Studietekster

Hent studie 2 som pdf

• Hebr 11
• Joh 13,31-35
• Jak 1

Oversigt

De fleste mennesker værdsætter en tro på noget – især på noget godt – i fremtiden. Desuden har de fleste en kærlighed til deres nærmeste, selv om det kan variere meget, hvor langt den rækker. Bibelen er fyldt med historier om, hvordan mennesker så frem til noget godt, som de endnu ikke havde opnået. Denne egenskab er gengivet som ”tro“. Men hvordan kan en sådan tro trives i lyset af ondskaben, som vi hele tiden møder i menneskehedens historie? Hvordan bliver troen på og tilliden til en god fremtid så stærk, at den overlever på trods af modgang i livet? Og hvilken plads har denne tro i menneskers liv i dag? Hvordan er sammenhængen mellem troen på Guds plan og kærligheden? Er der noget specielt ved den kristne kærlighed, eller er kærlighed en generel, menneskelig egenskab? Hvilken plads har kærlighed i henholdsvis skabelsesberetningen og evolutionsteorien?

Lad min vilje ske

Verdenshistorien er fyldt med beskrivelser af forfølgelse af de mennesker, der tænkte eller handlede anderledes end dem, der havde magten. Hvilke trusler kan være baggrunden for at forfølge eller chikanere andre? Forfølgelse har mange ansigter. Det kan være den systematiske udrensning af andres eksistens, forskelsbehandling af dem, som er anderledes, tilsvining af andre på sociale medier eller bare en udøvelse af magt i familien. Hvilken forklaring giver den bibelske fortælling på dette fænomen? Jesu bøn indeholdt udtrykket ”lad din vilje ske“. Er baggrunden for al forfølgelse baseret på ”lad min vilje ske“? Hvor langt skal vi gå for at opnå det, vi tror på og kæmper for? Er det forkert at være idealist og forsøge at udbrede sit budskab? Hvor er grænserne for individets frihed og udfoldelse i en social sammenhæng?

Er kærlighed selvudslettende?

Jesus siger, at kærligheden er den fornemste egenskab, vi kan udvise. Bibelen siger, at kærligheden viser sig, når vi opgiver vores eget til fordel for andre. Hvor går grænsen mellem at elske Gud og min næste og samtidig passe på mit eget værd? Er ægte kærlighed selvudslettende? Hvorfor (ikke)? Skal vi bare lade andre træde på os? Hvor skal grænsen sættes mellem at stå op for sine holdninger og underkaste sig andres tvang? Hvordan kan det være, at indbyrdes kærlighed i Bibelen fremstilles som bevis på Guds eksistens og troens kraft? Hvordan er forholdet og balancen mellem indbyrdes kærlighed og rettroenhed?

Kommentarer til studieteksterne

Hebr 11 | Omridset af troen

Der er en imponerende liste over troens helte i dette kapitel. Alt det, de vover sig ud i, alt det, de udholder og alt det, de opnår – gennem og ved deres tro. Dette kapitel giver os en beskrivelse af troens konturer, først med en slags teoretisk definition, og derefter illustreret med konkrete eksempler. ”Troen er et løfte om det, vi håber på“ (vers 1, norsk oversættelse). Andre oversættelser siger ”fast tillid til“ eller ”fuld vished om“. Et pant er blandt andet et bevis på, at man ejer noget, man ikke nødvendigvis kan se. Man tager pant i en bil for at sikre lånet. Hebræerbrevets forfatter fortsætter: ”Et bevis på det, man ikke ser.“ Tro er en ”overbevisning“. Det er en tillid til – oftest – Guds løfter. Det er troen på, at der kommer mere. Det umulige kan blive muligt. Men hovedpointen er denne: Ingen af dem opnåede alt det, de troede på – alt det, de håbede på. Der var mere, der skulle komme. Og det er, hvad Jesus bragte. Men selv med ham er der mere at vente på.

Joh 13,31-35 | Et bud om at elske

Dette afsnit kommer i forlængelse af historien om Judas, der går ud i natten for at forråde Jesus. Mens Judas gør det, siger Jesus: ”Nu er Menneskesønnen herliggjort“ (vers 31). Hvad er forbindelsen mellem Judas’ forræderi og Jesu herliggørelse? Er det, at Judas’ forræderi bliver mødt af Jesu trofasthed? At selv når han bliver forrådt, fortsætter Jesus med at elske? Under alle omstændigheder ender denne noget uforståelige indledning i teksten med, at Jesus vil have sine disciple til at elske hinanden. Og at det vil få folk til at indse, at de er sande disciple (vers 34-35). Men var det virkelig et nyt bud?

Jak 1,1-18 | Tro i fristelser og prøvelser

”Mine brødre, I skal kun regne det for glæde, når I kommer ud for prøvelser af forskellige slags“ (vers 2). Er det muligt? Og hvorfor skulle det være en glæde? Jo, siger Jakob, en af Jesu brødre (Matt 13,35; Mark 6,3), fordi det fører til udholdenhed. Det styrker troen. Men kan det ikke også slå den ihjel? Det synes Jakob ikke at bekymre sig om her. Han er i det hele taget ret pragmatisk og kommer med den ene one-liner efter den anden i løbet af sit brev. Men ingen kan benægte, at prøvelser, en smule modstand, kan gøre troen stærkere, fordi man er nødt til at bruge den. Desuden kan man bede om visdom i prøvelsen. Og det vil Gud give (vers 5). Uanset hvem der er rig, siger Jakob, så lad ikke de rige prale af, at de er rige. Og de fattige skal tænke på, hvordan Jesus havde sat de fattige højt (vers 9-11). Rigdom eller fattigdom siger ikke noget om, hvor elsket du er. Det hjælper også, foreslår Jakob, at huske på, at det ikke er Gud, der sender fristelser og prøvelser. Fristelser kommer fra det negative begær i os. Og det kan føre til synd. Det er vigtigt at stoppe det, før det bliver for stort. For synd fører i sidste ende til døden (vers 13-15). Synd er selvudslettende.

EFTERTANKE

Hvad adskiller udfordrende og dristig tro fra tåbeligt overmod? Hvad kan grunden være til, at jeg ikke formår at elske? Hvad kan jeg gøre ved det? Bliver du opmuntret eller modløs over, at kærlighed er kendetegnet på en sand discipel af Jesus? Er begær i sig selv negativt? Findes der positivt begær? Har vanskeligheder og prøvelser altid et formål? Hvorfor (ikke)?

Refleksjonsspørsmål

Baggrund for teksten
• Hvad er en af de vigtigste tanker, du tager med dig, i det du har læst?
• Hvilken hensigt tror du, forfatteren havde med at skrive det?
• Hvem skrev forfatteren til? Hvem havde forfatteren i tanke?
• Hvad er den historiske sammenhæng?
• Hvorfor blev teksten taget med i Bibelen?

Reaktioner på teksten
• Hvilken stemning giver teksten dig (trist, inspireret, glad…)?
• Hvilke uenigheder kunne man forestille sig hos forskellige læsere?
• Hvad synes du er vanskeligt eller problematisk i det, du har læst?
• Hvilke ord og udtryk husker du umiddelbart bedst fra teksten?
• Hvilke vers, ord eller udtryk ville du understrege?

Hvad kan jeg bruge det til?
• Er er noget, der er vigtigt at fortælle andre, af det du har læst?
• Hvad er mest historisk information, og hvad er universelle principper?
• Hvis du skulle lave et “trospunkt” ud af teksten, hvad ville det så være?
• Hvad fortæller det, du har læst, om, hvem Gud er, og hvad han ønsker?
• Hvilket budskab tror du dette kan have for dem, der ikke er troende?