Hvem står bag mirakler?

Jeg er hverken læge, psykiater eller professionel sundhedsarbejder! Men jeg er en kristen, der undersøger disse spørgsmål for at hjælpe mig i min tro og forståelse af Gud og derigennem mit forhold til Gud. Når jeg taler om mirakler her, taler jeg mest om det i forbindelse med helbredelse. Der er selvfølgelig andre former for mirakler og overnaturlige indgreb som for eksempel, når vi føler, Gud har beskyttet os fra fare, ledt os på forskellige måder, givet os fred, talt til os ind i vores indre, eller igennem en anden person eller omstændigheder.

Tankens kraft

Vi har måske hørt om eller kender nogle, som siger, at Gud har helbredt dem mirakuløst eller gjort deres symptomer bedre, mens andre mennesker omkring os, både kristne og ikke kristne, bliver skeptiske og siger: ”Er det ikke bare tankens kraft over kroppen?“ For at kigge nærmere på dette spørgsmål har jeg undersøgt lidt om placebo-effekten: Hvad den kan, og hvad den ikke kan? Tankens kraft, eller placebo-effekten, er meget stærk og har været brugt i tusindvis af år for at behandle sygdom. Shamaner og medicinmænd har nok ikke set deres behandlinger som placebo, men deres behandlinger virkede måske mest igennem patienternes stærke tro på, at behandlingen ville virke.1 I dag kan man se i undersøgelser af placebo-effekten, at den viser vigtigheden af, hvordan vi opfatter tingene, og at hjernen spiller en stor rolle for menneskets fysiske sundhed.2 Det vil sige, at hvad man tror på, enten i form af placebomedicin eller troen på Guds indgriben, har en stor betydning for den fysiske sundhed. I forbindelse med placebo-effekten er placebomedicin brugt i forskellige kliniske undersøgelser. Selv om der er debat om, hvorvidt placebomedicin hjælper patienter,3 viser mange undersøgelser i dag, at placebomedicin kan have en effekt og hjælper i nogle sygdomstilfælde f.eks. ved depression, smerte, søvnforstyrrelse, irritabel tarmsyndrom og overgangsalder.4 Og i en artikel fra Harvard Magazine, janfeb 2013, kan vi læse, at: ”forskere har fundet, at placebo-behandlinger –indgreb uden aktivt kemisk stof – kan stimulere reelle fysiologiske reaktioner, fra ændringer i puls og blodtryk til kemisk aktivitet i hjernen, i tilfælde af smerte, depression, angst, træthed og endda nogle symptomer på Parkinsons sygdom.“5 Men i forhold til andre sygdomme, som f.eks. astma, er effekten subjektiv. Patienterne siger, at de har det bedre, men der ses ingen forskel i deres objektive prøver.6 Derfor kan placebo-effekten have den virkning, at behandlingen afhjælper bestemte symptomer, mens den i virkeligheden ikke ændrer noget i forhold til selve sygdommen.7 ”Placebo-behandling vil ikke få tumorer til at skrumpe eller helbrede virus,“ siger Kaptchuk, tilknyttet professor i medicin ved Harvard Medical School.8 ”Placebo kan ikke helbrede.“9

Guds indgriben

Placebo, enten i form af tro på placebo-medicin, eller igennem tro på bøn, kan afhjælpe nogle symptomer, såsom smerte, men de kan ikke helbrede sygdom. Med denne viden må det være lettere for os at konkludere, om noget skyldes Guds overnaturlige indgriben i vores liv, eller om det er placebo-effekten gennem vores tro, som vi mærker. Vi kan takke Gud for, at han har skabt vores krop med en stærk forbindelse mellem hjerne og krop. Hvis det er igennem troens placebo-effekt, at vores liv kan forbedres, kan vi så ikke også give Gud æren? Vi må også være forsigtige med ikke at dømme dem, som ikke oplever en placebo-effekt fra troens tanker og ikke konkludere, at de så ikke er troende nok! I det hele taget må vi i forbindelse med helbredelse altid være varsomme med  at dømme andre. Som en konklusion indtil nu må vi som kristne kunne give plads til at spørge, at hvis man oplever et mirakel, hvor der rent faktisk sker en helbredelse af en sygdom, om det da kan være udtryk for et overnaturligt indgreb. Skyldes indgrebet så Gud eller Satan?  Dette spørgsmål bliver stillet, fordi vi ud fra Bibelen forstår, at både Gud og Satan har magt i det overnaturlige, og at Bibelen advarer os mod Satans virke med tegn og undere, og at vi skal være på vagt overfor de falske profeter, som viser sig som lys.10

Et træ kendes på frugterne

Når vi ser på Jesu gerning, da han gik på vores jord, kan vi se, at han ikke kunne lade være med at helbrede mennesker. Så stor var hans omsorg for os, og så meget ville han vise os, at han er Gud og frelser, og at han har magten over vores dødelige legemer, som vi ser det i opvækkelsen af Lazarus fra døden. Men selv Jesus var med sine tegn og undere genstand for datidens kritik. Handlede Jesus for Gud eller Satan? Mattæusevangeliet 12,22-24 siger: ”Da blev en besat, der var blind og stum, ført hen til ham, og han helbredte den stumme, så han både kunne tale og se. Alle folkeskarerne blev ude af sig selv og spurgte: ”Mon han er Davidssønnen?“ Da farisæerne hørte det, sagde de: ”Det kan kun være ved dæmonernes fyrste, Beelzebul, at han uddriver dæmonerne.“

Som en del af svaret på denne skepsis, sagde Jesus i Mattæusevangeliet 12,33: ”Tag et træ: Enten er det godt, og så er dets frugt også god, eller det er dårligt, og så er dets frugt også dårlig. For et træ kendes på frugten.“ Jesus opfordrer os til at vurdere tingene, og se på de frugter mennesker bærer. Her i Mattæusevangeliet 12 gentager Jesus noget, han sagde før i Mattæusevangeliet 7,15-23 i forhold til falske profeter og folk, som havde gjort mange mægtige gerninger i Jesus’ navn.

Jesus advarer os og beder os om at vurdere mennesker, som gør tegn og undere i Jesus’ navn, om de viser ægthed i deres adfærd og i den måde, de lever på – også på længere sigt. Frugten, som Paulus omtaler som åndens frugt i Galaterbrevet 5,22,23, er en god rettesnor: Ser man kærlighed, glæde, fred, udholdenhed, mildhed, godhed, trofasthed, ydmyghed og selvbeherskelse hos dem som gør tegn og undere generelt?

Prøver

Det Nye Testamente har også andre prøver, som kristne dengang blev opfordret til at bruge, for at kunne skelne mellem sande og falske profeter, f.eks:

1 Johannesbrev 4,2.3
De kristne hørte dengang en falsk lære om, at Jesus ikke kom som et menneske af kød og blod. Derfor sagde Johannes, at en sand profet vil sige, at Jesus kom af kød og blod som menneske til vores jord. På den måde kunne man så skelne imellem profeterne. Denne prøve kan jeg ikke se, at vi har så meget brug for i dag, men i nogle kirkers regi lægges der til tider så stor vægt på at tale om Ånden og den åndelige verden, at kroppen og den virkelighed vi lever i ikke bliver så vigtig. Så kan jeg se, at der kan være et problem.

1 Johannesbrev 4,8
Johannes tilføjer også senere i det samme kapitel, at et tegn på en sand profet er, at han viser ægte kærlighed til andre mennesker. Igen opfordres vi til at se på frugterne.

Galaterbrevet 1,6-9
Det var vigtigt for Paulus at slå hårdt ned på dem, som kom med et falsk evangelium til galaterne, og han siger, at hvis nogle ikke var kaldet ved Kristi nåde, skulle de være forbandet. Det vil sige, at hvis nogen mener, at man skal yde noget for at få Guds frelses gave, er de på et helt forkert spor. Som konklusion, når vi skal vurdere, om de tegn og undere, som mennesker gør (og herunder helbredelse) kommer fra Gud eller Satan, har vi den vejledning, som Jesus og apostlene giver os, at vi skal prøve alt, både ved at se på frugterne (for eksempel, kærlighed til vores næste), lytte til deres omtale af Jesus Kristus, Guds Søn, som blev menneske, og ved at høre, om de prædiker det sande evangelium om Guds nåde.

Udover alle disse prøver vil jeg sige, at vi også skal passe på ikke at slukke Åndens ild i vores iver efter at finde ud af det hele. Paulus siger i 1 Thessalonikabrev 5,19-21 som formaning i en situation, hvor der var forskellige manifestationer af Ånden: ”Udsluk ikke Ånden, ringeagt ikke profetisk tale. Prøv alt, hold fast ved det gode.“ Paulus’ råd viser, at der kan være både gode og dårlige manifestationer samtidigt. Derfor advarer han kirken og siger, at de skal prøve alt, men holde fast ved det gode. Det vil sige, at en ægte helbredelse fra Gud kan være sket, selv om nogle af de, der er involveret i bønnen om helbredelse, ikke er ægte. Det er ikke altid let at vurdere, men hvis der er sket noget godt, kan vi sige en stor tak til Gud, for det er kun ham, der giver gode ting (Jakobsbrev 1,17). Men hvis man nu føler, at en bøn for helbredelse er sket under pres, uden at Guds nåde, frihed og fred har kunnet mærkes, og man går derfra med en dårlig smag i munden, så kan man bede Gud om hjælp til at kunne skelne imellem det gode og det onde, sådan at vi kan tage imod det gode – helbredelsen fra Gud – og samtidigt være beskyttet fra det onde og fra de mennesker og mod det, de siger fremover. Det er godt, at Gud har givet os sikker vejledning, så vi kan skelne mellem det gode og det onde. Og vi skal huske, at Gud har sejret over det onde, så vi skal ikke være så skræmt for det med Ånden, ellers risikerer vi ikke at få gavn af det gode! Vi har friheden fra Gud til at prøve alt, og så holde fast ved det gode.

(Artikel fra Adventnyt 2/2015)

1 http://www.cancer.org/treatment/treatmentsandsideeffects/complementaryandalternativemedicine/placebo-effect  2 http://en.wikipedia.org/wiki/Placebo  3 www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11372012  4 www.webmd.com/pain-management/what-is-the-placebo-effect  5 http://harvardmagazine.com/2013/01/the-placebo-phenomenon  6 www.webmd.com/pain-management/what-is-the-placebo-effect http://en.wikipedia.org/wiki/Placebo  7 http://www.cancer.org/treatment/treatmentsandsideeffects/complementaryandalternativemedicine/placebo-effect  8 http://harvardmagazine.com/2013/01/the-placebo-phenomenon  9 http://www.cancer.org/treatment/treatmentsandsideeffects/complementaryandalternativemedicine/placebo-effect 10   http://www.bbc.com/future/story/20150210-can-you-think-yourself-to-death