Studér

Har du lyst til at lære mere om Gud og Bibelen, men synes det er svært at sidde alene med din Bibel?

Måske ved du ikke hvor du skal begynde, eller synes det er svært at forstå det du læser?

Så kan vi måske hjælpe dig:

Bibelstudium

Hver lørdag formiddag er der i de fleste adventistkirker i Danmark og hele verden en times Bibelstudium inden Gudstjenesten. Nogle steder kaldes Bibelstudiet for 'Sabbatskole', men det skal du ikke lade dig skræmme af. I Bibelstudiet har de fremmødte mulighed for at diskutere og læse Bibelen sammen. De fleste Bibelstuediegrupper i adventistkirkerne følger en fælles læseplan, som du kan ser mere om her, men enkelte studiegrupper studerer et selvvalgt emne. Du er meget velkommen til at deltage. Find den nærmeste Adventistkirke og se hvad tid Bibelstudiet starter.

Korrespondanceskolen

Korrespondanceskolen er Adventistkirkens fjernundervisningsinstitution, hvor undervisningen foregår per brev eller over internettet. Undervisningstilbudene spænder over bibelske og livsstils-relaterede emner. Kurserne kan studeres i eget tempo hjemmefra, men kan også hvis det ønskes tilknyttes en personlig studievejleder. Se hvilke kurser Korrespondanceskolen tilbyder og se om der var nogle der kunne interessere dig.

Bibellæseplaner

Adventistkirkens ungdomsafdeling har fremstillet nogle Bibellæseplaner der gennemgår Bibelen på forskellige måder og i forskellig dybde. Det kan være du kunne tænke dig at læse hele Bibelen igennem på et eller to år? Eller måske læse dig gennem den bibelske fortælling i hovedtræk, eller bare et hvers hver dag til inspiration. Se og download læseplanerne her og bliv inspireret.



BIBELVERS

Luk 21,36
Våg altid, og bed om, at I må få styrken til at undslippe alt det, som skal ske, og til at stå foran Menneskesønnen.
Find vores kirker og afdelinger