Studietekster

Hent studie 3 som pdf

• Joh 1,1-18
• Joh 8,31-47
• 2 Thess 2,1-12

Oversigt

”Fake news“ er i dag ret normalt. Det kan være svært at navigere i medierne og finde den virkelige og sandfærdige historie. Hensigten med fake news er gennem usande eller fordrejede fakta at påvirke modtagerens holdning i en bestemt retning. Bibelen fremstiller Satan som en mester i fake news. Beretningen om krigen i himlen fortæller, at mange lyttede til Satans falske historier. Mange engle mente, han havde en god pointe, men det resulterede i et stort mørke, hvor Guds lys var fraværende. Satan er aldrig er holdt op med at fremstille Gud i et forkert lys. Mennesker ved godt, at Gud er lys og ikke mørke. Satan udgiver sig derfor som en lysets engel, men det totale mørke er resultatet af at lytte til ham. Her er der ikke kun tale om rigtige eller forkerte trospunkter, men mere at selve Guds væsen og karakter fremstilles forkert.

Hvad mener Gud – og hvem er han?

Kristne i dag er på mange måder ikke meget anderledes end jøderne på Jesu tid, når det kommer til at forstå, hvad Jesus forsøgte at vise os mennesker. Ligesom jøderne er vi ofte meget optaget af ”den rigtige tro“ og ”den rigtige tilbedelse“ og ”den rigtige måde at leve på“. Men hvad ville der ske, hvis ”det rigtige“ ikke var så vigtigt i Guds øjne? Lige siden skabelsen har vi været optaget af ”har Gud virkelig sagt“, og dermed er menneskeheden på en akademisk rejse for at opklare de faktiske forhold omkring, hvad Gud har sagt. At finde sandheden om dette bringer ikke nødvendigvis kærlighed til Gud med sig. Kan det være, at det ikke er lige så vigtigt at vide, hvad Gud mener, som det er at vide, hvem han er?

Er det nemt at gennemskue Satans påfund?

Nogle kristne mener, at vi skal forholde os til Bibelens bogstav for at være på sikker grund. Nogle mener, at vi ved at antage de rigtige trospunkter kan modstå Satans påfund. Nogle mener, at vi skal passe på med menneskelige rationaler, fordi verdens kundskab let kan føre os på afveje. Nogle mener, at alt kan kategoriseres som enten rigtigt eller forkert. Er det muligt for os at gennemskue Satans sidste bedrag ved nøje at studere Bibelens profetier i Johannes’ Åbenbaring og ved at holde os til de trospunkter, vi har lært? Hvordan kan vi være sikre på, at de, der råber højt om Satans bedrag, ikke selv er blevet ført bag lyset?

Kommentarer til studieteksterne

Joh 1,1-18 | Logos, lys og liv

Johannesevangeliet adskiller sig fra de tre andre evangelier, som vi ofte kalder de synoptiske evangelier, fordi de er så ens (”syn“ – som i ”synkronisere“, og ”optisk“ – det, der har med synet at gøre). De synoptiske evangelier har meget handling og ikke så meget tale fra Jesus. Johannes har næsten kun tale og ret lidt handling. De synoptiske evangelier fortæller om det, der var sket, mens Johannes synes at være mere optaget af, hvad det betød. Der er især tre begreber, Johannes bruger til at hjælpe sine læsere med at forstå, hvad Jesu komme indebærer og betyder. Alle tre begreber optræder i Johannes 1,1-18. Det første er ”Ordet“ eller logos. Forskellige græske filosoffer brugte udtrykket på forskellige måder, men Johannes synes at være mest lig stoikerne, som ofte forbandt logos med pneuma, ”ånd“. Logos er det organiserende princip i verden, en kraft, der gennemsyrer og styrer hele kosmos. Logos er også relateret til moral. For Johannes var Jesus alt dette. Kosmos er skabt af logos, så kosmos ikke blev til kaos. Hvis det er sådan, Johannes bruger logos, giver det mening, at han også bruger de to andre begreber om Jesus og hans komme til verden: lys og liv. Jesus er lyset i verden, som intet mørke kunne overvinde (vers 4, 5 og 9). Han er lyset, der driver mørket væk. Jesus er liv. Overalt, hvor han gik hen, bragte Jesus livskræfter med sig, som fordrev dødens kræfter i verden. Sådan er det stadig.

Joh 8,31-47 | Det ligger til familien

Dette er en af de mange og lange samtaler, Jesus har med ”jøderne“, dvs. det jødiske lederskab. I dette tilfælde er nogle af dem ”kommet til tro på ham“, og Jesus fortæller dem, at sande disciple ”bliver i hans ord“, og at det vil ”sætte dem fri“ (vers 31). Det har tydeligvis provokeret jøderne, for selvom de i realiteten har været underlagt andre nationer siden 600 f.Kr. (med undtagelse af hundrede år med det jødiske hasmonæiske dynasti, før romerne rullede ind), nægter de at erkende, at de ikke er frie. Men Jesus vil have dem til at forstå, at slaveriet under en anden nation ikke er deres virkelige problem. Det er slaveriet af synden, der er det. Men de vil ikke lytte til ham, siger Jesus, for de har ”Djævelen til far“ (vers 44). Og om Djævelen har Jesus dette at sige: ”Han har været en morder fra begyndelsen,“ og han er ”fader til løgnen“ (vers 44). Hvis de havde haft Gud som far, hvis de havde været ”fra Gud“, ville de have lyttet interesseret til, hvad han havde at sige (vers 47).

2 Thess 2,1-12 | Den lovløse

Dette er en af de mest gådefulde tekster i Det Nye Testamente. Jesus kan ikke komme igen, hævdes det i denne tekst, før ”den lovløse“ er stået frem (vers 3). Han vil have sin magt fra Satan selv og vil bedrage mange med tegn og undere (vers 9). Hvem er denne person eller kraft? Det ved vi ikke. Men en sætning i denne tekst kan være en nøgle: Lovløsheden virker allerede med sin magt, men i det skjulte (vers 7). Johannes skriver i sit første brev om Antikrist, som skal komme, og at mange antikrister allerede har vist sig (1 Joh 2,18). Antikrist betyder ”imod“ eller ”i stedet for“ Kristus. Og han har tydeligvis mange ansigter og forklædninger. Så måske er det nok at vide, at der vil være kræfter, der står imod Jesus og det, han står for, indtil Jesus kommer igen? Måske er det tåbeligt at fokusere på en enkelt fjende? Der vil være ting, som vil forføre og bedrage. Det behøver vi ikke være bange for, men opmærksomme på. ”Se til, at I ikke lader jer skræmme,“ siger Jesus (Matt 24,6).

EFTERTANKE

På hvilken måde kan Jesus være lys og liv i dit liv? Synes du, Jesus er for streng over for jøderne i Johannes 8? Hvorfor (ikke)? Hvad gør profetier om frafald, bedrag og forfølgelse ved dig?

Refleksjonsspørsmål

Baggrund for teksten
• Hvad er en af de vigtigste tanker, du tager med dig, i det du har læst?
• Hvilken hensigt tror du, forfatteren havde med at skrive det?
• Hvem skrev forfatteren til? Hvem havde forfatteren i tanke?
• Hvad er den historiske sammenhæng?
• Hvorfor blev teksten taget med i Bibelen?

Reaktioner på teksten
• Hvilken stemning giver teksten dig (trist, inspireret, glad…)?
• Hvilke uenigheder kunne man forestille sig hos forskellige læsere?
• Hvad synes du er vanskeligt eller problematisk i det, du har læst?
• Hvilke ord og udtryk husker du umiddelbart bedst fra teksten?
• Hvilke vers, ord eller udtryk ville du understrege?

Hvad kan jeg bruge det til?
• Er er noget, der er vigtigt at fortælle andre, af det du har læst?
• Hvad er mest historisk information, og hvad er universelle principper?
• Hvis du skulle lave et “trospunkt” ud af teksten, hvad ville det så være?
• Hvad fortæller det, du har læst, om, hvem Gud er, og hvad han ønsker?
• Hvilket budskab tror du dette kan have for dem, der ikke er troende?