Menu

Perspektiv

Jesus og sabbatten

04.12.2018

Lukas skriver i kapitel 4 vers 16 og fremefter, at Jesus efter sædvane gik i synagogen om sabbatten. Jesus var altså i kirke den dag – og det var altså noget han gjorde hver uge – efter sædvane.

Jesus havde jo selv givet israelitterne anvisning om, at den ugentlige sabbat skulle bruges til festforsamling (3 Mos 23,1-3). Den lidt ældre oversættelse kalder det højtidsstævne. Så det må godt være højtideligt, og der er tale om at stævne sammen. Hvis vi allesammen sad hjemme om sabbatten, så blev der jo ikke ret meget stævne over det. Så Jesus var til højtidsstævne den
dag i Nazaret, og det kunne være blevet en stor højtidsdag, hvis de bare havde troet på det, Jesus læste op fra Esajas, og havde taget imod ham som deres frelser. Sabbatshelligholdelse uden troen på Jesus bliver let kun til lovtrældom. Så holder vi kun sabbat, fordi loven siger det, og ikke fordi det er hyggeligt og opbyggeligt at være sammen med Jesus.

SKABERENS KÆRLIGHED

Jesus brugte ofte sabbatten til at fremhæve, hvem han var, både her under prædikenen i Nazaret, og også når han udførte mirakler på en sabbat. De forholdsvis mange sabbatsmirakler, som
er nævnt i Ny Testamente, fortæller jo hver gang om Guds kærlighed til syge mennesker og om Jesu skabermagt, som giver dem glæde i tilværelsen igen. Jeg tror, at årsagen til at Jesus gjorde så mange mirakler om sabbatten var for at bekræfte, at dagen skulle lede os nær til en kærlig Gud, som kun ønsker at gøre os godt. Samtidig vidnede alle miraklerne om Jesu skabermagt. Det afslørede altså noget om, hvem han var. Og det er jo hensigten med sabbatshelligholdelsen: at minde os om skaberens godhed og kærlighed og fortælle om hans magt og
ønske om at gøre godt. Jesus konkluderede fl ere gange, at det altså er tilladt at gøre godt på sabbatten (Matt 12,12; Mark 3,4; Luk 6,9).

GÅTUR OG SAMVÆR

Jesus brugte også sabbatten til at færdes i naturen med disciplene. En dag går de gennem en kornmark, og de har gået så langt, at disciplene var blevet sultne. De gnider kernerne ud af aksene i hænderne og spiser kornene. Det bliver farisæerne vrede over, for man må jo ikke høste om sabbatten. Øjeblikkelig får farisæerne sat fokus på deres egne sabbatsregler i stedet for at have fokus på skaberen, som har givet dagen, og som var lige her hos dem. For dem var dagen mere betydningsfuld end samværet med ham, den skulle minde om. Hvad har vi fokus på, når vi holder sabbat? – De lovkyndige gik mere op i deres regler end i det dejlige samvær med ham, som var sabbattens herre. Ikke så mærkeligt, at Jesus sagde: Sabbatten blev til for  menneskets skyld og ikke omvendt. Den næste sætning begynder med ordet: Derfor. Det er nemlig indstifteren, der taler. Derfor er Menneskesønnen herre også over sabbatten (Mark 2,28). Det er ham, der bestemmer, hvad dagen kan bruges til, og han ønsker, den skal bruges til noget positivt og glædeligt og ikke til repetition af pedantiske regler. Jesus brugte også dagen til at besøge venner. En sabbat efter synagogen er han på besøg hos Peter, hvis svigermor ligger i sengen med høj feber. Matthæus fortæller, at Jesus rører ved hendes hånd, og hun bliver rask og varter dem op. Jesus spredte glæde og sundhed overalt, hvor han kom (Matt 8,14-15). Og her er de hjemme hos Peter og får en god middag.

FRYDEFULD DAG

Der var også stor glæde en anden sabbat, hvor han helbredte en lam mand ved Betesda dam. Han bad ham tage sin seng og gå. Aldrig havde den lamme været så glad, idet han kom springende med sin seng. Den bedste sabbat i hele hans liv, indtil han mødte nogle farisæere, som gjorde alt for at fjerne al glæde. Det er sabbat, du har ikke lov at bære din seng. Men den lamme sagde: Han, som helbredte mig, bød mig tage min seng og gå (Joh 5, 11). Manden må have tænkt: Hvem er egentlig den største autoritet? Esajas siger: Kalder du sabbatten
frydefuld? (Es 58,13). Det gjorde farisæerne ikke, men det gjorde Jesus. Farisæerne var religiøse spioner, hvis fornemmeste opgave var at holde øje med, om de andre nu holdt reglerne. Jeg
er sikker på, at den helbredte lamme så frem til et nyt møde med frelseren. Gør vi også det om sabbatten? Er det ham, der er mest betydningsfuld for os? Han som skabte glæde over alt.
Mens jeg og min familie var på Newbold College i begyndelsen af firserne, gik vi ofte tur sabbats eftermiddag. Det var fridagen, ingen skolearbejde. Børnene fik hver en ordentlig tur på gyngerne ude i haveanlægget, mens englænderne stod inde bag gardinerne og så til i forargelse. For nogen var gyngning forbudt om sabbatten. I sabbatsskolen blev børnene fortalt, at når solen gik ned fredag aften, skulle al legetøj lægges bort. Heldigvis forstod vores børn ikke engelsk på det tidspunkt, så det undlod vi at oversætte. Hjemme hos os kunne sabbatten
derfor stadig kaldes frydefuld. Vi havde endda specielt legetøj med i kirken, som de kun så om sabbatten. Det gjorde det jo blot endnu mere spændende.

JESUS FYLDTE DEN MED GLÆDE

Jesus gik i kirke om sabbatten og holdt sommetider prædikenen, som fokuserede på Messias. Han helbredte syge, for man har lov til at gøre godt om sabbatten. Han besøgte venner og hyggede sig sammen med dem. Han gik tur i naturen. Sabbatten var jo blevet til for menneskets skyld. Jesus holdt den samme hviledag som jøderne, men han holdt den ikke på deres måde. Jesus afskaffede ikke sabbatten som hviledag, men kom ny glæde ind i dagen. For Jesus var ikke kommet for at afskaffe loven, men for at opfylde den. Med Jesus blev dagen fyldt med ny glæde og blev afstressende. Uden Jesus var dagen blevet til lovtrældom, dyster og forfærdelig og en stressfaktor. Vi må have Jesus med os i vores sabbatshelligholdelse. Han er jo indstifteren
og kan fylde dagen med glæde, så den minder os om ham. Jesus var og er herre over sabbatten (Matt 12,8; Mark 2,28; Luk 6,5).