Menu

Perspektiv

Vær ikke bange for at græde

Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle opleve en virus lukke kloden ned, fra fjerntliggende landsbyer til gigantiske storbyer, fra land til land og fra kontinent til kontinent. Jeg havde heller ikke forestillet mig, at en lille partikel kunne stoppe verdenshandelen, ødelægge aktiemarkederne, forårsage lukning af kirker, synagoger og moskeer, underholdningssteder og sportshaller, skoler og universiteter – og indvarsle social afstand. En lille virus har bragt byer og nationer, præster og politikere i knæ. Man tænker uvilkårligt på Lukasevangeliet 21,25: ”På jorden skal folkene gribes af angst.“

Under denne pandemi er mange mennesker blevet bragt på hospitalet og er aldrig vendt tilbage. Mange er blevet grusomt frarøvet det dyrebare privilegium at holde deres kære i hånden en sidste gang og sige farvel. Efterhånden som den fysiske afstand blev et krav, og de smittede blev isoleret, blev så manges smerte og lidelse forværret.

For dem, der har mistet nogen i denne tragiske tid, taler jeg til dig fra en hyrdes hjerte. Tider som disse minder os om, at der faktisk er en højere magt, der tilbyder medfølelse, når vores svære spørgsmål presser sig på.

Svære spørgsmål

Er denne pandemi blevet vores pædagog, og er vi villige til at lære af den? Viser en virus os vores behov for Gud? Skal vi være bange for, at denne virus har muteret til ondartede former, der kan ødelægge os? Kan denne situation få os til at se, at nogen større end dig og mig bestemmer? Fortæller denne miniatureform for liv os, at vi skal fjerne vores opmærksomhed fra konger, dronninger, paver, præster, præsidenter, berømtheder, herskere, resultater, aktiemarkeder, og ejendele og fæstne den på den Evige?

Kan en lille mikroorganisme minde os om slutordet i Prædikerens bog: ”Når du har hørt det hele, skal du drage den slutning: Frygt Gud og hold hans bud, det skal alle mennesker!“ (Præd 12,13)?

På et tidspunkt som dette bør vi råbe: ”Ham, der sidder på tronen, og Lammet, være pris og ære og lov og magt i evighedernes evigheder“ (Åb 5,13).

Hvordan kan vi holde fast i vores tro i disse krisetider? Forfatteren af Hebræerbrevet fortæller os, hvor vores opmærksomhed skal være. ”Så lad da også os, som har så stor en sky af vidner omkring os, frigøre os for enhver byrde og for synden, som så let omklamrer os, idet vi ser hen til Jesus, troens banebryder og fuldender, som for den glædes skyld, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse dets skam og nu sidder på højre side af Guds trone. Hold jer ham for øje, som fandt sig i en sådan modstand fra syndere, for at I ikke skal blive trætte og miste modet“ (Hebr 12,1-3).

Set som litteratur er det centrale i ovennævnte citat det at se hen til ”Jesus, troens banebryder og fuldender“. Dette fokus på Jesus er ikke bare en mulighed – det er en bydende nødvendighed. Og hvis der nogensinde var en tid, hvor dette var relevant, er det nu.

Medfølende ord

Min kone og jeg plejede at tilbringe ferien med en slægtning, der havde små børn. Vi havde det sjovt sammen, og alt var hyggeligt, indtil det var tid for os at forlade hinanden igen. I stedet for at skulle sige farvel, gemte børnene sig ofte. De hadede at sige farvel. Ridderne af Kong Arthurs runde bord havde det på samme måde. Da tiden var inde til, at kong Arthur skulle rejse, bad de ham om at blive og tilbød endda at tage med ham. Han sagde disse udødelige ord til dem: ”Den gamle orden ændres og giver plads til en ny, og Gud opfylder sig selv på mange måder.“

Jeg er ked af det tab, du måtte have lidt under pandemien. Jeg er ked af, at dine kære måske gik bort, og du var ikke i stand til at være der for at holde dem i hånden eller sige farvel. Jeg ved, hvordan du har det, for jeg kunne ikke være der, da min bedstemor drog sit sidste suk. Jeg var 1.100 km fra min far, da han døde, alt for langt væk til at røre ham en sidste gang. Jeg var 1.400 km væk, da min mor døde, og vi fik ikke sagt vores sidste farvel.

Dit tab er virkeligt. Den tomme stol er håndgribelig. Din sorg er ægte. Og det er helt sikkert, at dine minder er ægte. Lad dem opmuntre dig og holde dig i gang.

Jesus ved

Jeg har gode nyheder til dig: Gud forstår og føler dit tab. Gud mistede sin eneste søn på korset. Det bedrøvede Gud så meget, at han så væk fra korset, hvilket fik hans søn til at udbryde: ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?“ (Mark 15,34). Jesus ved også præcis, hvordan du har det, og han føler med dig. Hvordan kan vi være så sikre? På grund af historien om Lazarus.

Jesus var langt væk, da Lazarus døde. Da han endelig kom, bebrejdede Martha ham for ikke at have været der. Hun gik så langt som til at antyde, at Jesu fravær var en væsentlig medvirkende faktor til hendes brors død (Joh 11,21). Jesus var så fyldt med sorg og medfølelse, at han græd – ja, Gud græd (Joh 11,35).

Derfor: vær ikke bange for at græde. Hvorfor?
• Når du græder, følger du Jesu eksempel
• Tårer er hjertets sprog
• Tårer renser sjælen
• Tårer frigiver indestængte følelser
• Tårer er en teknik til at yde nødhjælp, skabt af Gud
• Tårer er en flugtmekanisme. De vender os væk fra årsagen til vores angst og indad til vores egne kropslige følelser
• Gråd er sundt, naturligt, terapeutisk og helbredende.

Døden hersker nu, men snart vil døden være et overstået kapitel. Første Korintherbrev 15,26 forsikrer os om, at døden vil være den sidste fjende, der bliver ødelagt. Men vær forvisset om, at ingen vil sørge over det. Den vil ikke have noget håb om at opstå igen – men dine kære vil opstå, hvis de har accepteret Jesus som deres personlige Frelser og Herre.

Græd blot nu, men en dag vil du
ikke græde mere, men le, hoppe
af glæde, råbe og juble, når du
ser dine kære igen.

Helbredende kraft

Hvilken lære kan vi drage af denne pandemi, dens ødelæggelser og smerte? Det er op til hver enkelt af os at beslutte. Lad os ikke ”sørge som de andre, der ikke har noget håb“ (1 Th ess 4,13). Lad os være et håbets folk. Jesu blod gør os immune overfor syndens livstruende virkninger. Dett e blod har ikke mistet noget af sin kraft – kraft til at helbrede, trøste og genopstå. Det er tilgængeligt for dig, og det er gratis.

 

Bertram L. Melbourne er professor i bibelsk sprog og litteratur ved Howard University School of Divinity, Washington, DC, USA.

Bragt i Adventnyt · nr. 5 · oktober 2021 med tilladelse – fra “Don’t be afraid to cry” blev publiceret juli 2021 i Ministry.