Studietekster

Hent studie 1 som pdf

• Åb 12,7-18
• Ef 6,10-20
• 1 Mos 3

Oversigt

Alle mennesker, uanset livssyn og religion, har en fornemmelse af, at noget er godt og andet er mindre godt, skadeligt eller ondt. Denne fornemmelse udvikles meget tidligt, og allerede som børn lærer vi, at kampen for ens egne rettigheder er vigtig. At man kommer til at være ukærlig overfor andre i denne proces, forsvares af nogle som en nødvendighed. At tilværelsen rummer godhed og ondskab er en fælles forståelse mellem mennesker, men tolkningen af, hvad der udgør det gode eller det onde, er forskellig. Ifølge udviklingslæren er det den bedst egnede, der overlever på bekostning af de andre. Men i vores moderne samfund er der en udbredt forståelse af, at det er vigtigt og nyttigt at tage hensyn til andre og at hjælpe hinanden. Den bibelske fortælling har også en sammenhængende forståelse af det gode og det onde. Det er denne fortælling vi skal se nærmere på i dette kvartal.

Den gordiske knude

En gordisk knude er en knude, der ikke kan bindes op. I dag bruges udtrykket også om et uløseligt problem. Forståelsen af det onde og det gode, hvor det kommer fra, hvad det gør med os, og hvordan vi håndterer det, er en slags gordisk knude. Selv om kristne henviser til Bibelen for at formidle en forståelse af dette, udelukker det ikke, at der kan være mange flere facetter i det, end vi mennesker kan forstå. En ydmyg holdning og ”det er svært at vide“, behøver ikke at være en modsætning til en bibelsk viden. En manglende forståelse for kompleksiteten i disse fundamentale spørgsmål kan besværliggøre den bibelske fortælling for andre mennesker.

Er det gode afhængigt af det onde?

Bibelen fortæller, at Gud er ubetinget god. Alt det, han havde skabt, var godt – lige indtil onde tanker opstod hos en af Guds engle. Dette medførte en uenighed og kamp i himlen, og oprøret mod Gud bredte sig til en ren og nyskabt verden, hvor vi mennesker blev fristet af det onde til at tro på løgnen og tvivle på Gud. Det er denne kamp, vi observerer mellem mennesker, hvor det gode og det onde kan synes at være indbyrdes afhængige af hinanden for at synliggøre den anden del. Hvad ved vi egentlig om, hvordan dette hænger sammen? Den bibelske fortælling forklarer meget, men ikke alt. Er vi begrænset af vores sprog og forståelse af juridiske forhold, psykologiske og sociale mekanismer og filosofiske retninger, når vi ønsker at forstå godt og ondt? Kan det gode eksistere uden det onde? Og kan det onde eksistere uden det gode? Hvorfor (ikke)?

Kommentarer til studieteksterne

Åb 12,7-18 | Krigen bag alle krige

Johannes’ Åbenbaring er en bog skrevet af en person, der blev forfulgt for sin tro, til mennesker, der blev forfulgt for deres tro. Både forfatteren og modtagerne af bogen havde del i de samme lidelser (Åb 1,9). Hele bogen er henvendt til syv menigheder i det nuværende Tyrkiet i det første århundrede, og budskaberne til dem henviser gentagne gange til forfølgelse (Åb 2,3.10.13; 3,10), men den er også skrevet til alle, der har ører til at høre, hvad ”Ånden siger til menighederne“ (2,7.11.17.29; 3,6.13.22). I midten af bogen råber nogle martyrer: ”Hvor længe, hellige og sanddru hersker, skal det vare, før du dømmer og hævner vort blod på dem, der bor på jorden?“ (Åb 6,9-11). Åbenbaringens svar på, hvorfor dens læsere lider og forfølges, findes i kapitel 12. Det er, fordi ”den store drage blev styrtet ned, den gamle slange, som hedder Djævelen og Satan, og som forfører hele verden. Den blev styrtet til jorden, og dens engle blev styrtet ned sammen med den.“ Satan (dragen), bragte krig til jorden. Han forsøgte at fortære drengebarnet – Jesus. Han forfulgte kvinden, Guds folk, ligesom han forfulgte Elias (1 Kong 17,1-6; Jak 5,17-18). Han samler engle og andre med sig i kampen mod Gud og hans allierede. Gud har ikke forladt os, han kæmper med os. Og sejren ligger i det, der lignede et tab – Lammets blod, det vidnesbyrd, de gav, og deres martyrium (vers 11). Sejren ligger i det faktum, at Gud allerede har sejret (vers 10). Det er den trøst, Åbenbaringen har til sine forfulgte læsere.

Ef 6,10-20 | Om brugen af våben i kampen mod onde åndelige kræfter

I vores krig mod onde åndelige kræfter i verden er der brug for andre våben end i en normal krig. Alle de våben, Paulus nævner, skader ikke andre. Brugen af dem kræver ikke vold. Og Paulus’ krig er en ren forsvarskrig: ”Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I kan stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå“ (vers 13). Hvad skal der til for at gøre modstand? 11 Tænk lidt over Paulus’ liste: sandhed, retfærdighed, fredens evangelium, tro, frelse, Ånden. Det er våbnene i en åndelig kamp. Og hvordan bruger man sådanne våben? I bøn (vers 18-20).

1 Mos 3 | Da slangen kom ind i paradiset

Vi får ikke noget forvarsel om en slange i paradiset i Første Mosebog 3. Vi får ikke at vide, hvem den er, hvor den kommer fra (det finder vi først ud af i Johannes’ Åbenbaring 12!), hvad den laver i haven, eller hvad dens motiver er. Men vi forstår, at den ikke har ædle hensigter. Slangen sår tvivl om Guds handlinger og karakter og spørger: ”Har Gud virkelig sagt det?“ (vers 1) Og slangen siger ligeud, at Gud lyver: ”Vist skal I ikke dø! Men Gud ved, at den dag, I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt“ (vers 4b-5). Dette er ikke en historie om æblerov i en have. Det er historien om dengang, mennesket troede på slangen og tvivlede på Guds godhed. Det er historien om dengang, mennesket trodsede sine naturlige grænser (sin egen dødelighed og sin utilstrækkelige viden) og begav sig ud på sin vilde rejse uden Gud. Det er historien om mennesket, der ikke ønskede at være en forvalter – men at blive Gud selv.

EFTERTANKE

Er det for nemt at pege på Djævelen, når vi skal forklare ondskaben i verden? Hvorfor/hvorfor ikke? I hvor høj grad giver det dig trøst, at Gud har sejret over det onde på korset? Hvordan kan bøn overvinde onde åndelige kræfter? Er historien om slangen en historisk begivenhed, eller er den mere en repræsentativ fortælling om menneskets generelle tendens til at vælge sin egen vej? Kan den være begge dele?

Refleksjonsspørsmål

Baggrund for teksten
• Hvad er en af de vigtigste tanker, du tager med dig, i det du har læst?
• Hvilken hensigt tror du, forfatteren havde med at skrive det?
• Hvem skrev forfatteren til? Hvem havde forfatteren i tanke?
• Hvad er den historiske sammenhæng?
• Hvorfor blev teksten taget med i Bibelen?

Reaktioner på teksten
• Hvilken stemning giver teksten dig (trist, inspireret, glad…)?
• Hvilke uenigheder kunne man forestille sig hos forskellige læsere?
• Hvad synes du er vanskeligt eller problematisk i det, du har læst?
• Hvilke ord og udtryk husker du umiddelbart bedst fra teksten?
• Hvilke vers, ord eller udtryk ville du understrege?

Hvad kan jeg bruge det til?
• Er er noget, der er vigtigt at fortælle andre, af det du har læst?
• Hvad er mest historisk information, og hvad er universelle principper?
• Hvis du skulle lave et “trospunkt” ud af teksten, hvad ville det så være?
• Hvad fortæller det, du har læst, om, hvem Gud er, og hvad han ønsker?
• Hvilket budskab tror du dette kan have for dem, der ikke er troende?