Klimaforandringer fra bibelsk perspektiv

Bibelen lægger ikke skjul på, at vi bliver holdt ansvarlige for vores handlemåde. Gud har givet os frihed, og frihed indebærer ansvar. De bibelske profetier sætter fokus på dommens dag, på hvad der ofte kaldes Herrens vredes dag, hvor Gud både befrier og kræver til regnskab, både uddeler belønning og ødelægger ”dem, der ødelægger jorden“. Nu kommer ansvarets time.

Taler det profetiske ord også om klimaforandringer? Hører det med til “at ødelægge jorden“?

Bibelens kald til at vise respekt og nære omsorg for naturen er tydeligt. Vi blev skabt til at vogte den (1 Mos 1,28; 2,15), på sabbatsdagen beder Gud os om også at lade dyrene holde fri (2 Mos 20,11), og den dyrkede jord skal hvile i sabbatår og jubelår (3 Mos 25,1-12). Profeterne løfter som Habakkuk (Hab 2,17) deres røst mod de fjender, der i deres stræben efter magt ødelægger naturen (her Libanons træer) og mishandler dyr. Udnyttelse af mennesker, dyr eller naturen generelt til personlig vinding er indlysende moralsk forkert, og også på det område vil Gud kræve mennesket til ansvar.

Og i profetiernes til tider meget symbolske verden er mange henvisninger umiddelbart knyttet til naturfænomener. Hungersnød og jordskælv hører til de generelle tegn, der karakteriserer en døende verden (Matt 24,7). Der vil ske tegn i sol, måne og stjerner, og jord og himmel vil blive rystet – sådanne udtryk genfindes i mange nytestamentlige tekster (Matt 24,29; Hebr 11,26-27; Åb 6,12-13), ofte som et ekko af Det Gamle Testamentes beskrivelse af ”Herrens vredes dag“ (Es 13,10.13; 34,4 m.fl.).

Indebærer disse profetier så også vor tids klimaforandringer?

Bibelen er ikke altid særlig detaljeret, når det gælder fremtidsudsagn. Vi finder ingen direkte beskrivelse af de store verdenskrige, atombomber, den teknologiske udvikling eller menneskets rejse til månen. Intet direkte er sagt om 11. september, krigene i Irak mod Saddam Hussein, mordet på John F. Kennedy osv. Der er intet tydeligt sagt om coronapandemien heller. Og som tiden går, og vi ser tilbage på begivenheder, der syntes af enestående betydning, da de fandt sted, ændrer vores perspektiv sig. Kristne verden over var for ikke længe siden vældig optaget af Saddam Husseins rolle i profetien – hvem husker ham nu? Adventister var for et par generationer siden enormt fokuseret på Tyrkiets rolle i det profetiske forløb – hvem regner det for vigtigt i dag?

Det er godt og vigtigt at være optaget af de store verdensbegivenheder – vi lever trods alt i deres skygge! Og det er betydningsfuldt, at vores kultur efter i en periode at have været meget indadvendt og psykologisk granskende er bedre i stand til at se udad og være opmærksom på menneskehedens globale udfordringer. Netop den kendsgerning, at vi i dag står over for en global krise, er med til at underbygge vores tro på, at vi lever i den sidste fase af jordens historie.

En risiko

Men som kristne løber vi en risiko, hvis vi i vores iver over for det profetiske ord hele tiden læser de øjeblikkelige udfordringer og mediernes overskrifter ind i Bibelens beskrivelse af afslutningen på den store strid mellem godt og ondt. Det kan være, at vi ikke bare mistolker ordet, men at vi overser det mest betydningsfulde.

Guds hensigt med profetier er dybsindigt, men klart udtrykt af Jesus selv til sine disciple under påskemåltidet:

”Jeg siger det til jer allerede nu, inden det sker, for at I,
når det er sket, skal tro, at jeg er den, jeg er“ (Joh 13,19).

Formålet med profetier er ikke detaljeret kalkulation af fremtiden. Jesus giver os dem, for at vi, når profetierne er blevet opfyldt, kan se tilbage, forstå, hvor vi befinder os i kæden af historiske profetier, styrke vores tro på hans guddomsmagt og få tillid til hans ledelse også i fremtiden.

Netop derfor har vi som en menighed afvist og må stadig afvise alle kalkulationer af tidspunktet for prøvetidens ophør eller for Jesu genkomst – hvad enten det var forrige år i maj, om fem måneder eller i det mindste inden år 2027, som forskellige populære sensationsprædikanter har forkyndt inden for de seneste år.

Findes der da ikke profetier om fremtiden?

Jo, men Gud tegner ikke altid det detaljerede billede. Han trækker de store principielle linjer. Den store strid mellem godt og ondt drejer sig jo ikke om oliekrise i Mellemøsten, ti eller flere nationer i EU/EF, israelere mod palæstinensere, japanere eller kinesere som ”den gule fare“ mod vesten, eller andre af de fokuspunkter, nogle kristne i min tid har haft i deres tolkning af profetierne.

Den store strid er en kamp mellem Jesus og Satan.
Det er en kamp mellem godt og ondt, der foregår lige
ned igennem mit eget sind, og Guds kald til dig og mig
er at stå på det godes side, at træffe et valg for det gode
mod det onde, mod selviskhed, udnyttelse og ødelæggelse.

Har miljøproblemer og klimakrise så en rolle i denne strid? Ja, i den udstrækning disse globale udfordringer er skabt af og stadig forstærkes af selviskhed, griskhed og manglende respekt for Guds skaberværk. Selv om Bibelen ikke indeholder nogen specifik profeti om den globale klimasituation, er vi som kristne også i dag blevet bedt om at værne om den verden, Gud har betroet os, og løfte vores røst mod den skadelige ødelæggelse af resurser og udnyttelse af andre mennesker, som menneskelig synd, egoisme og griskhed forårsager. Det skal vi gøre samtidig med, at vi løfter vores øjne mod himlen (Luk 21,28) og med længsel forventer og ivrigt fortæller, at Jesus er på vej.

Bragt i Adventnyt · nr. 3 · juni 2021