Menu

Når erfaring tæller

Man bliver ikke sat skakmat, fordi man bliver pensionist. Fremtiden tilhører også kristne over 60, der vil bidrage til sin kirkes trivsel og vækst. Alder er ikke andet end erfaring – og nogle af os er mere erfarne end andre.

Adventistkirkens seniorafdeling forsøger, i samarbejde med Foreningen for Danske Adventistseniorer og kirkens lokale menigheder, at hjælpe den enkelte senior til også at være aktiv i sin tredje alder.

Du kan støtte arbejdet for og blandt Adventistkirkens seniormedlemmer og deres venner, ved at tilmelde dig Foreningen for Danske Adventistseniorer, der bl.a. udgiver kvartalsbladet Aktive Seniorer, som indeholder relevante artikler for personer i senioralderen, reportager, interviews, inspiration fra nogle af kirkens bedste skribenter, nyt om gammelt etc.

Foreningen ønsker, i samarbejde med kirkens seniorkonsulent, at skabe et netværk blandt danske adventistseniorer og deres venner, hvor der både kan hentes gensidig åndelig inspiration og vejledning, men også hjælp til nogle af de praktiske udfordringer, som den enkelte senior møder.

"Alder er ikke andet end erfaring – og nogle af os er mere erfarne end andre."