Kirken er et hus der er bygget så det ikke regner på dem der sidder der inde.

Tror du? Tro på hvad? Tror du på Gud? Julemanden? Dig selv?

Alle har vi en slags tro på noget. Et syn på livet og døden. Mange har en meget bastant tro og mening om mangt og meget, mens andre er mere tøvende og åbne for det ene og andet.

Kirken er et hus, der er bygget så det ikke regner på dem der sidder der inde. Og er man først i kirken, kan man godt også undvære blæst og larm. Men kirken er ikke en bolig for Gud. Og det er kun en bolig for ”tro”, i det omfang deltagerne udviser sådan i sit liv. Jesus kom til verden i en tid, hvor mennesker satte lid til at systemet skulle redde dem. De så op til deres ledere for vejledning, og mente at såfremt man udførte de rigtige handlinger, fik man evigt liv som belønning.

Men Jesus viste hele tiden i sit liv og i de ting han sagde, at et evigt liv, en frelse fra ondskab og en nyt liv, er betinget af din beslutning om at ville tro. Det er troen der frelser. Ikke troen på julemanden, men troen på Jesus Kristus. En personlig Gud hvor kærligheden er det bærende princip.