Kristne gentager dagligt sætningen fra Herrens bøn: ”forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere“ (Matt 6,12). Dette er den eneste bøn i Fadervor, som Jesus kommenterer, og som han dermed understreger: ”For tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske fader også tilgive jer. Men tilgiver I ikke mennesker, vil jeres fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser“ (Matt 6,14-15).

I Kolossenserbrevet 3,12-14 bygger apostlen Paulus sin praktiske appel til menigheden op omkring tilgivelse. Centralt i kristentroens etiske fordring står tilgivelse: som Gud har tilgivet os, bliver vi bedt om at tilgive hinanden.

• ”Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed.

• Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden.

• Som Herren tilgav jer, skal I også gøre.

• Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd.“

Tilgivelse betyder ikke undskyldning

Mange reagerer på sådanne opfordringer. De føler, at tilgivelse sænker den moralske standard og de moralske krav, og at synd og ondskab dermed undskyldes. Men en sådan reaktion misforstår tilgivelsens natur.

Hvis der er undskyldning for min synd, er den nemlig ikke længere synd. Så er der brug for forklaring, måske oplysning og bedre uddannelse, men ikke tilgivelse. Tilgivelse giver Gud, netop fordi hans lov stadig gælder, og fordi du og jeg er skyldige. Tilgivelse forudsætter altså netop de højeste moralske idealer. Uden lov er der ingen tilgivelse.

Tilgivelse er fordømmelsens modsætning

Jesus siger til os: ”Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes.“ Paulus bygger hele sit argument i brevet til romerne på den kendsgerning, at den dom, hvormed vi fordømmer andre, vil ramme os selv (Rom 2,1-4). Men for dem, der bygger på Kristus, ”er der da nu ingen fordømmelse“ (Rom 8,1). De, der er i Kristus og tror på ham, fordømmer ikke og bliver ikke fordømt af Gud.

At leve i tilgivelse fører derfor med
sig, at man ikke fordømmer andre.

Jesus illustrerer denne tanke med sin lignelse om den gældbundne eller uforsonlige tjener i Matt 18,21-35, hvis enorme gæld eftergives ham af en barmhjertig konge. Men da han ikke selv vil eftergive en anden tjeners ubetydelige gæld til ham, kommer han alligevel til at betale det hele. Mennesker, som hører til i Guds rige, har lært at tilgive. Jesus udtrykker også denne tanke i lignelsen om den fortabte søn. Vi kunne med rette kalde denne beretning lignelsen om den barmhjertige fader (Luk 15,11-32). I Faderens hjem er der plads til den angrende, en gang fortabte søn. Men hvis du og jeg er som den hårdhjertede, selvretfærdige søn og ikke ønsker at vise barmhjertighed og udtrykke tilgivelse, kommer vi til at stå uden for festen.

Jesus’ tilgivende holdning motiverer hans efterfølgere

Hans bøn på korset: ”Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør“ (Luk 23,34) blev gentaget af kirkens første martyr, da Stefanus ”faldt på knæ og råbte med høj røst: ‘Herre, tilregn dem ikke denne synd!’“ (ApG 7,60). Paulus opfordrede menigheden: ”vær barmhjertige og tilgiv hinanden, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus“ (Ef 4,32).

Tilgivelse er personlig

Jeg kan ikke tilgive på andres vegne. Hvis jeg snyder man nabo, er det ikke nok for mig, at hans hustru fortæller, at hun tilgiver mig. Jeg har brug for hans barmhjertighed.

Tilgivelse kan se ud som et nederlag

Når du tilgiver, får du ikke alt tilbage. Måske kræver du ikke din ret, måske vinder du ikke. De slag, andre har givet dig, lader du, som om du aldrig fik. Du glemmer og kaster det skete bort. Sådan er også Gud, ”der tilgiver skyld … som ikke bliver ved at være vred, men holder af at vise godhed … viser os … barmhjertighed og kaster alle vore synder i havets dyb!“ (Mika 7,18-19). Den, der tilgiver, må tage korset på sig.

Tilgivelse er vanskelig

Vi bærer over med venner og bekendte, når de kommer til at gøre os ondt, fordi vi er klar over, at de jo ikke mener det. Men at tilgive mennesker, der bevidst og med ond hensigt skader mig, er ganske anderledes. Tilgivelse er altså vanskelig. Den kostede Gud alt. Den kostede Jesus et kors. På Golgata blev han personligt ramt af din og min synd og selviskhed. Jesus var ét med Gud. Han er verdens skaber, og hans offer gav derfor alle tilgivelsens mulighed. Fra Golgata strømmer Guds barmhjertighed. Tilgivelse er frelsens grundvold.

Bragt i Adventnyt · nr. 4 · august 2022