjeneste for andre, giver menigheden mod til at fortælle om Jesus Kristus og lede folk til tro og liv, som vi finder det omtalt i Bibelen.

      Bibeltekster

      Første Mosebog 1,1-2
      Lukasevangeliet 1,35;4,18
      Apostlenes Gerninger 10,38
      Peters Andet Brev 1,21
      Paulus' Andet Brev til Korintherne 3,18
      Paulus' Brev til Efeserne 4,11.12
      Apostlenes Gerninger 1,8
      Johannesevangeliet 14,16-18.26;15,26.27;16,7-13

    • 6. Verdens skabelse

      Vi tror, at Gud er skaber af alle ting, og at Bibelens fortælling om verdens tilblivelse er autentisk og skal forstås som det er skrevet. På seks dage gjorde Gud himmel og jord beboeligt for alt levende han skabte. På den syvende dag af denne første uge, hvilte Gud. Vi tror, at den syvende dag er oprettet ved skabelsen som menneskers sande hviledag. En slags ugentligt jordens fødselsdag. Den første mand og den første kvinde blev skabt så vi lignet Gud, og mennesket blev således kronen på skaberværket og fik overgivet forvaltningsansvaret over alt på vores klode. Da skabelsen var færdig, var alt “ufattelig godt”.

      Bibeltekster

      Første Mosebog 1-2
      Anden Mosebog 20,8-11
      Salmernes Bog 19,27;33,6.9;104
      Brevet til Hebræerne 11,3
    • 7. Menneskets natur

      Vi tror, at mennesket blev skabt i Guds billede, som mand og kvinde, med personligt særpræg, evne og frihed til at tænke og handle. Selv om de blev skabt som frie væsener med legeme, sjæl og ånd som en udelelig enhed, kan mennesket ikke leve uden den livsgnist Gud skabte. Da Adam og Eva valgte en anden vej end hvad Gud sagde var godt for dem, nægtede de at anerkende deres afhængighed af Skaberen og faldt således ned fra deres høje stilling under Gud. Gudsbilledet i dem begyndte at krakelere, og de blev underlagt døden. Alle efterkommere af Adam og Eva er delagtige i denne frafaldne natur og følgerne ser vi i vores verden. Vi fødes med svagheder og tendenser til det onde. Men Gud elsket mennesket så højt, at han lagde en plan, og i Jesus Kristus har Gud så forenet denne verden med sig selv. Ved Helligåndens påvirkning, foregår der en kontinuerlig genoprettelse af Guds karakter hos alle der ønsker det. Alle mennesker blev skabt for at elske Gud, det gode, og fællesskabet med andre, og vi fik alle opgaven af at have omsorg for hinanden og den verden vi lever i.

      Bibeltekster

      Første Mosebog 1,26-28;2,7
      Salmernes Bog 8,4-9
      Apostlenes Gerninger 17,24-28
      Første Mosebog 3
      Salmernes Bog 51,7
      Paulus' Brev til Romerne 5,12-17
      Paulus' Andet Brev til Korintherne 5,19.20
      Salmernes Bog 51,12
      Johannes' Første Brev 4,7.8.11.20
      Første Mosebog 2,15
    • 8. Den store konflikt

      Vi tror, at hele menneskeheden nu er involveret i en kosmisk kamp mellem det gode og det onde. Mellem Jesus Kristus og Satan. Det er en kamp, der drejer sig om Guds karakter som den kærlige Gud, den frie vilje for alle Guds skabninger, hans lov og hans herredømme over universet. Denne konflikt begyndte hjemme hos Gud selv, da et skabt væsen, udrustet med frihed til at vælge, begyndte at nære tanker om at tage Guds plads. Denne engang lysets engel, blev således formørket og ond, og sammen med andre engle gjorde de oprør mod Gud. Djævelen førte oprørets ånd ind i denne verden, da han fik lokket Adam og Eva med på sin plan. Menneskets synd bevirkede, at Guds karakter i mennesket blev forvrænget, at der kom uorden i den skabte verden, og at verden på et tidspunkt blev ødelagt af en verdensomspændende vandflom. Alt levende er nu vidne til, at vores verden blev scene for denne kosmiske strid. Kampen berører hele universet, men en dag vil Guds kærlighed til sidst blive ophøjet, forsvaret og retfærdiggjort. For at hjælpe mennesker i denne kamp sender Kristus Helligånden og de gode engle for at vejlede, beskytte og styrke alle som ønsker at stå på Guds side.

      Bibeltekster

      Johannes' Åbenbaring 12,4-9
      Esajas' Bog 14,12-14
      Ezekiels Bog 28,12-18
      Første Mosebog 3
      Paulus' Brev til Romerne 1,19-32;5,12-21;8,19-22
      Første Mosebog 6-8
      Peters Andet Brev 3,6
      Paulus' Første Brev til Korintherne 4,9
      Brevet til Hebræerne 1,14
    • 9. Guds redningsaktion

      Vi tror, at Guds plan for at tilintetgøre alt ondt og forene alt der er ødelagt med sig selv, blev ordnet ved at Jesus Kristus kom til denne verden. Her levede han et autentisk menneskeliv i fuldkomment samvær med Gud, påtog sig lidelse og død, opstod fra gravens mørke, og deraf frembragte det eneste middel hvorved mennesker kan blive genforenet med Gud. Alle der griber ud i tro om at Jesu liv, død og opstandelse giver genforening med Gud, får det evige liv. Guds ønske er fravær af alt ondt, og ved det Jesus gjorde, bliver vi bedre i stand til at fatte, at planen blev til af kærlighed til mennesket. Denne redningsplan viser Guds lovs retfærdighed sammen med hans barmhjertige karakter, fordi den både fordømmer synd og ondskab og skaber udvej for, at vi kan finde tilgivelse og fred. Jesu død er stedfortrædende og sonende, forligende og forvandlende. Jesu opstandelse fra graven forkynder Guds sejr over det ondes magt, og for dem, som siger ja tak til gaven i Jesu død og opstandelse, er det garantien for den endelige sejr over synd og død. Det Jesus udførte for os erklærer, at Jesus Kristus er universets Herre.

      Bibeltekster

      Johannesevangeliet 3,16
      Esajas' Bog 53
      Peters Første Brev 2,21-22
      Paulus' Første Brev til Korintherne 15,3.2.20-22
      Paulus' Andet Brev til Korintherne 5,14.15.19-21
      Paulus' Brev til Romerne 1,4;3,25;4,25;8,3.4
      Johannes' Første Brev 2,2;4,1
      Paulus' Brev til Kolossenserne 2,15
      Paulus' Brev til Filipperne 2,6-11
    • 10. At blive en kristen

      Vi tror, at Gud i sin store kærlighed til os mennesker, sendte Jesus Kristus, uskyldig som han var, for at påtage sig menneskehedens skyld. På den måde påtog han sig ansvaret, led straffen for os alle, og skabte muligheden for at sætte os fri. Tilskyndet af Helligåndens usynlige påvirkning, indser vi vort behov for noget større i tilværelsen. Igennem forståelse og tro på at Jesus Kristus døde og opstod fra graven, erkender vi vor totale distance fra Gud. Vi angrer vore egne overtrædelser og er ked af at Jesus måtte gå den tunge vej til en stedfortrædende død. Igennem denne overbevisning, erkender vi at Jesus er Herre og Kristus, min personlige stedfortræder og eksempel. Denne personlige tro på Gud, er udefrakommende, en ufortjent gave. På grund af Jesus Kristus, bliver vi i Guds øjne ansæt som rene og retfærdige, antaget som Guds sønner og døtre og udfriet fra syndens herredømme og slaveri. Dette punkt i et menneskes liv, kalder vi at blive en troende kristen, eller, som Bibelen omtaler det, at blive født på ny. Helligånden fylder os med troens sind, skriver Guds kærligheds lov i vort hjerte og skænker os kraft til at leve et dedikeret liv til Gud. Når vi forbliver i et forhold til Gud, får vi del i guddommelig karakter og har en forsikring om frelse både nu og for et evig liv.

      Bibeltekster

      Paulus' Andet Brev til Korintherne 5,17-21
      Johannesevangeliet 3,16
      Paulus' Brev til Galaterne 1,4;4,4-7
      Paulus' Brev til Titut 3,3-7
      Johannesevangeliet 16,8
      Paulus' Brev til Galaterne 3,13.14
      Peters Første Brev 2,21.22
      Paulus' Brev til Romerne 10,17
      Lukasevangeliet 17,5
      Markusevangeliet 9,23.24
      Paulus' Brev til Efeserne 2,5-10
      Paulus' Brev til Romerne 3,21-26
      Paulus' Brev til Kolossenserne 1,13.14
      Paulus' Brev til Romerne 8,14-17
      Paulus' Brev til Galaterne 3,26
      Johannesevangeliet 3,3-8
      Peters Første Brev 1,23
      Paulus' Brev til Romerne 12,2
      Brevet til Hebræerne 8,7-12
      Ezekiels Bog 36,25-27
      Peters Andet Brev 1,3.4
      Paulus' Brev til Romerne 8,1-4;5,6-10
    • 11. Troens liv

      Vi tror, at Jesus ved sin død på korset besejrede ondskabens magter. Han, der gennem sit jordiske liv havde magt over de dæmoniske ånder, har brudt deres magt og sikret deres endelige undergang. Idet vi lever et troens liv, hvor vi igennem bøn og refleksion har samvær med Jesus, vandrer vi i fred, i glæde og i vished om hans kærlighed. Vi er tryg ved at hans sejr giver os sejr over de onde kræfter, der stadig søger at få magten over os. Nu bor Helligånden i os og giver os kraft. Når vi lever i et forhold med Gud, er vi løst fra byrden af vores tidligere liv. Vi lever ikke længere i mørket, i frygt for onde magter, i uvidenhed og i et live uden retning. I dette nye forhold er vi kaldet til at vokse til lighed med Guds karaktertræk. Dette gøres ved refleksion og bøn, som er en indre eller verbal samtale med Gud. Igennem læsning af Bibelen, får vi Guds riges impulser, hvor hele vores liv bliver et liv i tjeneste og fællesskab med andre. Denne troens glæde, ønsker vi på naturlig måde at formidle til vore medmennesker, så andre kan få del i den samme glæde. At leve i et sådan forhold til Jesus Kristus, vor Herre og skaber, vil Helligånden tilføre os en dimension af livet som ikke kan forklares, men skal erfares.

      Bibeltekster

      Salmernes bog 1,1-2;23,4;77,11-12
      Paulus' Brev til Kollosenserne 1,13-14;2,6;2,14-15
      Lukasevangeliet 10,17-20
      Paulus' Brev til Efeserne 5,19-20;6,12-18
      Paulus' Første Brev til Thessalonikerne 5,16-18; 5,23
      Peters Andet Brev 2,9;3,18
      Paulus' Andet Brev til Korinterne 3,17-18
      Paulus' Brev til Filipperne 3,7-14
      Matthæusevangeliet 20,25-28
      Johannesevangeliet 20,21
      Paulus' Brev til Galaterne 5,22-25
      Paulus' Brev til Romerne 8,38-39
      Johannes' Første Brev 4,4
      Brevet til Hebræerne 10,25
    • 12. Fællesskabet

      Vi tror, at et kirkefællesskab eller menighed, er en gruppe af troende, der bekender Jesus Kristus som Herre og Frelser. Ligesom Guds folk på Det Gamle Testamentes tid, har vi fået en opgave og retning, hvor vi slutter os sammen for at tilbede Gud, for at nyde fællesskabet med hinanden, for at få vejledning i bibelske emner, for at fejre Herrens nadver, for at tjene vore medmennesker og for at forkynde de gode nyheder om Guds frelse til hele verden. Menigheden har sin autoritet fra Kristus, Guds ultimative ord til os, og fra Bibelen, som er det skrevne ord. Menigheden er Guds familie. Her er vi adopteret som Guds børn. Dens medlemmer lever i den nye aftale med Gud. Menigheden kan udtrykkes som Kristi legeme, en samling af troende, for hvem Kristus selv er hovedet. Menigheden kan billedlig udtrykkes som den brud, for hvem Kristus døde, for at han kunne leve i en hellig ægtepagt med os. Når Jesus en dag kommer tilbage til vores verden som sejrherre, vil han tage en dedikeret menighed til sig, bestående af alle troende fra alle tider, som han har frikøbt ved sin død på korset.

      Bibeltekster

      Første Mosebog 12,3
      Apostlenes Gerninger 7,38
      Paulus' Brev til Efeserne 4,11-15;3,8-11
      Matthæusevangeliet 28,19.20;16,13-20;18,18
      Paulus' Brev til Efeserne 2,19-22;1,22.23;5,23-27
      Paulus' Brev til Kolossenserne 1,17.18
    • 13. Kirkens mission

      Vi tror, at den universelle menighed består af alle, der i sandhed tror på Jesus Kristus. I de sidste dage af verdens historie, en tid med udbredt frafald, vil de troende holde fast ved Guds bud og troen på Jesus. Der forkyndes, at Guds doms time er kommet, at der kun er frelse gennem Kristus, og at hans genkomst er nær. Denne forkyndelse symboliseres ved de tre engle i Åbenbaringsbogen kapitel 14, den finder sted samtidig med domshandlingen i Himmelen og resulterer i anger, omvendelse og reformation blandt menneskene på jorden. Hver enkelt troende er kaldet til at tage personlig del i denne verdensomspændende vidnetjeneste.

      Bibeltekster

      Johannes' Åbenbaring 12,17;14,6-12;18,1-4
      Paulus' Andet Brev til Korintherne 5,10
      Peters Første Brev 1,16-19
      Peters Andet Brev 3,10-14
      Johannes' Åbenbaring 21,1-14
    • 14. Kirkens enhed

      Vi tror, at menigheden kan sammenlignes med et træ med mange grene. Alle mennesker er inviteret til at være med, hver med sin delagtighed. I Kristus er vi en ny skabning. Særpræg i race, kultur, uddannelse og nationalitet eller forskel på høj og lav, rig og fattig, mand og kvinde må ikke skabe splittelse blandt os. Vi er alle lige i Kristus, der med en Ånd har bundet os sammen i et fællesskab med ham og med hinanden. Vi skal alle tjene og lade os tjene uden partiskhed eller forbehold. Gennem åbenbaringen af Jesus Kristus i Bibelen er vi fælles om tro og håb, og vi aflægger det samme troens vidnesbyrd over for alle. Dette fællesskab har sin oprindelse i den treenige Gud, der har adopteret os som sine børn.

      Bibeltekster

      Paulus' Brev til Romerne 12,4-5
      Paulus' Første Brev til Korintherne 12,12-14
      Matthæusevangeliet 28,19-20
      Salmernes Bog 133,1
      Paulus' Andet Brev til Korintherne 5,16-17
      Apostlenes Gerninger 17,26-27
      Paulus' Brev til Galaterne 3,27.29
      Paulus' Brev til Kolossenserne 3,10-15
      Paulus' Brev til Efeserne 4,14-16;4,1-16
      Johannesevangeliet 17,20-23
    • 15. Troens dåb

      Vi tror, at den troende ved dåben bekender sin tro på Jesu Kristi død og opstandelse og bevidner, at vi er døde fra synden og har til hensigt at vandre i et nyt liv sammen med Jesus. Derved anerkender vi Jesus Kristus som Herre og Frelser, bliver hans barn og optages som medlem af de troendes fællesskab. Dåben er et symbol på vor forening med Kristus, vore synders tilgivelse og modtagelse af Helligånden. Dåben sker, som omtalt i Bibelen, ved nedsænkning i vand og er betinget af bekendelse af troen på Jesus Kristus. Dåben udføres, efter at man er blevet undervist i Bibelens lære om frelsen i Kristus, sammen med de centrale bibelske sandheder.

      Bibeltekster

      Paulus' Brev til Romerne 6,1-6
      Paulus' Brev til Kolossenserne 2,12.13
      Apostlenes Gerninger 16,30-33;22,16;2,38
      Matthæusevangeliet 28,19.20
    • 16. Nadver

      Vi tror, at Herrens nadver er et symbolsk mindemåltid om hvad Jesus gjorde for mennesker ved sin lidelse og død. I nadveren får vi del i symbolerne på Jesu legeme og blod og giver derved udtryk for troen på ham som vor Herre og Frelser. I nadverens erfaring er Kristus til stede for at møde og styrke sin menighed. Når vi deltager i nadveren, bekræfter vi Herrens stedfortrædende død for os. Vor forberedelse til nadveren omfatter selvransagelse, anger og bekendelse. Inden nadvermåltidet, praktiserer vi fod vask, efter det eksempel Jesus viste overfor sine disciple. Fod vask ritualet symboliserer villighed til at tjene hinanden i ydmyghed, som Kristus viste det, og for at forene vore hjerter i kærlighed. Nadvergudstjenesten er åben for alle troende kristne.

      Bibeltekster

      Paulus' Første Brev til Korintherne 10,16.17;11,23-30
      Matthæusevangeliet 26,17-30
      Johannes' Åbenbaring 3,20
      Johannesevangeliet 6,48-63;13,1-7
    • 17. Åndens gaver

      Vi tror, at Gud til enhver tid udruster det troende fællesskab med evner og funktioner på en sådan måde at de troendes fællesskab kan tjene andre, opbygge fællesskabet og forkynde de gode nyheder om frelsen i Jesus Kristus. Vi tror at Helligånden tilfører en ny dimension og motivation når ethvert menneskes evner bliver brugt i denne tjeneste. Ifølge Bibelen omfatter disse gaver evnen til at helbrede, profetere, forkynde, undervise, styre, forlige, øve barmhjertighed, udføre selvopofrende tjeneste og næstekærlighed til hjælp og opmuntring for mennesker. Nogle medlemmer er kaldet af Gud og udrustet af Ånden for at tjene menigheden som forkyndere, forstandere og lærere. Vi tror det er Helligåndens værk, at vore egenskaber på en uegoistisk måde kan bruges, for at de troende kan blive udrustet til tjeneste, for at opbygge menigheden til åndelig modenhed og fremelske enhed i tro og kundskab om Gud. Når de troende gør brug af sine evner, inspireret og motiveret af Ånden, er menigheden beskyttet mod den nedbrydende indflydelse af falsk lære. Den vokser med en vækst, som er fra Gud, og opbygges i tro og kærlighed.

      Bibeltekster

      Paulus' Brev til Romerne 12,4-8
      Paulus' Første Brev til Korintherne 12,9-11.27.28
      Paulus' Brev til Efeserne 4,8.11-16
      Apostlenes Gerninger 6,1-7
      Paulus' Første Brev til Timotheus 2,1-3
      Peters Første Brev 4,10.11
    • 18. Profetiens gave

      Vi tror, at Helligånden har givet menigheden den profetiske gave. Denne gave er også et kendetegn på menigheden i de sidste dage og er kommet til udtryk gennem Ellen G. Whites tjeneste. Som Herrens budbringer, er hendes skrifter en varig og pålidelig sandhedskilde til trøst, vejledning, belæring og irettesættelse. Hun har i sine skrifter givet klart udtryk for, at Bibelen er det grundlag, hvormed al undervisning og erfaring skal prøves.

      Bibeltekster

      Joels Bog 3,1.2
      Apostlenes Gerninger 2,14-21
      Brevet til Hebræerne 1,1-3
      Johannes' Åbenbaring 12,17;19,10
    • 19. De 10 bud

      Vi tror, at de store principper i Guds lov er udtrykt i de 10 bud og virkeliggjort i Jesu liv. De udtrykker Guds kærlighed, vilje og hensigt vedrørende menneskenes adfærd og indbyrdes forhold og er bindende for alle mennesker til alle tider. De 10 bud er grundlaget for Guds aftale med de troende og målestokken i Guds dom. Gennem Helligåndens virke påpeger budene synd og får os til at føle vort behov for en frelser. Vi bliver udelukkende frelst ved tro, og af Guds nåde. Aldrig på grund af gerninger vi selv kan udføre. Det kristne liv, bærer frugt ved lydighed mod de 10 bud, efter både lovens bogstav, men også lovens hensigt, som er kærlighed til Gud og medmennesker. Denne motivation udvikler vor karakter og resulterer i en bevidsthed af fred og glæde. Troens lydighed viser vor kærlighed til Gud og vor omsorg for andre, og viser, at Kristus har magt til at forvandle menneskers liv og styrker derved det kristne budskab.

      Bibeltekster

      Anden Mosebog 20,1-17
      Salmernes Bog 40,8.9
      Matthæusevangeliet 22,36-40
      Femte Mosebog 28,1-14
      Matthæusevangeliet 5,17-20
      Brevet til Hebræerne 8,8-10
      Johannesevangeliet 16,7-10
      Paulus' Brev til Efeserne 2,8-10
      Johannes' Første Brev 5,3
      Paulus' Brev til Romerne 8,3.4
      Salmernes Bog 19,8-15
    • 20. Hviledagen

      Vi tror at Gud indstiftede menneskers hviledag ved skabelsen af denne verden. Efter de seks skabelsesdage hvilede Skaberen på den syvende dag og indstiftede sabbatten for alle mennesker som et minde om skabelsen, og starten på den menneskelige aktivitet. Det fjerde af de 10 bud fortæller os, at den syvende dag er alle menneskers hviledag. Denne dag skulle være tilsidesat som en anderledes dag end de normale arbejdsdage. Dagen blev til for at mennesket kunne afsætte tid til samvær med Gud og samvær med familie og venner. Gud ønsker at være i et forhold med mennesket, og et sådan forhold kræver tid og pleje. Derfor er dagen hellig, tilsidesat for hvile og refleksion. Den 7.dag navngives i Bibelen som Sabbatsdag. Den er et symbol på vor frelse i Kristus, et tegn på det kristne liv, en tilkendegivelse af vor troskab og en forsmag på vor evige fremtid i Guds rige. Sabbattens hvile er Guds vedvarende tegn på hans aftale mellem ham og de troende. Når vi med glæde varetager disse timer, efter Bibelens måde at regne døgnet, fra aften til aften, fra solnedgang til solnedgang, mindes vi Guds gerninger i skabelsen og den kommende genskabelse af en ny verden.

      Bibeltekster

      Første Mosebog 2,1-3
      Anden Mosebog 20,8-11
      Lukasevangeliet 4,16
      Esajas' Bog 56,4-7;58,13.14
      Matthæusevangeliet 12,1-12
      Anden Mosebog 31,13-17
      Ezekiels Bog 20,12.20
      Femte Mosebog 5,12-14
      Brevet til Hebræerne 4,1-11
      Tredje Mosebog 23,32
      Markusevangeliet 1,32
    • 21. Ekte forvaltning

      Vi tror, at vi som mennesker blev overgivet et ansvar for vores klode, dens rigdomme og indhold. Det påhviler hvert menneske at behandle verdens ressourcer på en vedvarende og ikke destruktiv måde, hvor vi anerkender Guds ejendomsret til jorden og alle skabninger. Vi tror det var Guds tanke at vi skulle støtte tjeneste for Gud og vore medmennesker ved at give tiende og gaver tilbage til ham. Ressourcer der er nødvendige for forkyndelse af evangeliet og til menighedens underhold og vækst. At forvalte alt vi ejer og har, på en trofast og fornuftig måde, anser vi som et privilegium, som Gud har givet for at opdrage os i kærlighed til at sejre over selviskhed og begærlighed. Når vi giver til andre, fyldes vi med glæde over de velsignelser vi kan bringe andre, hvor vi også kommer i tanke om livets gave som Gud har givet os.

      Bibeltekster

      Første Mosebog 1,26-28;2,15
      Første Krønikebog 29,14
      Haggajs Bog 1,3-11
      Malakias' Bog 3,8-12
      Paulus' Første Brev til Korintherne 9,9-14
      Matthæusevangeliet 23,23
      Paulus' Andet Brev til Korintherne 8,1-15
      Paulus' Brev til Romerne 15,26.27
    • 22. Et godt liv

      Vi tror, vi som kristne er kaldet til et liv og vandel der er i harmoni med Bibelens principper. For at Helligånden kan genskabe Guds karaktertræk i os, prioriterer vi de ting, der kan frembringe renhed, sundhed og glæde, så vi kommer til at ligne det liv Jesus levede. Dette betyder, at vore adspredelser og underholdning bør stimulere de højeste moralske tanker. På samme tid, som vi erkender kulturelle forskelle, bør vor fremtoning i personlighed og det ydre udtryk være passende, anstændig og smagfuld. Vi tror på den indre skønhed i ethvert menneske, og at denne skønhed skal være mere fremtrædende end vores ydre udtryksformer. Det betyder også, at vi på en balanceret og forstandig måde, skal behandle vor krop og sind, som tilhørende Gud. En balanceret sund kost, motion og hvile er vigtige bestanddele af vor tjeneste for Gud og andre. At følge de spiseråd Gud gav til det jødiske folk, anser vi som gode også i dag. Vi anser alle former for overdrivelse eller brug af unødige stimuli for at være uheldige for vores krop og sind. Vi ønsker at stå for en livsstil uden alkoholiske drikke, tobak og uansvarlig brug af medikamenter og narkotika af alle slag. l stedet bør vi beskæftige os med alt, hvad der bringer vore tanker og vor krop i harmoni med hvad Jesus stod for. Han som ønsker, at vi skal være raske, glade og have det godt både i krop og sind.

      Bibeltekster

      Paulus' Brev til Romerne 12,1.2
      Johannes' Første Brev 2,6
      Paulus' Brev til Efeserne 5,1-21
      Paulus' Brev til Filipperne 4,8
      Paulus' Andet Brev til Korintherne 10,5;6,14-18;7,1
      Peters Første Brev 3,1-4
      Paulus' Første Brev til Korintherne 6,19.20;10,31
      Trejde Mosebog 11,1-47
      Johannes' Tredje Brev 2
    • 23. Kernefamilien

      Vi tror, at ægteskabet blev indstiftet af Gud da jorden blev skabt og bekræftet af Jesus som en livslang forbindelse mellem en mand og en kvinde i et kærlighedens fællesskab. For den kristne er ægteskabsløftet givet både til Gud og ægtefællen, og er derfor bindende indtil døden skiller. Gensidig kærlighed, ære, respekt og ansvarsfølelse danner grundlaget for dette fællesskab, som bør genspejle det kærlighedsforhold Kristus ønsker med de troende. Vi tror det optimale er at finde en partner, hvor man er fælles om de basale grundholdninger, indbefattet en fælles tro. Vi tror at ægteskab og familieforhold er en af grundstammerne i vores samfund, og at man skal gøre alt i sin magt for at bevare dette som en livslang ordning. Når livet går en imod, og der opstår konflikter i dette forhold, er det vigtig at give omsorg og hjælp, med henblik på at bevare kærligheden og respekten. Gud velsigner familien, og hans hensigt er, at alle i familien skal hjælpe hinanden på vejen fremad mod harmoni og respekt. Forældre skal opdrage deres børn med kærlighed og anse sine børn som en lånt gave, hvor det enkelte barn har ret til omsorg og respekt for sine personlige grænser. Som troende, ønsker vi at vejlede vores børn til tro på en kærlig Far i himmelen. At være et godt eksempel for sine børn, så de siden i livet ønsker at være delagtig i de troendes fællesskab, er noget vi prioriterer højt. Vi mener at styrken i et sundt og harmonisk familieliv, er vigtige ingredienser i at modstå de opløsende kræfter der vil kendetegne verden inden Jesus genkomst.

      Bibeltekster

      Første Mosebog 2,18-25
      Matthæusevangeliet 19,3-9
      Johannesevangeliet 2,1-11
      Paulus' Andet Brev til Korintherne 6,14
      Paulus' Brev til Efeserne 5,21-33
      Matthæusevangeliet 5,31.32
      Markusevangeliet 10,11-12
      Lukasevangeliet 16,18
      Paulus' Første Brev til Korintherne 7,10-11
      Anden Mosebog 20,12
      Paulus' Brev til Efeserne 6,1-4
      Femte Mosebog 6,5-9
      Ordsprogenes Bog 22,6
      Malakias' Bog 4,5-6
    • 24. Helligdommen

      Vi tror, at Bibelen omtaler en helligdom i Himmelen, beskrevet som “det sande tabernakel, som Herren har rejst og ikke et menneske”. Denne tanke skulle afspejle vigtige elementer i hvordan Gud regerer, ordner og styrer alle ting. I denne helligdom gør Kristus tjeneste for os og gør tilgivelsen og genoprettelsen, som han en gang for alle udførte ved sit sonoffer på korset, tilgængelig for alle troende. Kristus blev indviet som vor store ypperstepræst og påbegyndte sin tjeneste som formidler ved sin himmelfart. Efter de profetier der er omtalt i Bibelen, ved afslutningen af den profetiske periode på 2300 aftener og morgener (1844), påbegyndte Kristus den anden og sidste fase af forsoningstjenesten. Det er en undersøgende domshandling, som er en del af den endelige bortfjernelse af al synd i universet, symboliseret ved renselsen af den gamle hebraiske helligdom på den store forsoningsdag. I denne forbilledlige tjeneste blev helligdommen renset ved offerdyrenes blod, noget der pegede frem til universets største argument for fjernelse af synd, Jesu fuldkomne offer ved sit blod. Den undersøgende domshandling åbenbarer for de himmelske væsener, hvem af de døde der er sovet ind i troen på Kristus og derfor i ham er værdige til at få del i den første opstandelse. Den åbenbarer tillige, hvem blandt de levende der lever deres liv med Kristus, holder fast ved Guds bud og troen på Jesus og i ham er rede til at blive bort rykket til Guds evige rige. Denne domshandling stadfæster, at Gud er retfærdig, når han frelser dem, der tror på Jesus. Domshandlingen erklærer, at de, der er forblevet trofaste mod Gud, skal modtage riget. Fuldendelsen af denne Kristi tjeneste vil markere nådetidens afslutning før Kristi genkomst.

      Bibeltekster

      Brevet til Hebræerne 8,1-5;4,14-16;9,11-28;10,19-22;1,3;2,16-17
      Daniels Bog 7,9-27;8,13-14;9,24-27
      Fjerde Mosebog 14,34
      Ezekiels Bog 4,6
      Tredje Mosebog 16
      Johannes' Åbenbaring 14,6-7;20,12;14,12;22,12
    • 25. Jesu genkomst

      Vi tror, at Bibelens Jesus en dag vil komme tilbage til vores jord, ifølge det løfte han gav ved sin himmelfart. Dette er alle troendes håb og evangeliets højdepunkt. Måden Jesus kommer tilbage på, bliver bogstaveligt, personligt, synligt og verdensomspændende. Når han kommer, vil de troende døde opstå fra graven og sammen med de retfærdige levende blive taget med op til Himmelen. Dem der har modarbejdet Gud og ikke ønsker hans nærvær, vil derefter møde døden. Mange bibelske profetier og angivelser, viser at vi lever i den sidste epoke af jordens eksistens som vi kender den, og at Jesus vil åbenbare sig i himmelens skyer. Bibelen fraråder at spekulere i den nøjagtige tid for disse begivenheder, og de troende formanes derimod til at være forberedt hver dag, som var den sidste. Som et troens fællesskab, ser vi frem til denne dag med stor glæde. Det forhold man nu har til Gud i tro, vil så fortsætte i en evighed, hvor død og elendighed, sygdom og nød, ikke mere skal eksistere. Vor verden skal genskabes og ringen er sluttet med det paradis der blev tabt for Adam og Eva.

      Bibeltekster

      Paulus' Brev til Titus 2,13
      Brevet til Hebræerne 9,28
      Johannesevangeliet 14,1-3
      Apostlenes Gerninger 1,9-11
      Matthæusevangeliet 24,14
      Johannes' Åbenbaring 1,7
      Matthæusevangeliet 26,43.44
      Paulus' Første Brev til Thessalonikerne 4,13-18
      Paulus' Første Brev til Korintherne 15,51-54
      Paulus' Andet Brev til Thessalonikerne 1,7-10;2,8
      Johannes' Åbenbaring 14,14-20;19,11-21
      Matthæusevangeliet 24
      Markusevangeliet 13
      Lukasevangeliet 21
      Paulus' Andet Brev til Timotheus 3,1-5
      Paulus' Første Brev til Thessalonikerne 5,1-6
    • 26. Dødens domæne

      Vi tror, at døden opstod som et fremmedelement i universet som den ultimative ødelæggelse af den livsgnist Gud skabte. Gud, som alene er udødelig, vil, når dødens rige er udslettet, give et evigt liv til alle der i tro ønsker at leve sammen med Jesus. Indtil den dag er døden en ubevidst tilstand for alle mennesker, hvor der i dødsriget hverken er tanke eller handling, bevidsthed eller aktivitet. Denne tilstand omtalte Jesus som en søvn. Når Kristus en dag kommer tilbage til vor verden, vil alle der i tro har grebet fat i Jesus, både dem der sover i gravene, og dem der lever, blive taget med for at møde deres Herre. Den anden opstandelse, de uretfærdiges opstandelse, finder sted tusind år senere.

      Bibeltekster

      Paulus' Brev til Romerne 6,23
      Paulus' Første Brev til Timotheus 6,15.16
      Prædikerens Bog 9,5.6
      Salmernes Bog 146,3.4
      Johannesevangeliet 11,11-14
      Paulus' Brev til Kolossenserne 3,4
      Paulus' Første Brev til Korintherne 15,51-54
      Paulus' Første Brev til Thessalonikerne 4,13-17
      Johannesevangeliet 5,28.29
      Johannes' Åbenbaring 20,1-10
    • 27. Syndens ophør

      Vi tror, at der mellem den første og den anden opstandelse, er en periode hvor Kristus og de troende er sammen i Himmelen i tusind år. l denne tid vil de ugudelige døde blive dømt. Jorden er øde og tom, der er ingen levende menneskelige beboere, kun Satan og hans engle. Ved slutningen af de tusind år vil Kristus med de troende og Guds by, komme ned fra Himmelen til jorden. Da vil de uretfærdige døde blive vækket til live, og sammen med Satan og hans engle omringe Guds by, men ild fra Gud vil fortære dem og rense jorden. Universet vil således blive befriet for synd, blive renset og forberedt for genskabelsen af det tabte paradis.

      Bibeltekster

      Johannes' Åbenbaring 20
      Paulus' Første Brev til Korintherne 15,51-54
      Paulus' Første Brev til Thessalonikerne 4,13-17
      Johannesevangeliet 5,28.29
      Johannes' Åbenbaring 20,1-10
    • 28. Den nye verden

      Vi tror, at livets hensigt var at leve på en planet uden sygdom, nød og død. Da vor verden så krakelerede, lovet Gud at en ny verden en dag skulle genskabes. Dette vil ske når vores gamle klode vil blive renset og tilpasset et liv hvor Gud vil være, hvor vi for altid skal leve i harmoni og kærlighed. Her vil vi leve sammen med Gud og himmelens væsener og stadig lære nye ting. Sorg, sygdom, død og alt ondt, vil være forbi. Den store kamp mellem det onde og det gode, er overstået, og synd eksisterer ikke mere. Alt i universet, fra det levende til det uorganiske, erklærer, at Gud er kærlighed, og han Rige skal bestå i al evighed!

      Bibeltekster

      Peters Andet Brev 3,13
      Esajas' Bog 35;65,17-25
      Matthæusevangeliet 5,5
      Johannes' Åbenbaring 21,1-7;22,1-5;11,15