Skabelsesberetningen i Bibelen 2020

Der har i forbindelse med den nye oversættelse, Bibelen 2020, været en del debat om formuleringen i Første Mosebog 1,28. Der er nogle, der har givet udtryk for, at skabelsesberetningen er blevet mere klimavenlig i Bibelen 2020, eftersom Første Mosebog 1,28 har fået en ny formulering. I den autoriserede udgave fra 1992 står der, at Gud siger til menneskene, at de skal ”herske over“ naturen. Men i den nye oversættelse skal menneskene ”tage ansvar“ for den. Jeg kan sagtens forstå, hvorfor nogle mener, at der er en ændring i teksten i lyset af den nye oversættelse. Især når der i vores tid tales meget om bæredygtighed i forhold til klima, hvilket er positivt. Dog mener jeg ikke, at betydningen i dette vers er blevet ændret i Bibelen 2020. Jeg mener heller ikke, at skabelsesberetningen nu bliver mere klimavenlig, bare fordi der står ”tage ansvar“ i stedet for ”at herske over“.

Selv Søren Holst, der med oversættelsen ”tage ansvar“ i den nye udgave, siger, at teksten ikke er ændret, men den er oversat på en ny måde sådan, at det, der ”egentlig står“ på hebraisk, bedre kan forstås i vores tid. Ifølge Søren kan man stadigvæk bruge ”at herske over“, hvis man husker, hvad det betyder at være en god hersker i Bibelens perspektiv. Han siger: ”Man kan sagtens bruge det traditionelle sprog og sige, at Gud indsætter mennesket som hersker. Men så skal man have med, at den gode hersker i Bibelens verden netop skal forstås som en hyrde. Kongen har en anden hersker over sig, nemlig Gud. Og lige som fårenes ejer sætter hyrden til at drage omsorg for fårene, har Gud sat kongen til at drage omsorg for undersåtterne. Eller med andre ord: At ‘tage ansvar’“.¹ Derfor er den nye oversættelse ikke en ændring i betydning, men en forklaring på, hvad det vil sige at ”herske over“ naturen.

Sammenhængen er nøglen til at forstå en bibeltekst. Vi kan ikke overføre vores verdensbillede til en bestemt bibelsk tekst. Det at være klimavenlig er selvfølgeligt noget, vi skal formidle i vores tid. Dog havde de bibelske forfattere ikke noget begreb om den form for udnyttelse af verden, der er blevet muliggjort af den moderne teknologi.² De levede ikke i det 21. århundrede. De levede i et landbrugssamfund i det gamle Mellemøsten. Vil det så sige, at skabelsesberetningen ikke har noget at sige til vores samfund, der er meget optaget af klimavenlighed? Nej, tværtimod! Det er lige præcis, fordi denne tekst (1. Mosebog 1,1-2.4) ikke er blevet skrevet i et klimavenligt samfund i 2020, at den altid har haft noget at sige til alle samfund på tværs af historien – også til os.

For det første vidner denne tekst om begyndelsen af skabelsen. Jorden er ubeboet og forholdsvis udyrket. Menneskene er skabt i Guds billede. Så siger Gud, at menneskene skal herske over dyrene. Men inden Gud siger det, velsigner han menneskene. Vi plejer at tænke på velsignelse som noget, vi får for os selv (egoisme). Dog er det ikke den måde, velsignelse skal forstås på i det bibelske perspektiv. I Første Mosebog er velsignelse altid knyttet til noget, som man er eller vil være for andre.³ Altså, jeg er velsignet sådan, at jeg kan gøre eller være noget for andre. Menneskene bliver velsignet, fordi de skal sprede sig over og dyrke jorden. Og det er også i den sammenhæng, vi bedst kan forstå ”at herske over“ naturen. Menneskene skal dyrke jorden sådan, at livet kan blomstre. Derfor får menneskene planterne og træernes frugter til føde, men de får ikke dyrene til føde. Gud velsigner dyrene, menneskene og den syvende dag (1,22.28; 2,3). Alt, hvad der er velsignet i denne beretning, er knyttet til liv og til at være frugtbar. Med andre ord: velsignelsen er det modsatt e af døden og ødelæggelsen.

For det andet handler denne tekst om at skabe godhed. Det hebraiske ord for god (heb.: tov) er et af de vigtigste kendetegn for denne tekst. Dette ord forekommer syv gange. Ordet god forekommer i slutningen af hver af de 6 dage. Når Gud skaber de forskellige genstande og væsener i løbet af seks dage, så ser han, at de er gode (versene 4, 10, 12, 18, 21, 25 og 31). Altså, godhed markerer både tekstens struktur og formålet med skabelsen.

For det tredje forekommer ordet god ikke efter den syvende dag. Den sidste dag i denne beretning er faktisk den eneste dag, der heller ikke bliver defineret med aften og morgen (2,2-3). Og det er, fordi den syvende dag skiller sig ud fra de andre dage. Det er en dag, der definerer alle de andre dage. Vi kan først forstå det, når vi forstår, at budskab og struktur hænger sammen i Første Mosebog 1,1-2.4.

Skabelsesberetningen skal forstås i lyset af dens struktur: parallelisme.

Parallelisme

Parallelisme er en af de vigtigste kendetegn for den poetiske genre i den hebraiske bibel. Vi har en parallelisme, når to eller flere ord/sætninger står parallelt med hinanden. De følgende dage står parallelt med hinanden i skabelsesberetningen: 1. || 4. og 2. || 5. og 3. || 6. Det, der ikke har noget parallelt med sig, plejer at være klimakset i en tekst, der bruger parallelisme. Sådan ser skabelsesberetningen ud, hvis vi kigger på dens struktur fra et generelt perspektiv:

1. dag: Lys
2. dag: Vand
3. dag: Jord
7. dag: Gud er færdig
4. dag: Lys (de to store lys)
5. dag: Vand (dyr, der lever i vandet)
6. dag: Jord (dyr og menneskene, der lever på jorden)

På den syvende dag er Gud færdig og hviler på, velsigner og helliger den dag. Jeg synes, Bibelen 2020 forklarer den syvende dag godt: ”På den syvende dag var Gud færdig med sit arbejde. Den dag holdt han fri. Og Gud gav den syvende dag en særlig betydning og et særligt formål“ (2,2-3). Den nye udgave har en ganske god forklaring på, hvad den syvende dag betyder, både i lyset af den hebraiske tekst og parallelismen. Altså, klimakset i skabelsesberetningen handler om at være fri. Der er en særlig betydning og et særligt formål med den syvende dag: at skabe frihed. Derfor blev den dag meget relevant i det samfund, israelitterne levede i. I den bibelske tradition er den faktisk en dag, der peger på frihed og social retfærdighed (fx 2 Mos 2,10; 3 Mos 25; Es 58). På den måde er den syvende dag et af de vigtigste symboler i Bibelen på et liv, der ikke undertrykker andre liv, og et liv, der forholder sig godt til naturen.

Til sidst skal vi selvfølgelig huske, at skabelsesberetningen også skal læses i lyset af de spændinger, vi finder i de senere fortællinger (1 Mos 3-11). De tre har vi dog brug for i vores klimavenlige samfund: Velsignelse, godhed og frihed. Selvom skabelsesberetningen ikke bliver mere klimavenlig, er den stadigvæk enormt relevant i dag! Derfor er det tid til at dykke ned i den smukke struktur, der findes i 1 Mos1,1-2,4!