Alle mennesker har et livssyn. Alle mennesker tror på noget, der støtter ens værdigrundlag. At tro på Gud kan betyde mange ting. Det kommer an på hvad man mener med "Gud".

"Jeg tror på mennesket" er ofte noget man siger, for at differentiere sig fra dem, der tror på Gud. Som kristne tror vi også på mennesket, men ikke som livets centrum. Nogen tror på Lyset, på Kraften, på Universet eller bare på Skæbnen. Troen på noget, der ligger lidt udenfor ens eget liv, giver for mange en form for retning. Vi kan alle li', at livet har balance og retning, og at der er en mening med tilværelsen. Det kan være svært at få øje på denne tilværelsens mening, hvis man befinder sig i en krigszone. Mange holder sig også til, at troen på Gud er noget for svage mennesker, eller noget at holde sig til når livet er svært. Når du er i krise, griber du ud efter Gud. Men når du lever et godt liv med hus, job, familie, hund og kat, så behøver man ikke en Gud. Dette er ofte den gængse opfattelse.

At tro på Gud er ikke bare noget du kan læse dig til. Denne tro udledes ofte af personlige oplevelser, refleksion over livet, eller noget der har grebet dit indre åndelige liv. Ideen om hvad denne "Gud" er, former også den tro du tager til dig. Det er derfor, troen udtrykker sig så forskelligt, når du rejser rundt i verden.

Alt, du omgiver dig med, har en årsag. Alle materielle ting, har en producent. Alt i naturen fremkommer af en mekanisme. Alt i universet synes at følge love og regler. At vide, hvad der ligger til grund for noget, er vigtigt for vores forståelse. Hvis du spørger nogen, hvordan livet opstod, kan du få mange forskellige svar. Og hvis du spørger ind til, hvad der frembragte den første begivenhed i livets opståen, kommer du til sidst til et punkt, hvor svaret enten bliver "ved ikke" eller "ingenting". En person der tror på Gud, ved ikke mere om livets opståen, end den der ikke tror på en Gud. Men når man spoler helt tilbage i tankerækken, bruger den troende ordet "Gud" for hvad andre vil kalde "intetheden". Derfor virker troen på Gud som at være en bedre begrundelse for livet, end at "intetheden" eller "tilfældigheden" startede det hele.

At tro er ikke som matematik, hvor der kun er en løsning. Troen er en overbevisning om noget, der ikke kan måles og vejes.

Du behøver ikke troen på Gud, for at leve det gode liv. Du kan sagtens leve lykkeligt uden denne tro. Livets gave er skænket til os alle. Hvorfor skulle du så tro på Gud? 
Troen på Gud er ikke medicin for alt der er dårligt i livet. Troen er ikke som facit på et regnestykke, men er en overbevisning om noget, der ikke kan måles og vejes. Denne overbevisning kan give mening med tilværelsen, det kan give et svar på, hvordan alt blev til, og det kan give nogle forklaringer på, hvad der sker efter dette liv. Troen på Gud er den dybe overbevisning, der ofte starter med erkendelsen af, at der er mere i tilværelsen end hvad man kan måle og veje. Vi siger "7-9-13", eller "bank under bordet", fordi vi mener der er kræfter i livet, vi ikke kan se eller kontrollere. At tro på Gud er en overbevisning om at der er nogen derude - en kraft i universet, kilden til det gode. For at forme tanken om hvad "Gud" er, kan du læse i Bibelen. Bibelen påberåber sig at fortælle, hvem denne Gud er. Når du læser, eller taler med andre om hvem Gud er, vil billedet tegne sig lidt tydeligere.