Menu

Livet Tro

Lev livet med hvile

Hvis du arbejder 18 timer i døgnet, tjener du måske flere penge, men din krop og psyke vil sandsynligvis melde fra på et tidspunkt. Vi ved alle, at hvile er godt og nødvendigt for et velfungerende liv. I adventistkirken er vi optaget af hvile. At sidde i sofaen eller en god stol er sundt, men vi går også op i en anden form for hvile. En hel dag, lørdag, skærer vi ud af kalenderen, og sætter dagen til side som noget specielt. Men hvorfor gør vi egentlig det? Og kan du også have glæde af dette?

Hvile i en travl hverdag

De fleste mennesker i Danmark arbejder med et eller andet. Måske starter du tidligt på job, arbejder en lang dag, henter børn i børnehave ved 17 tiden, og kommer så hjem for at lægge en pizza i ovnen. Er du i den alder hvor du har børn, bliver der så lige plads til at være lidt sammen med dem, mens de spiller på deres tablet eller ser TV. Derefter en ny nat, og en ny morgen. Det er næsten lige som det beskrives i skabelsesfortællingen i Bibelen, hvor der står “det blev aften og det blev morgen første dag”. Og derefter går den ene dag efter den anden med de samme rutiner. Rejsebranchens reklamer for sol og varme er derfor noget mange udlever, hvor alt det familiefællesskab, som egentlig burde være en daglig affære, bliver presset ind i 1 eller 2 kunstige uger. Kan du genkende beskrivelsen? Enten fra dig selv, eller nogen du kender?

Det, der på en speciel måde kendetegner adventistkirken, er, at vi går op i lørdag som hviledag. Hvorfor gør vi det? Er det ikke ligemeget, hvilken dag der er hviledag?