Annual Council i USA sender dokument i retur

Annual Council fullarticle

Tekst/foto:JW/web

Den længe ventede debat og afstemning om et dokument fremlagt af komiteen for enhed og mission blev på et møde, der kunne følges live mandag aften 9/10, stemt tilbage til komiteen, der havde udarbejdet dokumentet. Det specielle er, at spørgsmålet om kvindelig ordination direkte ville påvirkes af afstemningens udfald, selv om dette spørgsmål ikke direkte omtales i dokumentet. Det stod tidligt klart, at der var mange indvendinger mod at stemme om et 14 siders dokument, som ingen havde læst på forhånd (i nuværende form) og derefter personligt skrive under på, at man vil arbejde for at gennemføre dokumentets intentioner i alle forhold. Disse indvendinger kom fra begge sider af salen, uanset hvilken holdning man havde til spørgsmålet om kvindelig ordination. Thomas Müller, kirkens leder i Danmark, fremførte tungtvejende argumenter for, hvorfor selve processen i dette forløb har været yderst mangelfuld. Han blev bakket op af andre skandinaviske ledere, som også finder verdensledelsens håndtering af hele sagen problematisk. Der blev fremført argumenter både for og imod dokumentet og processen fra mange ledere i vores kirke. Jan Paulsen, forhenværende leder af Generalkonferencen udtrykte det sådan: "Jeg finder ikke Guds hånd i dette dokument". Efter en lang debat, hvor forsamlingen fik anledning til at nærlæse dokumentet, blev der fremsat et forslag om at sende dokumentet retur til komiteen, da det så ud til, at man ved at gennemføre en afstemning ville sætte sig ud over det mandat, der er angivet i vedtægterne for Generalkonferencen. Dette forslag blev godkendt og dokumentet sendt tilbage for at blive forbedret på en række punkter.  



Find vores kirker og afdelinger