Menu

Perspektiv

Reformationen begynder i Haderslev

Reformationen. Hvordan er den foregået, hvor du bor? Hvorfor fi k den indpas, og hvilke konsekvenser har den fået for dit lokalsamfund? I løbet af de 22 år, jeg har boet i Haderslev, har jeg lært, at reformationen officielt blev gennemført i Haderslev ca. 10 år før det skete i resten af landet.

Går man en tur på gågaden i Haderslev, vil man ret hurtigt komme til Haderslev Domkirke. Kirken blev påbegyndt i 1247, da en brand havde ødelagt den forrige kirke på stedet. Trods kirkens lange historie, blev den først domkirke efter genforeningen i 1920. Inden da var den Vor Frue Kirke under domkirken i Slesvig. Selv om kirken ikke var domkirke, havde den alligevel en speciel status i senmiddelalderen, idet der i 1266 blev oprettet et kollegiatkapitel ved kirken. Kollegiatkapitlet var et gejstligt fællesskab af præster, der på biskoppens vegne skulle varetage den teologiske og økonomiske administration i den nordøstlige del af Sønderjylland. Desuden skulle kapitlet uddanne nye præster, og Haderslev havde altså fået en præsteskole.

HERTUGDØMMET SLESVIG

Men hvordan foregik reformationen i Haderslev? Det er værd at huske, at Haderslev i 1517 ikke var en del af kongeriget Danmark, men en by i hertugdømmet Slesvig. Christian II og hans
onkel Frederik (senere Frederik I) var hinandens medregenter som hertuger i hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Frederik har måske fra begyndelsen næret en vis sympati for reformationen, for i 1518 ansatte han den unge Wolfgang von Utenhof som lærer for sin søn junker Christian. Utenhof var netop færdiguddannet fra universitetet i Wittenberg og viste sig senere at støtte protestanternes sag.

GREBET AF LUTHER

Holsten var en del af Det Tysk-romerske Rige, så da Luther i 1521 stod for rigsdagen i Worms, var de 2 hertuger repræsenteret ved Frederiks 18-årige søn junker Christian. Luthers optræden på rigsdagen gjorde et kæmpe indtryk på junker Christian, og hvis ikke Christian tidligere havde været Luther tilhænger, så blev han det nu. I 1525 blev junker Christian gift, og det unge par skulle have noget at leve af. Frederik gav derfor sin søn Haderslev og Tørning len som levebrød. Dette har uden tvivl været et bevidst valg fra Frederiks side, for da han i 1523 blev konge i Danmark og enehertug i Slesvig Holsten, måtte han underskrive en håndfæstning om, at han ikke ville tillade Luthers lære i riget, men dette gjaldt kun kongeriget Danmark og ikke
hertugdømmerne. Frederik I må have kendt sin søn godt nok til at vide, at junker Christian ville indføre Luthers lære. Ved at give ham netop de 2 len, sikrede han sig, at den lokale reformation ville få maksimal effekt. For det første lå de 2 len i både Ribe og Slesvig stift, og dernæst havde Haderslev præsteskolen.

LUTHERS MEDARBEJDERE TIL HADERSLEV

Det første, junker Christian gjorde, var at afskedige domprovsten Johann Wulff. Ret hurtigt har han nok også set, at han havde behov for hjælp udefra. Derfor fik han i begyndelsen af 1526 de 2 lærde, Eberhard Weidensee, en af Luthers nærmeste medarbejdere, og Johann Wenth til at komme til Haderslev fra Tyskland. Weidensee skulle være førstepræst i Vor Frue Kirke i Haderslev, og Wenth, der netop var blevet magister fra Wittenberg, kom til at lede præsteskolen.

FRA KATOLSK TIL PROTESTANTISK PRÆST

Hvis Christian skulle have succes med sin reformation, skulle han have lutheranske præster i kirkerne. Det ville ikke være muligt at finde så mange protestantiske præster, så derfor var han nødt til at omvende de eksisterende katolske præster. Omkring 1. maj 1526 indkaldtes alle præster i Haderslev len til et møde på Haderslevhus. Christian ville gerne have haft præsterne fra Tørning len med, men bispen i Ribe havde modsat sig, at præster fra hans stift deltog. På mødet blev præsterne præsenteret for Luthers udgave af kristendommen, og hvordan en nye kirkeordning skulle være. Desuden gjorde Christian sig til kirkens overhoved, og lenet blev således løsrevet fra Slesvig Stift. Den 27. maj 1526 gjorde Frederik I Christian til statholder over hertugdømmerne. Dette gav Christian gode muligheder for at sprede reformationen fra Haderslev Len ud til resten af hertugdømmet. Nye protestantiske præster til købstæderne blev tilkaldt fra Tyskland. Men endnu manglede Luthers tanker at slå rod blandt landsbypræsterne selv i Haderslev Len, derfor blev der i foråret 1528 indkaldt til endnu et møde på Haderslevhus. Deltagerne var præsterne i Haderslev og Tørning Len, og denne gang kunne bispen i Ribe ikke forhindre det. Præsterne fik at vide, at de skulle følge et undervisningsforløb på præsteskolen
i Haderslev. Dette ville tage noget tid at gennemføre, så præsterne fik præsenteret 22 artikler, som de skulle rette sig efter, indtil de havde været på kursus. Artiklerne omhandlede alt fra gudstjenestens forløb, nadveren, forbud mod dødsmesser til præsters ægteskab og kirkens økonomi. En øjenvidneberetning fra mødet fortæller desuden, at præsterne på mødet skulle aflægge en ed, hvor de lovede med flid og troskab at tage sig af menigheden, ikke at forkynde vildfaren lære, med Guds hjælp at sky drukkenskab og andre laster og at være tro og lydig mod
fyrst Christian. Det vides, at 4 præster nægtede at aflægge eden, og de blev dermed fyret. En protestantiske fyrstekirke på luthersk grundlag i Haderslev og Tørning len var en kendsgerning.

REFORMATIONEN GENNEMFØRES OFFICIELT I DANMARK

Præsteskolen i Haderslev blev ikke kun benyttet af præster fra Haderslev og Tørning len. Også præster fra andre dele af landet kom til byen og fi k undervisning i den lutherske tro på Haderslev præsteskole. Deriblandt var der i 1528-1529 to præster fra Malmø. Så mange andre steder i landet har der været en begyndende protestantisme. Det var dog først efter, at Christian var blevet kong Christian III, at han i 1536 afskedigede de katolske biskopper i kongeriget, og reformationen officielt blev gennemført i hele landet.

EN SKOLE TIL AT SPREDE GUDS ORD

I år fejrer vi så 500 året for reformationen. Danmark blev protestantisk, og i Haderslev gøres der en del ud af at fortælle om byens store rolle i den danske reformation. Og hvad så? For mig personligt har historien lige en lille ekstra krølle. I år fejrer min arbejdsplads Haderslev Katedralskole sit 450 års jubilæum. Skolen er ifølge min historiekollega Helge Wiingaard et resultat af reformationen, og dens primære formål dengang var at forberede eleverne til en teologisk uddannelse. De første lærere var derfor alle teologer. Fra den tid hedder det:

Vi [hertug Hans den Ældre] grundlægger og stifter i overensstemmelse hermed en sådan skole, først og fremmest til ære for den almægtige og til fremme for hans guddommelige ord, for at hans hellige evangeliums saliggørende ord for vore efterkommere må blive til nytte, gavn og velfærd for vort hele fædreland og dets indbyggere og bestå til evig tid for os, vore arvinger og vor efterslægt. Selv om skolens formål måske nok har ændret sig en smule over årene, så vækker det alligevel en vis ærefrygt i mig at vide, at min arbejdsplads udspringer af reformationen, og at skolens oprindelige formål var at sprede Guds ord!

MATERIALE:
Lennart S. Madsen: Reformationen i Haderslev og Tørning Len, udgivet af Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev 2017.
M. Favrholdt: Haderslev Latinskoles Historie (1966), s. 21.

Reformationen