Adventister og helse har lang historie

Adventisterne spillede en stor rolle for at forbedre forholdene for mennesker i deres lokalsamfund. Med datidens kortere levetid sammenlignet med nutidens (den gennemsnitlige levealder for mænd i USA i 1880erne var 40,5 år) betød opdagelsen af de grundlæggende sundhedsprincipper, som kunne forlænge livet og forebygge sygdom, at sundhedsreform blev højeste mode. Det er ikke så underligt, at Adventistkirken slog rod på verdensplan. Det mix af troen med sådanne håndgribelige livsstils-valg, som gik på at forbyde brugen af alkohol og rygning, anbefale vegetarisme og/eller afholdenhed fra ’uren føde’ omtalt i Bibelen, modstand mod brugen af koffein og andre stimulanser, bidrog til en særskilt tilgang til religion.

Samtidens religiøse vækkelser pustede blot endnu mere liv i sundhedsbølgens mastodont. Ellen White, en førende tænker i vores kirke, både dengang som nu, skrev: ”Vi har fået at vide, at mennesket skal være Guds tempel, og at Guds herlighed skal åbenbares her. Derfor bør vi gøre alt for at bevare og udvikle vores legeme. Mennesket er underfuldt skabt, og Skaberen siger, at vi skal lære vores legeme at kende, sætte os ind i dets behov og gøre, hvad vi kan, for at beskytte det imod overlast og besmittelse.” (Vejen til et bedre liv s. 170).

Clean Living

”Clean living” udgjorde en social styrke og en religiøs pligt. Bibelens undervisning om sundhed forstærkede sagens vigtighed på en måde, som det 21. århundredes kristne, der står midt i sekularismens udfordringer, kun Samfundet har taget vore kæpheste. Sundhed har traditionelt været en kæphest blandt adventister. Som modreaktion til den altdominerende fattigdom og de uhygiejniske boligforhold i 1800-tallet fremspirede de omsiggribende ”clean living”–bevægelser. I en tid, hvor det kristne verdensbillede stort set var ubestridt – den bibelske tekst var blevet universelt tilgængelig gennem trykkekunstens teknologi – tillod sundhed at komme på næsten ligefod med troen. Adventister har helt sikkert set på det at leve sundt som en måde at udleve sin tro. Sundhed er tilmed blevet beskrevet som ”adventbudskabets højre arm.” Jeg har ofte brugt følgende bibeltekst fra Paulus til at forklare, hvorfor jeg stoppede med at ryge: ”Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud?” (1 Kor 6,19).

Det er en stor del af vores identitet og mission. Jeg har ofte hørt adventister påberåbe sig ejerskab af sundhed. Ikke overraskende har adventismen spillet en rolle, ikke alene hvad angår sundhedsreform, men også indenfor sundhedsmæssige nyskabelser, såsom morgenmadsprodukter og kursteder. Man kunne derfor argumentere for, at sundhed er vores varemærke. Det vil sige, at sundhed udgør en stor del del af vores kulturbevidsthed. Sundheds- og velfærdsbranchen praler af sine fitness-kæder, kurbade, helsekostbutikker osv.

Overspiller adventister sin rolle?

Overspiller adventisterne rollen som sundhedens agenter i deres mission i en kultur, som ikke har brug for dem til at stå i spidsen for reform? Den danske regering har stået bag ”6 om dagen”-kampagnen for at tilskynde nationen til at spise mere frugt og grønt. Fitness.dk og Fitness World bombarderer os med reklamespots og tv-indslag for at få os til at dyrke motion. Har vi virkelig enestående visdom at byde ind med på dette felt? Jeg talte med en tidligere Skodsborg-ansat om Adventistkirkens rolle i dagens sundheds- og fitness-landskab, som gav følgende kommentar: “Måske har vi udspillet vores rolle.” Sundhed er bragt i front i samfundet. Vi kan begræde tabet af sundhedsinstitutioner og fødevarefabrikker, eller vi kan være taknemmelige for, at vi har været med til at sætte sundhed på landkortet. Virkeligheden er, at vi ikke har ejerskab på sundhed.

Et blændende eksempel på dette er regeringens fokus på fedme. Det er ingen hemmelighed, at fedme er blevet sat i forbindelse med hjertesygdomme og andre sygdomme. Disse sociale bekymringer bliver taget alvorligt. Ikke uden grund, da omsorgen for dem, der har udviklet såkaldte ”livsstilssygdomme”, lægger beslag på sundhedsvæsenet. Sundhed som en virksomhed betyder også, at nye måder at gribe tingene an på fortsat vil dukke op i horisonten. Samtidig med at ny teknologi og forskning kaster lys over, hvordan man kan leve sundere, er vi mere tilbøjelige til at være dem, der følger efter, end dem, der fører an. Jeg ser ikke dette som en negativ drejning. Den kristne måde har altid været at ’efterfølge’. Al sandhed er Guds sandhed, om den kommer fra laboratoriet eller præsteseminaret. Det er klart, og vil altid være det for adventister, at være modeller for et helhedssyn på en sund livsstil.

Burde vi have andre kæpheste?

Adventister har og vil fortsat være til genstand for forskning baseret på vores forståede og dokumenterede forlængede levetid. Men det er måske tid til at lade sundheds-kæphesten blive sat i perspektiv? Hvor effektiv er vores sundhedbudskab i internet-tidsalderen, hvor vegetariske opskrifter i tusindvis er tilgængelige på vores smartphones? Har gennemsnitsdanskeren brug for denne information, eller har vi noget andet at byde ind med, som de ikke kan få andre steder? De seneste resultater, som har med seksuel sundhed for unge i Danmark at gøre, kunne give et fingerpeg i retning af, hvor kirken kunne præsentere sundhed på en relevant måde. Forskning, der fremhæver Danmark som storforbruger af anti-depressive mediciner, synes også at vise et behov for indre psykisk sundhed. Med en kirke, der kæmper med spørgsmålet om sin identitet, og adventismen, der forsøger at finde sin vej tilbage til rødderne, som en kirke, der søger at reparere de sociale dårligdomme, kunne vi her sidde med nøglen til genoplivelse. Sundhedsreformen erobrede hjerterne og sindene for mennesker i det 19. århundrede. Hvad er virkemidlet i det 21. århundrede? Det er tydeligt, at Gud arbejdede gennem ”clean living”-vækkelserne. Jeg kan se Gud for mig, som ser ned og hører råbene fra mennesker, der lever i fattigdom og kæmper mod sygdomme, som han så på israelitterne i Egypten. ”… Israelitterne sukkede og klagede under arbejdet, og deres klageråb under arbejdet nåede op til Gud” (2 Mos 2,23).

Kost og motion gør dig ikke til en bedre kristen

Hvor virker Gud i dag, og hvordan kan vi være en del af det? Hvor kommer råbene fra Guds folk fra? Moderne tids slaveri, sexarbejdere som blive bragt til Danmark og hjemløshedssvøben i vores kultur. Hvilken som helst af dem ville være en fremragende kæphest for Adventistkirken som en bevægelse. Hvor betydningsfuld sundheden end er, er det svært at tilbyde folk noget, de allerede har eller at overskue, hvad de har brug for. I stedet for at udpege, hvad folk har brug for, før de er blevet spurgt, burde vi være villige til at lytte og finde ud af, hvilke presserende behov vi kan indfri. En kirke, der lytter til menneskers råb, ville naturligt følge denne metode. Sundhed vil altid være et attraktivt emne og vil fortsat være en del af Adventistkirkens historie, men lad os ikke glemme, at når alt er sagt og gjort, er det forholdet til Kristus, der betyder mest for vores tro. Kost og motion er ikke løsningen på menneskets dødelighed. Jesus er Frelseren for enhver, der dør som ung, såvel som for dem, der overstiger deres forventede levealder. Sundhedsbudskabet er undertiden blevet præsenteret som et middel til at forhindre næsten al slags sygdom, når det anvendes korrekt. Virkeligheden er meget mere kompleks. Vi ved, at der ikke stilles nogen garantier. Vores liv er fortsat i Guds, vores Skabers hænder.

Sats på den positive kæphest

Vi kan gøre vores bedste for at bevare et godt helbred. Faktisk, tør jeg godt påstå, føler de fleste af os, at vi burde gøre mere for at tage bedre vare på os selv. I så fald vil jeg foretrække, at min kæphest bliver, hvad jeg gør, i stedet for hvad jeg ikke gør. Tag dig en løbetur og sid ikke i sofaen og se tv. Spis dine grønne grøntsager i stedet for: Du må ikke spise den kage. Få noget søvn i stedet for: Bliv ikke oppe for længe. Tag trapperne i stedet for: Tag ikke elevatoren. Drik noget vand i stedet for: Drik ikke den kaffe. Jeg ønsker bare, at adventister bliver kendt for positive sundhedsmæssige tips. Den kæphest kan jeg ride på indtil Jesus kommer.

(Adventnyt 3/14)