17. Åndelige gaver og tjenester

17-Aandelige-gaver-og-tjenesterI enhver tidsalder skænker Gud åndelige gaver til medlemmerne af sin menighed. Disse gaver skal det enkelte medlem benytte sig af i kærlighedens tjeneste til menighedens og menneskehedens fælles bedste. Givet ved Helligåndens mellemkomst, han, som tildeler det enkelte medlem efter sin vilje, repræsenterer disse gaver alle de evner og tjenester, som menigheden behøver for at kunne udføre de opgaver, Gud har betroet den. Ifølge Den hellige Skrift omfatter disse gaver tro, nådegaver til at helbrede, profetere, forkynde, undervise, styre, forlige, øve barmhjertighed, selvopofrende tjeneste og næstekærlighed til hjælp og opmuntring for mennesker. Nogle medlemmer er kaldet af Gud og udrustet af Ånden for at gøre tjeneste i menigheden som hyrder, evangelister, apostle og lærere. Der er et særligt behov for disse nådegaver, for at medlemmerne kan blive udrustet til tjeneste, for at opbygge menigheden til åndelig modenhed og fremelske enhed i tro og kundskab om Gud. Når medlemmerne gør brug af disse åndelige gaver som trofaste husholdere over Guds mangfoldige nåde, er menigheden beskyttet mod den nedbrydende indflydelse af falsk lære. Den vokser med en vækst, som er fra Gud, og opbygges i tro og kærlighed.

Bibeltekster

Paulus' Brev til Romerne 12,4-8
Paulus' Første Brev til Korintherne 12,9-11.27.28
Paulus' Brev til Efeserne 4,8.11-16
Apostlenes Gerninger 6,1-7
Paulus' Første Brev til Timotheus 2,1-3
Peters Første Brev 4,10.11



Find vores kirker og afdelinger