Fra 1.-10. april var en gruppe på 10 unge afsted med ADRA, Adventistkirkens nødhjælps- og udviklingsorganisation, i Uganda. Gruppen var afsted for at se ADRA’s arbejde i felten og tage viden og oplevelser med hjem til Danmark. I løbet af de næste måneder vil vi formidle vores oplevelser i forskellige sammenhænge på fx efterskoler og gymnasier for særligt at ramme den unge del af befolkningen. Det glæder vi os meget til, for vi er kommet hjem med mange gode oplevelser!
Alle deltagere havde hørt om nødhjælps- og udviklingsarbejde før, både igennem ADRA og andre NGO’er inden vi tog afsted, men det var en helt særlig oplevelse at få lov til at se og høre om det lige der, hvor projekterne sker – og ikke mindst at komme helt tæt på og tale med de mennesker det gavner!
Vi talte med flere, som har meget barske historier med sig i bagagen. Vi blev rørt helt ind i hjertet over flygtningenes historier, og hvilken kæmpe hjælp ADRA yder med blandt andet at bygge huse til de allersvageste, der kommer til landet uden noget.
Vi oplevede, at ADRA’s arbejde skaber håb og tro på en bedre fremtid ved at facilitere undervisning i landbrug, låne-spare-principper og virksomhedsprincipper for grupper. Deres nye viden og sammenholdet i grupperne gjorde, at flere kunne tjene penge og udbygge deres virksomheder.
Vi hørte stolthed i stemmerne på mennesker, som gennem ADRA havde lært om deres rettigheder, fortalervirksomhed, vold i hjemmet med mere, og derefter havde forebygget børneægteskab, fået en mand arresteret for tyveri og hjulpet ægtefolk ud af voldelige reaktionsmønstre.
Vi oplevede også, at de samtaler, vi var en del af, skabte grobund for udvikling, når vi delte kultur med hinanden. Derfor var turen ikke blot observationer, men også med til at skubbe til forskellige emner både i os selv, men også hos dem vi talte med.
Vi oplevede, så, følte og hørte, at ADRA’s arbejde gavner lige der, hvor det skal! Og vi ser meget frem til at formidle mere om dette arbejde rundt om i Danmark.
Savner du kirkenyheder på disse sider? Enten fra Danmark eller fra udlandet, – så vil vi meget gerne høre fra dig ! Hold dig ikke tilbage, men send os et link eller en beskrivelse af noget som du tror vore læsere vil have nytte af. Redaktionen forbeholder sig ret til at vurdere materiales egnethed for publicering.
Sriv til os på adressen web@adventist.dk eller klik på knappen under. Vi ser frem til at høre fra dig!
Syvende Dags Adventistkirken
Concordiavej 16 C
2850 Nærum
+45 4558 7777
CVR: 11924913
Konto: 0890 1069302
Webmaster: Jan-Gunnar Wold
Velkommen til den officielle hjemmeside for Syvende Dags Adventistkirken i Danmark. Vi er en verdensomspændende protestantisk frikirke med over 20 mio. medlemmer. Vores lokale menigheder er spredt rundt i hele landet. Adventistkirken er et fællesskab, der deler troen på Jesus Kristus. Vi er optaget af at følge Bibelen som vejleder igennem livet og har valgt at helligholde lørdag som hviledag på samme måde, som Jesus gjorde. Vi opfordrer alle til at tilbede Gud sammen med os på den 7. dag, – lørdag, en festdag for verdens tilblivelse, da Gud skabte.
Vi håber, at du kommer til at lære os og det vi står for lidt bedre at kende ved at kigge rundt på vores sider.
Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, og få masser af information og ny viden.
Tilmeld nyhedsbrev
Betal med kort for kurser og arrangementer
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |