Menu

Epidemier som tidens tegn

Af: Lasse Bech

24.03.2020

"Folk og nationer vil bekrige hinanden, og der vil komme store jordskælv og epidemier".

”Folk og nationer vil bekrige hinanden, og der vil komme store jordskælv og epidemier og hungersnød det ene sted efter det andet. Der vil ske forfærdelige ting og store tegn på himlen.” (Luk 21,10.11 – Bibelen på hverdagsdansk)

Epidemien er over os igen. Sidst det skete i dette omfang, var under 1. verdenskrig. Dengang var det klart, at mange så en opfyldelse af Jesu ord, når der både var krig og sygdom. Denne gang er det en ny Corona virus og verden er blevet endnu mere globaliseret, så smitten spreder sig med endnu større fart.

Dette minder os om, at denne verden går imod sin afslutning. Men lad os ikke glemme håbet, for der er noget bedre i vente. Jesus sagde: ”Når alt det her begynder at ske, så ret ryggen og løft hovedet, for befrielsens time nærmer sig.” (Luk 21,28 – Bibelen på hverdagsdansk)

Vendingen i Lukas 21,11 som i de fleste oversættelser lyder ”hungersnød og pest”, har en særlig næsten poetisk klang i den græske grundtekst, da de to ord ligner hinanden næsten til forveksling. De græske ord er limoi og loimoi. Hvis vi skulle bevare denne nærhed mellem de to ord på dansk, kunne vi måske oversætte dem med ”sult og sot”. Denne kombination af de to græske ord findes også i De Sibyllinske Orakler – så det var en velkendt ”cocktail” af elendighed.

Corona epidemien minder os om, at vi er en del af et faldent skaberværk. Vi er biologi, men en forgængelig biologi. Vi er en del af et økosystem, der gang på gang viser sig skrøbeligt. Kort tid før epidemien ryddede hele sendefladen var det oversvømmelser og græshopper, der blev talt om. Græshopperne er der formentlig stadig. Vi ser enorme forandringer i klimaet.

Paulus skriver: ”Skabningen blev jo underlagt tomheden, ikke fordi den selv ville, men på grund af ham, der gjorde det, og med det håb, at også skabningen selv vil blive befriet fra trældommen under forgængeligheden og nå til den frihed, som Guds børn får i herligheden. Vi ved, at hele skabningen endnu sukker og vånder sig sammen. Og ikke alene det: også vi, der har Ånden som førstegrøde, sukker selv i forventning om barnekår, vort legemes forløsning.” (Rom 8,19.23)

Det faldne skaberværk længes efter at blive genoprettet. Denne verden kommer ikke til at bestå. Vi mennesker kommer ikke til at redde den. De mange tegn i tiden minder os om det.

Man kan gå fremtiden i møde med bekymring og frygt, eller man kan gå den i møde med håb og forventning. Det betyder ikke, at vi skal ignorere lidelsen. Vi skal arbejde for at lindre lidelsen og helbrede det, der er sygt og ødelagt. Jesus gjordet ved at bruge meget af sin tid på at helbrede sygdom. På den måde var hans handlinger også et tegn på det kommende Gudsrige i modsætning til denne verdens riger.

Hvad er vores bedste respons til corona-krisen? Er det, at puste til frygten eller er det at bringe trøst? Når vi ser tegnene, som igen og igen kommer til os i forskellige udgaver, så skal vi vågne op til dåd. Og når det handler om sygdom, så kan vi faktisk gøre noget, der direkte kan medvirke til en løsning.

Kristne til mange tider – også adventisterne – har ofte arbejdet med samme mission om at bringe lægedom og helse til verden. Et af de fineste kald i livet man kan have, er at arbejde i sundhedssektoren. Her kan man være en missionær for Jesus ved, midt i en falden verden at bekæmpe sygdom. Sygdom er af det onde, når vi bekæmper den, så kæmper vi for det gode, og bliver et tegn på en kommende verden uden sygdom og død.