Idealisterne ved Vejle Fjord

Sidst i 1920’erne holdt en gruppe idealister til på et stykke jord ned til Vejle Fjord ved Daugård på en del af det, der i dag er Vejlefjordskolens grund. Nogen har betragtet dem som en forløber for Christiania¹ eller de store sommerfestivaler².

Det vil nok være mere korrekt at betragte disse idealister som en reaktion på 1. verdenskrigs gru. De var nemlig pacifister og internationalister, som ønskede, at menneskeheden skulle leve i harmoni med hinanden på tværs af nationale skel – og så havde de en forkærlighed for vegetarisk kost og friluftsliv. På den måde ville de ikke kun skabe fred mellem mennesker – men også med naturen.

Højskolens grund

I midten af 1920’erne ønskede adventisterne at flytte deres højskole fra Nærum til mere landlige omgivelser.

Nogle år senere, i 1929, faldt valget på et sted ved Vejle Fjord. Her købte man gården Kirkeskovgård og dens jorder samt et stykke af Ulbækgårds jord, som gav adgang til stranden.

Kort tid derefter købte adventisterne også nabogrunden af fru Kirstine Schrøder fra Ordrup. Dette udvidede skolens område med et større stykke af stranden og gav dermed en lettere adgang til vandet.

Adventisternes formand Louis Muderspach skrev i kirkens medlemsblad, at ”vi nu har erhvervet os et Stykke Land (7 Tønder), som laa saaledes op til vor Ejendom nede ved Fjorden, at vi gjerne ville lægge det til vor egen Jord. Ejerne – nogle Idealister, der havde kjøbt Jorden for at leve et frit Naturliv og i Sommertiden oprette Ungdomslejre i det smukke Fjordlandskab – havde Servitut paa Vejen, som førte igjennem vor Ejendom, og det ville derfor være af Betydning for os at kjøbe dette Stykke Jord, hvorpaa der forøvrigt ogsaa ligger et lidet Hus, som vi kan faa god brug for.”³

Vegetarisme i Daugård

Dette stykke jord med det tilhørende lille hus blev anvendt af foreningen International Ungdoms Liga under ledelse af journalisten og redaktøren Axel Pille.

Både Kirstine Schrøder, som ejede grunden, og Axel Pille, som boede der, var medlemmer af Dansk Vegetarisk Forening.⁴ Axel Pille var endda i en periode medlem af bestyrelsen. Her har de uden tvivl kendt og mødt mange adventister, da disse var meget aktive i foreningen.

Den mangeårige formand for foreningen H.L. Henriksen var adventist, og det samme var et af foreningens æresmedlemmer, overlæge Carl Ottosen, fra Skodsborg Badesanatorium.

Efter adventisterne havde opført deres højskole i 1930, gik der heller ikke mange år, inden stedet dannede ramme omkring verdenskongressen for den internationale vegetarunion (I.V.U.).

Siden 1908 havde vegetarerne holdt verdenskongresser i byer som Dresden, Manchester, Bruxelles, Haag, Stockholm, London og Berlin. Nu var tiden så kommet til lille Daugård.⁵

Det ville være oplagt at tro, at det var adventisternes kontakter gennem Dansk Vegetarforening, der ledte dem til at finde det stykke land, hvor de etablerede deres skole, men det kan ikke umiddelbart fastslås ud fra de tilgængelige kilder.

Vandrefugle og pacifister

Hvem var så de idealister, der holdt til på stedet, før adventisterne overtog stedet? International Ungdoms Liga var en dansk udløber af den tyske Weltjugendliga, som igen var en del af Vandrefuglebevægelsen, der ligeledes var inspireret fra Tyskland.

Denne bevægelse var en slags vandrende spejdere, der også var ophav til fænomenet vandrerhjem.⁶ Det var mere et fællesskab, end det var en egentlig forening. Man var skeptisk over for ydre organisationsformer, så der var ikke formand eller bestyrelse, ligesom der heller ikke blev opkrævet kontingent, men blot givet frivillige gaver.

Aktiviteterne skulle heller ikke kønsopdeles, som man ellers ofte gjorde det i de store ungdomsorganisationer. De unge mænd og kvinder skulle leve frit sammen og være ligestillede.

Sommerlejraktiviteterne bestod i vandringer og sanglege. Og så blev der i læsekredse studeret internationale fredstidsskrifter og etableret brevvekslinger mellem unge fra forskellige lande.⁷

Journalist og redaktør Axel Pille, der var leder af den danske del af International Ungdoms Liga, boede i det lille hus på Vejlefjordskolens nuværende grund. Her blev der holdt sommerlejre, men der blev også udgivet tidsskrifter og bøger. Forlaget udgav sågar første bind af Mahatma Gandhis selvbiografi på dansk – og satte dermed Daugård på landkortet.⁸

Det lille hus findes ikke mere, men blev af dem, der kendte skolen fra dens opstart, kaldt Pilles hus.

Gandhi og Axel Pille

I Indien var to danske kvindelige missionærer Anne Marie Petersen⁹ og Esther Menon (f. Esther Færing) blevet nære venner af Gandhi. Det samme blev journalisten Ellen Hørup, der sammen med Axel Pille stiftede foreningen Indiens Venner.

Både Esther Menon og Ellen Hørup (datter af Viggo Hørup) besøgte lejren ved Daugård. Ellen Hørup, der var den første danske kvinde i cykelsporten¹⁰, ankom naturligvis til stedet på cykel.¹¹

Esther Menon står som oversætter af Gandhis selvbiografi Mine forsøg med Sandheden til dansk, men hun havde ikke rigtig tid til at få det gjort, og derfor havde hun bedt Axel Pille om hjælp.

Han fandt en række oversættere blandt de unge mennesker i hans bevægelse, så arbejdet med oversættelsen kunne udføres på relativt kort tid. Gandhi fik da også en invitation fra Axel Pille til at besøge lejren, men det blev dog aldrig til noget.

I brevet til Gandhi forklarede Pille, at han var flyttet væk fra København til dette naturskønne sted for at arbejde for vegetarisme og for ungdommen. Han havde desuden fuld forståelse for, at Gandhi måtte prioritere sit arbejde mod imperialismen og for Indiens frihed frem for at aflægge et besøg i Daugård.¹²

Brev til Gandhi fra Axel Pille

Daugaard Strand,
Daugaard, Denmark,
May 29, 1929.

Dear Mahatma Gandhi,

I thank you very much for the permittance to translate your books into Danish. With the Autobiography it is so, that your dear friend Mrs. Esther Menon visited our camp last year, and afterwards my friend Bernhard Kjerulff Nielsen and I had talks with her. She asked us to translate the Autobiography, while she would not have the time for this task. We did so, but just as we had written you, she told us, that you had sold the sole rights to your Autobiography to The MacMillan Publishing Co. in New York. I got into touch with this firm, but I have not yet got any final reply. I now would like to know, if this is not too much work for you to answer, if The MacMillan really has the rights for all the world or how it is. If the firm not has the rights to other than English-speaking countries, I would like to help you to find translators in different European countries, who not only looks on your books as business matters, but also values the deep thoughts of them, and that those books also must help India in its fight for freedom not only through their spiritual value, but also through the income of the sale. I do not like to write so much about business matters, which I do not like at all, but I should like to know something about this, while I would like to help you in your fight for the freedom of India because I find it a shame not only for England but for all Europe, those conditions, which reigns throughout the colonies.

I have moved away from Copenhagen, the work here is a work for vegetarism and for youth. As last year, when Mr. Mrs. Menon visited us, we are also this year to have a camp, and I had hoped that this place should have the honour to be one of the places, where you would come and have “quiet talks with the youth of the West,“ but I understand well enough, that the fight for the freedom of India is more important than your visit to Europe, and not alone more important to India itself, but also to all other countries. I do know, that Indian students in London, with whom I am in close touch, will come to our camp, I also know that most of them coming here will be your followers, but I should be glad indeed, if I could welcome one of your special representatives in Europe here at this place or even only have a message from you, because I know that the youth coming here all will stand together with you in the fight against imperialism and in the work for non-violence.

Please, excuse me for taking your time with this long letter, but if I only could do something for you –

Yours humble servant

(sd.) Axel Pille

¹ Holger Terp, ”Axel Pille en krigsmodstander”, http://fred.dk/biblion/pille.htm
² Daniel Henschen, ”Alternative sommerlejre viste vej for festivalerne“ Politiken Historie nr. 17, 2021, side 18-23.
³ Missionsefterretninger, December 1930.
⁴ Vegetarisk Tidsskrift 23. årg. nr. 4, 15. april 1929, hvor de begge er optegnet i den samme spalte i den samlede liste af foreningens medlemmer.
⁵ Se på https://ivu.org/congress/wvc35
⁶ Haahr, J. (2010). The missing link – om vandrebevægelse og mangel på samme i Danmark. Forum for Idræt, 26(2).
⁷ Axel Pille, ”International Ungdomsliga“, Øst og vest: Tidsskrift for moderne Aandsstrømninger mellem Folkeracerne, 1929, bd 1, side 377.
⁸ Mahatma Gandhi, Mine forsøg med sandheden, Forlaget Nye Veje, Daugaard Strand, Daugaard, 1930.
⁹ Aktuelt omtalt i tv-serien ”Danskere i udlandet” på DR.
¹⁰ Kenneth Møller Kristensen, ”Den første danske kvinde i cykelsporten“, cyclingworld.dk/den-foerste-kvinde-i-cykelsporten
¹¹ Maria Grønlykke, Godt for sandheden at ikke alle lever af at sælge flæsk. Gyldendal 2019, side 104.
¹² Axel Pille til M.K. Gandhi May 29, 1929. En fotografisk kopi af brevet kan ses online på gandhiserve.net/gandhiserve-archives vælg kategorien ”1928 – 1929“ og søg på WRCO1929052901 (side 1) og WRCO1929052902 (side 2).