En bekræftelse af skabelsen

Rapport fra styringskomiteen af de internationale konferencer om tro og videnskab 2002-2004 til verdenskirkens hovedbestyrelse igennem verdenskirkens formand, 10. september 2004.

Oversigt

Introduktion
Spørgsmålet om oprindelse
Baggrunden for konferencerne om tro og videnskab
Konferencerne om tro og videnskab
Generelle betragtninger
Resultater
Bekræftelser
Anbefalinger
Konklusion

Introduktion

De allerførste ord i Bibelen danner grundlaget for alt, hvad der følger. "I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden..." (1 Mos 1,1). Igennem Skriften fejres Skabelsen som værende sket ved Guds hånd. Han prises og æres som skaber og opretholder af alt det, som er. "Himlen fortæller om Guds herlighed, hvælvingen beretter om hans hænders værk." (Sl 19,1)

Af dette verdenssyn følger en række sammenhængende doktriner, som ligger i kernen af syvende dags adventisternes budskab til verden: en perfekt verden uden synd og død skabt for ikke længe siden; Sabbatten; vore første forfædres fald; spredningen af synd, forfald og død til hele skabningen; Jesu Kristi komme, Gud der blev kød for at leve iblandt os og frelse os fra synd ved sin død og opstandelse; Jesu andet komme som vor skaber og forløser; og den endelige genoprettelse af alt det, der gik tabt ved syndefaldet.

Som kristne, der tager Bibelen alvorligt og søger at leve efter dens forskrifter, har syvende dags adventister et højt syn på naturen. Vi tror, at naturen selv i sin nuværende, faldne form viser Guds evige magt (Rom 1,20), at " 'Gud er kærlighed.' Dette står skrevet på hver knop, som springer ud, på hvert græsstrå, der spirer frem." (Ellen G. White, Vejen til Kristus, s. 8)

For os er hele Skriften inspireret og er reference for de andre måder, Gud afslører sig selv på, herunder naturen. Vi har stor respekt for videnskaben og billiger udbredelsen af naturvidenskabelige afdelinger på vore uddannelses- og sundhedsinstitutioner. Vi værdsætter også arbejdet af syvende dags adventist videnskabsfolk og forskere, der ikke er ansat af kirken. Vi træner studerende ved vore skoler og universiteter i grundig anvendelse af videnskabelig metode. Samtidig nægter vi at begrænse vor søgen efter sandhed til alene at foregå inden for den videnskabelige metodes rammer.

Spørgsmålet om oprindelse

I århundreder, i hvert fald i den kristne verden, var den bibelske skabelsesberetning standardforklaringen på menneskets oprindelse. I de 18. og 19. århundreder resulterede videnskabelige metoder i en større forståelse af, hvordan ting hænger sammen. Ingen kan i dag benægte, at videnskaben har haft en bemærkelsesværdig indflydelse på vore liv gennem fremskridt i områder som landbrug, kommunikation, økologi, ingeniørkunst, genetik, sundhed og rumforskning.

I mange områder af livet er der tilsyneladende harmoni mellem viden, der kommer fra naturen og viden, der kommer fra åbenbaring i Bibelen. Videnskabelige fremskridt bekræfter og validerer ofte troens synspunkter. Men når det gælder oprindelsen af universet, jorden og livet, møder vi modstridende verdenssyn. Påstande, der bygger på studie af Skriften, står ofte i skarp kontrast til dem, der opstår ud fra videnskabelige antagelser og metoder i studiet af naturen. Denne spænding har en direkte effekt på kirkens liv, budskab og vidnesbyrd.

Vi fejrer et liv i tro. Vi opfordrer til et liv i stadig uddannelse. Både i studiet af Bibelen og i de velordnede processer i naturen ser vi Skaberens fantastiske tankegang. Siden sine tidlige dage har Syvende Dags Adventistkirken opfordret til udvikling af tanke og sind gennem disciplinerne tilbedelse, uddannelse og iagttagelse.

I tidligere årtier fandt diskussionen om oprindelsesteorier primært sted i akademiske sammenhænge. Men begrebet filosofisk naturalisme (helt igennem naturlige og tilfældige processer over tid) har opnået en vid accept inden for uddannelse og danner grundlag for megen teoridannelse i natur- og samfundsvidenskab. Syvende dags adventister, især studerende, møder dette syn og dets implikationer i mange områder i hverdagen.

I Syvende Dags Adventistkirkens grundlæggende trospunkter bekræftes en guddommelig skabelse som beskrevet i den bibelske fortælling i 1. Mosebog 1. "Gud er skaber af alle ting og har i Skriften åbenbaret den autentiske beretning om sin skabergerning. I seks dage skabte Herren "himmelen og jorden" og alt levende på jorden og hvilede på den syvende dag af denne første uge. Således indstiftede Gud sabbatten som et vedvarende minde om sit fuldbragte skaberværk. Den første mand og den første kvinde blev skabt i Guds billede som kronen på skaberværket og fik overgivet herredømmet over verden og betroet ansvaret for den. Da skabelsen var tilendebragt, var alt "såre godt", en lovprisning til Guds ære." (1 Mos 1-2; 2 Mos 20,8-11; Sl 19,1-6; 33,6.9; 104; Hebr 11,3)

Baggrunden for konferencerne om tro og videnskab

På grund af evolutionsteoriens vedvarende og voksende indflydelse, sanktionerede verdenskirkens hovedbestyrelse (Annual Council 2001) en tre-årig serie af konferencer om tro og videnskab. Disse konferencer havde ikke til formål at ændre kirkens standpunkt om skabelsen, men at gennemse de bidrag og begrænsninger, som både tro og videnskab giver vor forståelse af oprindelse.

De grundlæggende tanker, der førte til disse konferencer, omfattede:

Filosofiske spørgsmål: Der er altid en udfordring i at definere forholdet mellem teologi og naturvidenskab, mellem tro og rationalitet. Udgør disse to tråde af viden et partnerskab, eller er de i konflikt? Bør de ses som interaktive, eller er de uafhængige, ikke-overlappende videnssfærer? Det dominerende verdenssyn i de fleste moderne samfund tolker liv, fysisk virkelighed og adfærd på måder, der er markant forskellige fra det kristne verdenssyn. Hvordan skal en kristen forholde sig til disse ting?Teologiske spørgsmål: Hvordan skal Bibelen fortolkes? Hvilke krav stiller en direkte læsning til den troende? I hvilket omfang bør videnskabens resultater forme vor forståelse af Skriften, og omvendt?Videnskabelige spørgsmål: De samme data fra naturen er tilgængelige for alle iagttagere. Hvad betyder de? Hvordan skal vi nå til rigtige fortolkninger og konklusioner? Er videnskab et redskab eller en filosofi? Hvordan differentierer vi mellem god og dårlig videnskab?Spørgsmålet om vejledning og uddannelse af kirkens medlemmer: Hvordan skal et menighedsmedlem forholde sig til forskellige tolkninger af beskrivelsen i Første Mosebog? Hvad har kirken at sige til dem, der i deres læseplaner finder ideer, der er i konflikt med deres tro? At være tavs om emnet sender blandede signaler; det giver usikkerhed og grobund for uberettigede og dogmatiske synspunkter.Udvikling af en levende tro: En klarificering og bekræftelse af en bibelbaseret teologi om oprindelse vil give medlemmerne en ramme til at forholde sig til udfordringer om dette emne. Konferencerne om tro og videnskab blev ikke kun afholdt for at stimulere deltagerne intellektuelt, men også som en mulighed for at give orientering og praktisk vejledning til kirkens medlemmer. Kirken kan ikke lade som om, dens tro er forvaret et sikkert sted, hvor den er usårlig over for udfordringer. Ved at gøre dette vil de snart blive museumsgenstande. Kirkens undervisning må have forbindelse til og behandle tidens emner, så de forbliver en levende tro; ellers bliver det ikke til andet end døde dogmer.

Konferencerne om tro og videnskab

Der blev holdt to internationale konferencer om tro og videnskab – i Ogden, Utah 2002 og Denver, Colorado 2004 – med stor international repræsentation fra teologer, videnskabsfolk og kirkens administration. Desuden blev der i syv af kirkens 13 divisioner afholdt regionale konferencer om interaktionen mellem tro og videnskab i spørgsmålet om oprindelse. Styringskomiteen udtrykker sin anerkendelse til deltagerne ved disse konferencer for deres bidrag til denne rapport.

Dagsordenen for konferencen i Ogden var designet til at gøre deltagerne bekendt med en række måder, hvorpå både teologi og videnskab tilbyder forklaringer på livets og jordens oprindelse. De regionale konferencer havde deres egne agendaer, men de fleste omfattede adskillige af de emner, der blev behandlet i Ogden. Den sidste konference i Denver var afslutningen på den treårige periode. Den begyndte med resuméer af hovedspørgsmålene og fortsatte derefter med at behandle spørgsmål om forholdet mellem tro og videnskab i kirkens liv. Nogle af disse spørgsmål var:

Hvilken plads spiller viden og kundskab i kirken? Hvordan kan kirken bibeholde den konfessionelle natur i sin lære og samtidig være åben over for videre udvikling i sin forståelse af sandhed?Uddannelsesmodeller for behandling af kontroversielle emner og etiske overvejelser for lærere og kirkens ledere. Hvordan kan vi undervise i naturvidenskab på vore skoler på en måde, der styrker, snarere end udvander, troen?Hvilke etiske overvejelser melder sig, når en personlig overbevisning er forskellig fra trossamfundets lære? Hvordan spiller den personlige trosfrihed sammen med ens offentlige rolle som leder i kirken? Med andre ord, hvad er principperne for personligt ansvar og etikken i uenighed?Hvad er de administrative ansvar og processer, når det gælder behandling af variationer i eller nye udtryk for læremæssige synspunkter?

Akademiske artikler af teologer, videnskabsfolk og undervisere blev præsenteret og diskuteret ved alle konferencer. (En samling af alle artikler findes hos Geoscience Research Institute.) Konferencerne i Ogden og Denver involverede nogen repræsentation fra alle kirkens regioner. Mere end 200 mennesker deltog i processen i løbet af de tre år. Godt 130 var til stede ved møderne i Denver, hvoraf de fleste havde deltaget i et eller flere af de foregående møder.

Generelle betragtninger

Vi billiger den seriøsitet og respekt, som karakteriserede konferencerne.Vi bemærkede en vedvarende stærk følelse af engagement og loyalitet over for kirken.Vi oplevede, at selv om der til tider var uenighed, blev de høflige relationer mellem deltagerne fastholdt, og fællesskabet overskyggede uenighederne.Vi så i disse konferencer en stor enighed i basale forståelser, især Skriftens normative rolle, underbygget af Ellen G. Whites skrifter, og troen på Gud som godgørende Skaber.Vi fandt ingen støtte eller forsvar for filosofisk naturalisme, tanken om, at universet blev til uden en aktiv Skaber.Vi anerkender, at konflikten mellem bibelske og moderne verdenssyn påvirker både videnskabsfolk og teologer.Vi anerkender, at spændingen mellem tro og forståelse er en del af livet, som den troende må lære at leve med.Vi observerer, at en afvisning af moderne videnskabelige tolkninger af oprindelse, der er i konflikt med den bibelske beskrivelse, ikke er en nedvurdering af hverken videnskab eller videnskabsfolk.Selv om vi fandt en udbredt bekræftelse af kirkens forståelse af livet på jorden, anerkender vi, at nogle iblandt os tolker den bibelske beskrivelse på måder, der fører til markant anderledes konklusioner.Vi accepterer, at både teologi og videnskab bidrager til vor forståelse af virkeligheden.

Resultater

Graden af spænding om vor forståelse af oprindelse varierer i forskellige dele af verden. I de områder, hvor videnskaben har haft størst fremgang i samfundet, er spørgsmålene blandt kirkens medlemmer mere udbredte. Med udbredelsen af videnskab i alle samfund og uddannelsessystemer vil der følge en tilsvarende forøgelse i medlemmer, der funderer over, hvordan man kan forene kirkens lære med naturlige oprindelsesteorier. Mange syvende dags adventister går på offentlige skoler, hvor evolution læres i klasseværelset uden tilsvarende materiale og argumenter for den bibelske beretning om oprindelse.

En fornyet bekræftelse af kirkens grundlæggende trospunkt om skabelsen opnår varm støtte. Syvende Dags Adventistkirkens tro på en bogstavelig og historisk skabelse på seks dage er teologisk sund og i harmoni med hele Bibelens lære.

Skabelsen er en grundpille i hele Syvende Dags Adventistkirkens læresystem – den har direkte relation til mange, hvis ikke alle, andre grundlæggende trospunkter. Enhver alternativ fortolkning af skabelsesberetningen må ses i lyet af dens betydning for alle andre trospunkter. Flere an konferencerne om tro og videnskab behandlede alternative tolkninger af Første Mosebog, blandt andet ideen om teistisk evolution. Disse andre tolkninger mangler teologisk sammenhæng med hele Skriften og har områder med inkonsistens med resten af Syvende Dags Adventistkirkens lære. Derfor er de uacceptable erstatninger for kirkens bibelske lære om skabelsen.

Der har været udtrykt bekymring om, hvad nogle ser som tvetydighed i ordlyden "på seks dage" i kirkens trospunkt om skabelsen. Man føler, at den ønskede mening (at skabelsen på seks dage, som beskrevet i Første Mosebog, fandt sted i en bogstavelig og historisk uge) ikke nævnes. Denne situation tillader usikkerhed om, hvad kirken egentlig mener. Desuden giver det rum for, at teksten kan omfatte andre forklaringer på skabelsen. Der er et ønske om at høre kirkens stemme kan blive hørt i at bringe klarhed over, hvad der egentlig menes i trospunkt nr. 6.

Selv om visse videnskabelige data kan tolkes på måder, der harmonerer med den bibelske skabelse, så vi også data tolket på måder, der udfordrer kirkens tro på en skabelse i historisk tid. Man kan ikke tage let på disse tolkningers styrke. Vi respekterer videnskabens påstande, studerer dem, og håber på en løsning. Dette udelukker ikke et nyt studie af Skriften for at sikre, at den bliver forstået rigtigt. Men når en tolkning, der harmonerer med videnskabelige resultater, ikke er mulig, vil vi ikke give videnskaben en privilegeret position, hvor den automatisk bestemmer udfaldet. I stedet anerkender vi, at det ikke kan retfærdiggøres at holde Skriftens klare lære som gidsler i videnskabelige tolkninger af empiri.

Vi anerkender, at der inden for kirken er forskellige teologiske tolkninger af Første Mosebog 1-11. Set i lyset af dette fornemmede vi en stor ansvarsfølelse for, at dem, der er involveret i undervisning inden for Syvende Dags Adventistkirken udfører deres arbejde etisk og med integritet – efter professionelle standarder, Skriftens ord og den grundlæggende forståelse blandt fællesskabet af troende. Syvende dags adventister anerkender, at deres opfattelse af sandhed er en voksende proces, og at der derfor er et stadigt behov for bibelstudium, teologi og videnskab, så de sandheder, vi står for, udgør en levende tro, der kan stå op imod tidens teorier og filosofier.

Vi sætter pris på og støtter den store værdi i fortsat international og tværfaglig dialog bland syvende dags adventist teologer, videnskabsfolk, undervisere og administratorer.

Bekræftelser

Som resultat af de to internationale konferencer og syv regionale konferencer rapporter styringskomiteen følgende bekræftelser:

Vi bekræfter Skriftens forrang i Syvende Dags Adventistkirkens forståelse af oprindelse.Vi bekræfter den historiske syvende dags adventist-forståelse af Første Mosebog 1, at livet på jorden blev skabt på seks bogstavelige dag i nyere tid.Vi bekræfter den bibelske beskrivelse af Syndefaldet, som resulterede i død og ondskab.Vi bekræfter den bibelske beskrivelse af en katastrofal Syndflod, en dømmende handling fra Gud, der påvirkede hele planeten, som en vigtig nøgle til at forstå jordens histsorie.Vi bekræfter, at vor begrænsede forståelse af oprindelse fordrer ydmyghed, og at videre søgen i disse spørgsmål bringer os nærmere dybe og fantastiske mysterier.Vi bekræfter, at læren om skabelse i sin natur hænger sammen med andre syvende dags adventist-læresætninger.Vi bekræfter, at naturen trods sit fald er et vidne om Skaberen.Vi bekræfter syvende dags adventist-videnskabsfolk i deres stræben efter at forstå Skaberens håndværk gennem deres discipliners metodologier.Vi bekræfter syvende dags adventist-teologer i deres stræben efter at udforske og udtrykke åbenbaringens indhold.Vi bekræfter syvende dags adventist-undervisere i deres centrale mission over for kirkens børn og unge.Vi bekræfter, at Syvende Dags Adventistkirkens mission som identificeret i Johannes' Åbenbaring 14,6-7 indeholder at kald til at tilbede Gud som altets Skaber.

Anbefalinger

Styringskomiteen for de internationale konferencer om tro og videnskab anbefaler at:

For at adressere, hvad nogle opfatter som manglende klarhed i det 6. grundlæggende trospunkt, bekræftes eksplicit Syvende Dags Adventistkirkens historiske forståelse af beretningen i Første Mosebog.Kirkens ledere på alle niveauer opfordres til at vurdere og overvåge, i hvor høj grad det lykkes effektivt for trossamfundets systemer og programmer at give kirkens unge, også dem, der ikke går på adventistskoler, en bibelsk forståelse af oprindelse og en opmærksomhed på de udfordringer, de vil møde i forbindelse med denne forståelse.Der søges øgede muligheder for tværfaglig dialog og forskning under trygge rammer blandt syvende dags adventist-lærde fra hele verden.

Konklusion

Bibelen begynder med beretningen om skabels; Bibelen slutter med beretningen om genskabelse. Alt det, der gik tabt ved Syndefaldet, bliver genoprettet. Han, som gjorde alle ting ved sit Ord i begyndelsen, vil bringe den lange kamp mod synd, ondskab og død til en sejrrig og herlig afslutning. Han er den, som boede iblandt os og døde i vort sted på Golgata. Som de himmelske skabninger sang af glæde ved den første skabelse, sådan skal de frelse fra jorden udbryde: "Værdig er du, vor Herre og Gud, til at få pris og ære og magt; for du har skabt alle ting, af din vilje blev de til og blev skabt... Lammet, det slagtede er værdigt..." (Åb 4,11; 5,12)

Forfattet af styringskomiteen for de internationale konferencer om tro og videnskab 2002-2004. Præsenteret for og modtaget af verdenskirkens hovedbestyrelse ved efterårsmødet (Annual Council) i Silver Spring, Maryland, 11. oktober 2004.



Find vores kirker og afdelinger