Da flere af os end nogensinde før har haft hjemmearbejdsplads på grund af pandemien, er Zoom-møder og virtuelle træningssessioner blevet en del af vores daglige rutiner. Vi ser vores kolleger todimensionelt og socialiserer endda med vores venner på skærmen i stedet for ansigt til ansigt. Vores skærmtid er derfor hastigt stigende, og man kan berettiget stille spørgsmålet: hvad er virkningerne af dette på vores hjerner? Nedenstående er nyttige oplysninger fra Murtaza Syed, som er læge og certificeret psykiater med ekspertise i mental sundhed.
Af Murtaza Syed
07.07.2022
En undersøgelse i 2018 viste, at amerikanske voksne tilbragte to til fire timer om dagen på deres mobiler svarende til omkring 2.600 tastetryk om dagen. Da pandemien ramte i 2020, steg dette tal eksponentielt på grund af behovet for at erstatte arbejde på en fysisk arbejdsplads med virtuelle alternativer.
Undersøgelsen viste også, at 73 procent af voksne oplever angst, endda en mild tilstand af panik, når de ikke kan finde deres smartphone, fordi den er blevet en så integreret del af vores digitale liv. Smartphones giver os mulighed for at være på alle sociale medier 24-7 med risiko for, at der opstår afhængighed.
Dr. Syed udtaler følgende: ”Mens smartphones og andre enheder giver store fordele for vores samfund, herunder ikke mindst under pandemien, er disse fordele også forbundet med store omkostninger for vores mentale sundhed. Overforbrug af disse enheder er forbundet med et øget niveau af angst, depression, dårlig søvn og øget risiko for bilulykker.“
Dopamin er et af hjernens belønningsstoffer, knyttet til motivation. Det frigives, når vi smager noget lækkert, har positive sociale interaktioner samt i forbindelse med træning.
”Dopamin belønner os dybest set for en adfærd, der gavner og motiverer os til at gentage denne adfærd,“ siger Dr. Syed. ”Belønningsvejene bliver aktive, når de enten foregriber eller oplever givende begivenheder. Hver gang en stimulusrespons resulterer i en belønning, bliver disse responser fastlagt i vores hjerner, så vi ønsker at gøre dem igen. Når vi får et ‘like’ eller en venlig kommentar til noget, vi lægger op på sociale medier, får vi en følelse af værdi, der ikke altid er sund.“
Da positive sociale oplevelser frigiver dopamin, overføres disse oplevelser til den virtuelle verden gennem vores smartphones og sociale medieplatforme. Hver sms, e-mail og ”synes godt om“ på Facebook eller Instagram bliver en positiv social stimulus, der får os til at blive ved med at ønske mere.
Dr. Syed forklarer: ”Mens alt dette kan virke harmløst på overfladen, lægger denne trang til virtuelle stimuli op til skærmafhængighed og træder i stedet for sundere fysiske interaktioner med venner og kære eller tid brugt udendørs og andre ting.“
Den tid, du bruger på din smartphone, påvirker, hvor meget søvn du får. ”Det blålige lys, der udsendes fra skærmen, forstyrrer produktionen af melatonin, som er et søvnhormon. Brug af smartphones før sengetid gør det vanskeligere at falde i søvn,“ forklarer Dr. Syed. At skære ned på unødvendig skærmtid og afstå fra at bruge smartphone omkring sengetid er gode løsninger på at få en bedre søvn.
Selvom vi bruger vores smartphone til at socialisere, gør vi det stadig alene og adskilt fra andre. At have færre interaktioner fra det virkelige liv fører til mindre øvelse i at omgås andre fysisk, mere social angst og ensomhed.
For meget skærmtid påvirker vores evne til at registrere og behandle følelser. Mindre følsomhed over for voldeligt indhold er for eksempel en bekymrende bivirkning af svækket følelsesmæssig dømmekraft. Eksponering for voldeligt medieindhold kan også øge aggressionsniveauet og påvirke ens niveau af empati negativt.
At bruge mange timer på at stirre på en skærm trækker veksler på ens krop, især øjnene. ”For meget skærmtid belaster ikke kun ens øjne og tørrer dem ud, men kan også føre til stress på nethinden og påvirket synsstyrke,“ siger Dr. Syed. Desuden påvirker det at være konstant bøjet over ens smartphone ens kropsholdning og kan forårsage stivhed og smerter i nakke og skuldre.
Det at bruge for meget tid i den virtuelle verden kan have en negativ indvirkning på, hvordan man opfatter sig selv. Den tid, man mister, som kunne have været brugt på at danne relationer med andre, opdage lidenskaber, finpudse færdigheder og opleve nye ting, fører til en svækket følelse af selvidentitet og tillid.
”Vi sammenligner os ofte med andre via sociale medier. Dette gør intet andet end at mindske vores eget selvværd, fordi det, vi ser andre poste på sociale medier, er langt fra en afspejling af deres sande karakter og livsstil. Det er vigtigt at huske, at andres onlineprofiler er et øjebliksbillede, ikke et fuldt billede af det virkelige livs ufuldkommenheder og udfordringer,“ siger Dr. Syed.
Hvis man tror, at man bruger for meget tid foran sine skærme, udover hvad der er nødvendigt for arbejdet, er der nogle enkle ændringer, man kan foretage for at mindske sine enheders magt over sig: Hold smartphonen ude af dit soveværelse, udpeg spisebordet som en skærmfri zone og søg andre aktiviteter for at slappe af.
Murtaza Syed er uddannet børnepsykiater og er ansat på Neuroscience Institute ved AdventHealth, tidl. Florida Hospital.
Kilde: How Screen Time Affects Mental Health, udgivet på Adventist News Network, 18. oktober 2021.
Bragt i Adventnyt · nr. 3 · juni 2022 med tilladelse
Har du lyst til at se en gudstjeneste i en adventistkirke? Det bedste er at besøge os en lørdag hvor vi samles. Alle er velkommen til at smutte forbi for at se hvordan vi har det. Skulle du ønske at se via live streaming, eller et optag fra en anden gudstjeneste, kan du gå til vores streamingside.
Syvende Dags Adventistkirken
Concordiavej 16
2850 Nærum
Tlf. 4558 7777
Mail info@adventist.dk
CVR nr. 11924913
Syvende Dags Adventistkirken
Concordiavej 16 C
2850 Nærum
+45 4558 7777
CVR: 11924913
Konto: 0890 1069302
Webmaster: Jan-Gunnar Wold
Velkommen til den officielle hjemmeside for Syvende Dags Adventistkirken i Danmark. Vi er en verdensomspændende protestantisk frikirke med over 20 mio. medlemmer. Vores lokale menigheder er spredt rundt i hele landet. Adventistkirken er et fællesskab, der deler troen på Jesus Kristus. Vi er optaget af at følge Bibelen som vejleder igennem livet og har valgt at helligholde lørdag som hviledag på samme måde, som Jesus gjorde. Vi opfordrer alle til at tilbede Gud sammen med os på den 7. dag, – lørdag, en festdag for verdens tilblivelse, da Gud skabte.
Vi håber, at du kommer til at lære os og det vi står for lidt bedre at kende ved at kigge rundt på vores sider.
Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, og få masser af information og ny viden.
Tilmeld nyhedsbrev
Betal med kort for kurser og arrangementer
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |