Kilde: ted.adventist.org

Siden Generalkonferencen i 2015 i San Antonio, Texas har The Trans-European Division´s ledelse og direktion forsøgt at arbejde tæt sammen med Generalkonferencens ledelse, for at få en fælles forståelse, løse uenigheder og søge positive løsninger på spørgsmål, der især påvirker kirker i Europa. Efter en lang proces og i en god samarbejdsånd fremlagde TED’s bestyrelse flere anbefalinger til GC-ledelsen, vedrørende det udfordrende spørgsmål om ligestilling i tjenesten.

Mens vi erkender, at der er mange forskellige synspunkter i hele Europa  såvel som i hele verden, har de seneste diskussioner i Battle Creek skabt vanskelige og modstridende følelser for mange af vores medlemmer – børn, unge, præster og ledere. Mens processen er fokuseret på et koncept af enhed, synes den aktuelle tilbagemelding og diskussioner med pastorer og på tværs af sociale medier at pege i en anden retning.

Hvordan skal jeg reagere? Når jeg læser Hebræernes Brev kap. 12, opmuntres jeg på grund af Jesus. Dette er ikke vores kamp, ​​det er hans! At vinde en stemme i Battle Creek er ikke vores mål, han er! Jesus har allerede vundet den vigtigste sejr for os, Helligånden hjælper os på vejen, og siger “Fortsæt, bliv ved med at se frem til Jesus”, og “Når du finder dig selv flagrende i din tro, gennemgå historien igen, emne for emne … der vil skyde adrenalin i jeres sjæle! “(Heb 12: 3) Jeg vil gerne, at du skal vide, at The Trans-European Division fortsat anerkender både  mænd og kvinder til at tjene Gud, herunder til den pastorale tjeneste – en holdning, som vi mener er i overensstemmelse med Det Hellige Skrifts lære. Vi mener, at alle åndelige gaver gives til opbygning af kirken uden hensyn til køn. Vi har denne opfattelse, ikke for at have ret eller vinde et argument, men på grund af vores mission; at forbinde, inspirere og ændre Europas befolkning. Vi vil ikke lade de seneste beslutninger aflede os fra dette.

Begivenhederne i Battle Creek, giver os også mulighed for at tage en pause og revurdere vores kirke. Hvad sker der, når vi kæmper for at blive enige om tro og praksis? Som vi kan se, ser oprigtige mennesker under Guds ledelse ofte forskelligt på tingene. Som de gjorde i det første århundrede, så gør de også i vore dage.

Hvis der er en ting, jeg lærte af de seneste sabbatsskolestudier, er det, at Paulus tilpassede sin budskab om Kristus i overensstemmelse med den by, han var i. For at følge hans eksempel, er det muligt at tilpasse evangeliet til vores verdensopfattelse , og forblive tro over for den hellige skrift. For mig er dette balancen og skønheden i Guds ord. Enhed i Kristus, især inden for adventistfamilien, giver mig varme og kærlige forhold både globalt og lokalt. Hver bror, hver søster jeg ser gennem hans øjne. Hver person, om de kender ham eller ej, ser jeg som hans barn som vi skal behandle med værdighed. Jeg tilhører ikke en gammel træt menighed, men en levende bevægelse af mennesker på en rejse, ikke kun for denne verden, men også i forventning om hans snarlige genkomst.

Du har nok ofte hørt en appel foretaget af Ellen White for adventistfamilien om at “presse sammen, presse sammen, presse sammen”. [Evangelist s. 102] Når jeg forsøger at tolke det hun mente, er jeg overbevist om, at hun kunne identificere med ord, der ofte tilskrives John Wesley : Forenethed, Frihed og Kærlighed. Dette er hvem vi er, det er det vi tror, og ​​sådan arbejder vi.

Jeg forpligter mig til fortsat at søge positive løsninger på en kompleks problemstilling, for at arbejde for lighed i tjenesten, mens vi sammen med alle vore adventist brødre og søstre holder øje på Jesus, troens ophavsmand og fuldender. [Heb 12:2 NIV]

Se mere her