Sol, måne og stjerner

Det er fantastisk at se stjernerne en skyfri aften, hvor alt er stille. Månen skinner klart, og det er så smukt at finde Karlsvognen, Nordstjernen, Orion, Cassiopeia og galaksen Andromeda lige i nærheden. Det er en mægtig oplevelse, og tankerne sættes i gang. Hvor langt mon der er ud til de forskellige stjerner? Ja, vi ved, at vi ikke kan flyve derud. Vi må nøjes med at beundre og konkludere, at det er et mægtigt syn. Men inden vi kommer alt for langt væk fra jorden, så lad os se på månen, for den er enestående.

Mægtige måne

Månen har 3 unikke egenskaber. Lad os kort se på dem, en for en…

• Månen flytter sig ca. 4½ cm væk fra Jorden om året. Lad os regne lidt på det. Det giver 45 cm på 10 år, 4,5 meter på 100 år og 45 meter på 1.000 år. Bibelens slægtsregistre fortæller os, at mennesket blev skabt for ca. 6.000 år siden, altså har månen flyttet sig ca. 270 meter i menneskehedens historie. Det er et eksempel på præcision, og nogle kalder det for fine tuning. Månens hastighed og afstand fra jorden skal være meget præcis, for at dette kan lade sig gøre.

• Månen vender altid samme side imod jorden. Astronomerne kalder det for en bunden rotation. Formuleret på en anden måde, så drejer månen om sig selv på præcis den tid, det tager at fuldføre et kredsløb. Det betyder altså, at omløbstiden på 28 dage er lig med rotationstiden. Det er et utroligt og mægtigt design.

• Månen dækker lige nøjagtig solen, når vi har solformørkelse. Selv om solens diameter er 1.392.700 km og månens blot 3.474,8 km, så ser de nogenlunde lige store ud på himmelen, fordi månen er tættere på jorden. Det er da også et godt design af en mægtig og kreativ designer.

Den beboelige zone

Vi opholder os på det eneste beboelige sted i vores solsystem i den rigtige afstand fra solen. Man kalder det for den habitære zone, og det betyder, at der er flydende vand. Venus er tættere på solen, men den er alt for varm. Mars ligger længere væk fra solen end jorden, men der er det for koldt. Temperaturen på Mars går fra plus 20 grader til minus 115 grader. Der er vand på Mars, men det er kun som is i undergrunden. Jorden har de rigtige betingelser for liv, som vi kender det, og vi vil aldrig få mulighed for at flygte til andre steder i universet ved egen hjælp.
Alt andet ligger mange års rejse væk, også selv om vi når op på lysets hastighed, idet et lysår er den afstand, lyset tilbagelægger på et år, ca. 9,5 billioner kilometer. Og desværre har ingen astronomer fundet andre kloder, der ligner jorden med sine mægtige, kreative muligheder for livsudfoldelse.

Stjerner i vores galakse

Vi mennesker må nøjes med at kigge på stjerner og galakser, for vi kan ikke bygge rumfartøjer, der kan nå ud til dem. Lad os først kigge på stjernerne i Karlsvognen. De er mellem 80 og 120 lysår væk. Det vil sige, at lyset er mindst 80 år om at komme ned til os. På en måde kan vi sige, at vi ser tilbage i tiden. Lyset fra Karlsvognen viser, hvordan stjernebilledet så ud for 80 år siden. Det lyder spændende, så lad os tage lidt længere tilbage på vores tidsrejse. De to bageste stjerner i Karlsvognen peger op mod Nordstjernen, som er ca. 430 lysår væk. Selv om lyset er så længe undervejs, så skinner Nordstjernen flot og klart alligevel. Det store W oppe på stjernehimlen hedder Cassiopeia og er en konstellation af 5 dejlige stjerner, der står klart og flot på himlen over os året rundt. Den mellemste af stjernerne er 549 lysår væk.

Lad os så kigge på Orions bælte, som er ca. 1.600 lysår borte. Det er svært at forstå, at lyset har været så længe undervejs, for stjernerne lyser jo klart. Selv om de tre stjerner i Orion var slukket for et par århundreder siden, så ville der stadig gå mere end et årtusind, før vi opdagede det. Lyset aftager med kvadratet på afstanden, så lyset fra en enkelt stjerne har en begrænset rækkevidde. Astronomerne siger, at omkring 2.000 lysår er den maximale afstand for en enkelt, synlig stjerne. Kan vi med øjnene se noget, der er længere væk, så skal det være noget, der er rigtig stort, f.eks. en galakse eller en stjernetåge.

Mælkevejen

Mælkevejen er vores galakse, mægtigt og kreativt designet: en spiral, der drejer rundt. Astronomer har foretaget en del målinger, og de mener, at der er ca. 26.000 lysår fra jorden ind til centrum af Mælkevejen. Tager vi ned på den sydlige halvkugle, kan man se to dværggalakser, de Magellanske skyer. De befinder sig lige uden for vores galakse, og afstanden til dem er henholdsvis 160.000 og 200.000 lysår.

I begyndelsen

Nu har vi overskredet en grænse, som nogle kreationister har. Nogle mener nemlig, at både jorden og universet blev skabt for ca. 6.000 år siden. På den første side i Bibelen kommer der lys på den første dag i skabelsesugen, og mange mener, at Universet blev skabt i den forbindelse. Lad os lige se på versene igen:

”I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden. Jorden var dengang tomhed og øde, og der var mørke over urdybet, og Guds Ånd svævede over vandene“ (1 Mos 1,1-2). ”Gud sagde: ’Der skal være lys!’ Og der blev lys. Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften, og det blev morgen, første dag” (vers 3-5).

Helt enkelt fortolket står der, at universet er skabt ”i begyndelsen“, og i vers 3-5 får vi at vide, at lyset kom frem på den første dag i skabelsesugen. Der står ikke, at begge dele blev skabt samtidig. Der er tale om to forskellige begivenheder på to forskellige tidspunkter.
Johannesevangeliet har også udtrykket ”i begyndelsen“ med i de to første vers: ”I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys“ (Joh 1,1-4).

Når vi læser kapitlet, bliver vi klar over, at Ordet er Jesus Kristus, og at han er Skaberen, Universets og livets ophav. Her mener vi selvfølgelig, at Jesus var til fra evighedernes evigheder. Der er ingen chance for, at vi vil fortolke ordene ”I begyndelsen“ i Johannesevangeliet som en tidsangivelse af noget, der skete for ca. 6.000 år siden.

Kigger vi i en kikkert på nogle af stjernerne, er der altså nogle af dem, der er mere end 6.000 lysår væk. Det er fakta. Nogle prøver at være smarte og påstår, at Gud skabte stjernerne, galakserne og lyset fra dem i samme handling. Ifølge den teori vil en stjerne, der f.eks. er 10.000 lysår væk, udsende lys, som reelt ikke er nået os endnu. Teorien går ud på, at vi ser det lys, Gud skabte og ikke det lys, der reelt kommer fra stjernen. Det må vi vente 4.000 år på.

Teorien om et univers, der kun er 6.000 år gammelt, kom frem omkring samme tidspunkt som Darwins Bog om arternes oprindelse. Derfor er der nogle, der er bange, når de hører, at universet er meget gammelt. Fordi man tror på et gammelt univers, giver det ikke Darwin frit rum til hans idéer om livets udvikling fra simple celler til højerestående dyr.

Milliarder af galakser

Stjernebilledet Cassiopeia, det store W, leder os længere ud i universet. Kigger man ned under det højre af de to dobbelte V-er, kan man få øje på en galakse med navnet Andromeda. Faktisk bevæger vores galakse sig med stor hastighed hen imod Andromeda. Universet er i bevægelse og vidner om en mægtig og kreativ skaber.

Andromedagalaksen er 2.537.000 lysår væk fra Jorden. Det er en stor galakse, som sammen med Mælkevejen er de største i vores del af universet, som kaldes for den lokale galaksehob. Astronomer prøver at tælle antallet af galakser i den lokale del af det store univers, og de nyere tal siger, at vi har over 30 nabogalakser omkring os. Længere ude i universet er der rigtig mange galakser – så mange, at ingen har tal på det. Man taler om et sted imellem 100 og 200 milliarder galakser i den kendte del af universet. De er så langt væk, at det er irrelevant at nævne i denne artikel.

Solsystemet er stort, Mælkevejen er en stor galakse, og Universet er nærmest uendelig stort. Måske det er passende at undre sig over, hvad vi kan bruge det til. Har Gud et formål med dette store univers? Det er jo faktisk først i de sidste århundreder, at vi har fået udstyr, der kan hjælpe os med at se langt ud i universet, så Gud har helt sikkert et budskab til os og moderne videnskab. Vi har brug for at vide, at Skaberen er mægtig, kreativ og evig.

Evig? Ja, evigheden går også baglæns. Tilbage på den anden side af det, vi kalder for urtiden. Evigheden går så langt tilbage, at vi må opgive at forstå det. Vi får derimod et eksempel på, at Skaberen gerne vil fortælle os mennesker noget, nemlig at han er evig.

Dit valg

Bibelens slægtshistorie fortæller os, at Adam og Eva levede ca. 4.000 år før vor tidsregnings begyndelse. Altså ligger skabelsesugen ca. 6.000 år tilbage i tiden. Det siger vores tro.
Når vi iagttager stjernehimlen, Mælkevejen og Andromedagalaksen, ser vi noget, der er ældre end de 6.000 år. Videnskaben siger, at universet var der lang tid, før livet opstod på Jorden.
Vi lever i et frit land, hvor vi har stor frihed, både til at tænke, tro og udtrykke os. Vi må tage mange valg i vores liv, og et af dem kunne være, om vi tror på, at Universet blev skabt på første skabelsesdag eller ej.

Prøver Skaberen at narre os, eller prøver han at fortælle os, at han er evig? For evigheden går nemlig også tilbage i tiden. Ja, Skaberen er mægtig, kreativ og evig!