Menu

Når afgrunden føles nær

Når angsten og smerten griber dig, er mulighederne få og løsninger svære at få øje på. Den ulidelige smerte sætter livet i stå. Fortvivlesen står skrevet i dit ansigt, som var det behandlet med barberblade. Der er ingen der forstår, og der er ingen der kan hjælpe. Du er alene.

Sådan oplever mange mennesker sin hverdag. Hvis du gennemgår sådan en periode i dit liv, er du aldeles ikke alene. Men at vide, at der er mange andre, gør jo ikke din egen smerte mindre.

Død efterlader en hjertesorg, som ingen kan hele.
Kærlighed efterlader et minde, som ingen kan stjæle

Er man forskånet for angst og sorg, når man er en kristen? Slet ikke. Angsten og smerten er en del af livet, og døden er det uundgåelige sidste stoppested. At være en kristen, kan – men vil ikke nødvendigvis – lindre denne smerte. Der er rigtigt meget omtale i Bibelen af mennesker, der oplevede sygdom og nød, og bogens hovedperson, Jesus Kristus, var en lidelsens mand. Der står om Jesus, at han i haven den nat han blev forrådt af sine venner, blev grebet af forfærdelse og angst, og siger til dem “Min sjæl er fortvivlet til døden”. Så når vi har en tro på Jesus, som kan synes meget svær at beholde, når angst og sorg griber om sig, så ved vi med vores forstand, at den Gud vi tilbeder, har smagt smerten selv.

Men hvorfor griber Gud ikke ind? Hvorfor tillader han, at små uskyldige børn bliver bombet og skudt i krigszoner, sulter ihjel, eller bukker under for ondskab. Hvorfor kan han, som de kristne siger er almægtig, ikke gribe ind og løse lænkerne for dem, der lider?

Bibelen er egentlig ikke så optaget af at svare på dette spørgsmål, men konstaterer mere realiteterne. Der står, at døden er en fjende, og at det gode og det onde lever i sameksistens, at de fattige og rige vil leve side om side, og at det er tarveligt, at det går den onde godt og den gode dårligt. Bibelen er en refleksion over det liv, vi alle kender, og de menneskeskæbner der omtales, oplevede de samme forhold som vi selv gennemgår.

Men der er faktisk lys i mørket. Det er ordet “håb”. Næsten uanset, hvad du læser i bibelen, hænger håbet sammen med håbløsheden. Mennesker opsøger Jesus som mirakelmand, og han giver dem håb og helbreder dem. Til dem, der er tynget af modløshed og menneskers anklager, visker han tavlen ren, tænder et lys i mørket, og giver den enkelte håb og mod til en morgendag! Når sorgen over at miste en der stod én nær, bliver uudholdelig, giver bibelen håb om, at der er en opstandelse fra de døde. Dette er ulogisk og ofte vanskeligt at tro, men hvis man har mentalt grebet fat i Jesus og hans budskab, så er dette noget der giver forventning og håb om, at ondskab, lidelse og død en dag skal fjernes, og den tilstand jorden var skabt i, skal genoprettes. Det gode skal en dag sejre over det onde. Dette er, for den der ikke tror, ret underligt. Men for den troende, er det inspiration til at leve, til at trodse det onde, og til at søge nogle kræfter udenfor en selv.

Dette kan du også opleve.