"Søg, så skal I finde"

"Søg, så skal I finde." (Matt 7,7) blev erfaringen, da jeg var på spejderlejr for en del år siden. Jeg var tretten år og var med på Adventistsamfundets Spejderkorps landslejr på Enebærodde, Nordfyn. En af dagene blev der afholdt idrætsdag på nærmeste stadion i Otterup. Vi dyrkede atletik. Det var hårdt så jeg lagde mig ned på græsset og nød en sodavand. Jeg åbnede flasken op med en kapselåbner i mit nøglebundt.

Det var der ikke noget mærkeligt i, men om aftnen opdagede jeg - til min rædsel - at mine nøgler var væk! Dette var aldrig sket før, jeg har altid vidst hvor mine nøgler er. Derfor kunne jeg have næsten alle nøgler på mig, fordi de aldrig blev væk. Men det utænkelige var sket: nøglerne var væk. I det stille fortalte jeg det til Jesus, og bad til ham om jeg måtte finde. Det lå så dybt i mig at Jesus er ham, som kan løse problemer.

 

Så kontaktede de ansvarshavende på lejren, og fortalte at jeg sidst havde brugt nøglerne midt på sportspladsen. Det var en værre redelighed, og flere i lejren begyndte at tale om det. Løbende sendte jeg flere bønner om at få disse nøgler tilbage - det var vigtigt.

Det begyndte at blive mørkt, og ville vi tage ud, at lede efter nøglerne, var det umuligt, men det tænkte jeg ikke over, dengang. Men der blev arrangeret en biltur ud til sportspladsen. Vi kom derud, og det var lige blevet mørkt. Vi stod der i mørke og talte om, at det ikke nyttede noget, men vi gik lidt over græsarealet, alligevel!!!

 

I et øjeblik faldt jeg over netop nøglerne!! "Jamen her er de jo!!" udbrød jeg. Jamen det var de andre i gruppen da glade for at høre, og vi kørte lettede tilbage til lejren. I mit indre sind, sendte jeg Jesus mange bønner, som tak for bønhørelse. Men jeg talte ikke med de andre i gruppen om denne kontakt med Jesus.

Efterhånden som årerne er gået, er der mange værdier, som har meldt sig af denne historie. Hvorfor valgte de ansvarlige at køre mig tilbage til sportspladsen, selvom det var blevet mørkt? De vidste det var svært at finde noget i mørke.

Hvordan kunne det gå til, at min fod trådte, netop på det sted, hvor nøglerne lå?! Det var en stor fodboldbane og det var mørkt.

Svaret er Jesus Kristus, han er i himlen og han hører bønner.

De efterfølgende femogtyve-tredive år har jeg haft nøglerne på mig, og de er ikke blevet væk. Uanset om jeg har disse nøgler eller ej er de et vedvarende vidnesbyrd på at Jesus hører bønner.

Henning Pedersen

 



Find vores kirker og afdelinger