Guillermo Diaz-Plaja, en kendt spansk digter, beskrev tidens forgængelighed i dette korte digt:

Hurtigt løbende hjorte,
fremtiden glider væk.
O bevægeligt mål!
Flygtig pil!
Hvordan du trækker dig fra mig:
Undvigende morgendagen,
et uskrevet digt,
kærligheden forsvinder op i luften.
Hvordan, uopretteligt
dagen i dag forsvinder
gennemvædet af svimmelhed
af ingens fremtid.

Disse elegante og fortvivlede poetiske sætninger finder et dybt ekko i ethvert hjerte. På en eller anden måde erkender vi alle smertefuldt, at livet er forbigående. Vi føler alle på en uundgåelig måde, uanset om vi vil det eller ej, at vi er ”indsat“ i tiden i en proces med kontinuerlig forandring.

Urets uophørlige tikken, det foranderlige i livets forskellige stadier, den ustoppelige og ofte grusomme tilbagegang, som vi oplever i alderdommen, den uønskede, men uundgåelige tilstedeværelse af døden – alt minder os ubarmhjertigt om, at vi er begrænsede og dødelige skabninger.

Salmisten erkendte dette i den velkendte udtalelse om det dybtgående drama: ”Menneskets liv er som græsset, det blomstrer som markens blomster; når vinden blæser over det, er det der ikke mere, dér, hvor det stod, ser man det ikke mere“ (Sl 103,15-16). Og Job sammenlignede midt i sin smerte menneskelivet med en flygtende skygge, der ikke kan bestå (sml. Job 14,1, 2). Men det er ikke alt.

Evigheden i vores hjerte

Vi er ikke blot så flygtige som en sky, der passerer. Vi længes efter bestandighed og tørster efter evigheden. Gud har i menneskesjælen lagt en ukuelig længsel efter at leve for altid. Israels vise konge og digter Salomon sagde om Gud: ”Også evigheden har han lagt i deres hjerte“ (Præd 3,11, 1931-oversættelsen).
Vi er ikke tilfredse med nogle få leveår. Vi ønsker at fortsætte eventyret om at lære og stå over for ædle udfordringer uden barrierer. Vi ønsker at nyde kærligheden hos de mennesker, vi elsker, uden afbrydelse. Vi ønsker at værne om vores forhold til vores venner. Vi ønsker for evigt at være i Guds strålende nærhed, Han, som er kilden til alt godt. Vi ønsker at leve i det fuldkomne rige, som Gud vil etablere, fri for uretfærdighed, sygdom, smerte og død.

Her er et syn om denne nye og evige verden, som apostlen Johannes fik på øen Patmos:

”Og jeg så en ny himmel og en ny jord. For den første himmel og den første jord forsvandt, og havet findes ikke mere. Og den hellige by, det ny Jerusalem, så jeg komme ned fra himlen fra Gud, rede som en brud, der er smykket for sin brudgom. Og jeg hørte en høj røst fra tronen sige: Nu er Guds bolig hos menneskene, han vil bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud vil selv være hos dem. Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er forsvundet. Og han, der sidder på tronen, sagde: ’Se, jeg gør alting nyt’“ (Åb 21,1-5).

Hvordan når man evigheden? Hvordan nyder man et liv uden skuffelser eller grænser? Lad os først påpege, at kun Gud er evig, som det fremgår af Guds åbenbarede Ord. I modsætning til menneskehedens flygtighed understreger Bibelen Guds varighed og storhed. Han er før og efter alle ting. Moses beskrev det på denne måde: ”Herre, du har været vor bolig i slægt efter slægt. Før bjergene fødtes, før jorden og verden blev til, fra evighed til evighed er du Gud … Tusind år er i dine øjne som dagen i går, der er forbi, som en nattevagt“ (Sl 90,1-4). Og Jeremias hævder: ”Men Herren en den sande Gud, han er den levende Gud og den evige konge“ (Jer 10,10). Men denne store og evige Gud er også en god Gud.

En dyrebar gave

Han ønsker, at vi som jordiske og begrænsede skabninger skal modtage evighedens velsignede gave. Han fortalte os om det i dette velkendte vers: ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv“ (Joh 3,16). Paulus gentog det dyrebare løfte:

”For syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre“
(Rom 6,23)

Når vi tror på Jesus Kristus som vores frelser og accepterer værdien af hans offer på korset, er det evige liv allerede begyndt for os: ”Den, der tror på Sønnen, har evigt liv“ (Joh 3,36). Den timelige død, som enhver troende lider ved deres dages ende, er blot en flygtig søvn, fordi deres ”liv er skjult med Kristus i Gud“ (Kol 3,3).

Snart vil nutidens elendighed blive efterladt, og den fuldkomne evighed, som Gud tilbyder os frit i Jesus Kristus, vil begynde. Lovet være hans hellige navn! Du og jeg vil være i stand til at leve for evigt.

Det vil være et liv uden ende, som stjernerne, og fuld af rigdom, som Guds barmhjertighed.