De fleste vil sikkert også være enige i, at retfærdighedens principper er en grundlæggende del af alle civiliserede samfund. Man har et retsvæsen for at holde disse principper i hævd til gavn for landets indbyggere. Det bliver straks vanskeligere, når retfærdigheden skal leves ud i det daglige. For det berører vores forhold til vores næste, både naboen på den anden side af hækken og næsten på den anden side af kloden. Hvordan kan vi være med til at skabe den retfærdighed, hvorved tryghed og lykke omfavner alle, vi kommer i berøring med?

Retfærdighed og lov

Retfærdighed bliver ofte forbundet med lov. Vi bruger udtrykket ”lov og ret“. Når man bevidst eller uforvarende kommer til at bryde loven, kan man blive ramt af lovens lange arm. Man får en bøde, idømmes en straf eller får i det mindste en advarsel. I menighedssammenhæng eller menneske-til-menneske relationer kan det også ligge i baghovedet, at den skyldige må bøde for sin brøde. Retfærdigheden må opretholdes. Ja, så langt så godt. Eller måske ikke altid så godt.

Lad os prøve en anden indfaldsvinkel, når det gælder værdien af retfærdighed i menneskelige relationer. Hvad hvis vi i stedet for at lægge vægten på lovens lange arm som retfærdighedens tjener lægger vægten på kærlighedens hensynsfulde og beskyttende arm? Så udøvelsen af retfærdighed ikke bliver for lovens skyld, men for menneskets skyld.

Fra et bibelsk perspektiv var et vigtigt aspekt i retfærdighed at beskytte den svage mod overgreb og udnyttelse – enken, den faderløse og den, som var endt i gæld og fattigdom. Der skulle skabes tryghed og lykke for alle, også for dem, der var havnet i en uheldig og vanskelig situation.

Retfærdighed gik dybere. Det
var en retfærdighed, der blev
udøvet i næstekærlighedens navn.

Profeten Mika gjorde op med den ydre retfærdighed, som alene måltes i offergaver, ritualer og fromme miner og ofte avlede selvretfærdighed (jf. Jesu lignelse om farisæeren og tolderen i Luk 18,9-14).”Menneske, du har fået at vide, hvad der er godt, hvad Herren kræver af dig: Du skal handle retfærdigt, vise trofast kærlighed og årvågent vandre med din Gud“ (Mika 6,8). Eller som Biblen på hverdagsdansk udtrykker det: ”Du skal gøre det rette i trofast kærlighed.“

Man kan vælge at handle retfærdigt. Man kan vælge at gøre det rette. Man kan vælge at gøre det med rette motiver. Både over for Gud og mennesker. Og det gør en forskel.

Et eksempel

En dreng bliver mobbet i skolen. I frikvarteret bliver han drillet af nogle af de andre, fordi han er anderledes. Alle kan se, at det er uretfærdigt. Han er et taknemmeligt offer, fordi han står alene. Han sladrer ikke til klasselæreren, for så vil det gøre ondt værre. Men én i klassen står frem og sætter de andre på plads med risiko for at få tæv. Han gør sig til ven med drengen. Han løber heller ikke til læreren eller skoleinspektøren for at få de andre straffet, men handler retfærdigt i kærlighedens navn. Her er der en, der har brug for hans hjælp. Hvad opnår han? At gøre en anden glad og få de andres respekt. Han har med en venlig handling standset mobberiet uden at få de andre i klemme.

Der er mange situationer, hvor retfærdighed kan udøves til bedste for alle. Engang lå aramæerkongen i krig med Israel. Men han kunne ikke få ram på dem. Til sidst blev det afsløret, at profeten Elisa ved Herrens hjælp kendte aramæerkongens næste træk og fortalte det til Israels konge. Kongen af Aram blev så rasende, at han sendte hele sin hær til Dotan, hvor Elisa opholdt sig, for at tage ham til fange. Herren kunne let have slået hele den fjendtlige hær ned som straf for deres angreb på hans profet og hans folk. Det ville i manges øjne have været en retfærdig handling. Men der var en bedre måde at udøve retfærdighed på. På Elisas ord slog Herren hæren med blindhed og Elisa førte dem til nabobyen Samaria, hvor Israels konge boede.

Nu var fjenden omringet af Israels hær. ”Skal jeg slå dem ihjel?“ spurgte Israels konge. ”Nej,“ sagde Elisa, ”Sæt mad og drikke for dem, og lad dem bagefter vende hjem.“ Det var en ny og usædvanlig strategi. Men den virkede. For ”Aramæerne foretog ikke flere strejftogter ind i Israel“ (2 Kong 6,23).

Retfærdighed betyder vel i sidste ende, at folk kan leve i tryghed og behandler hinanden med hensyn, omsorg og respekt. Og en sådan retfærdighed udspringer af vores daglige vandring med Gud (Mika 6,8).

Bragt i Adventnyt · nr. 4 · august 2022