Det tager ikke mere end fem minutter på min cykel, før jeg kommer i tanker om, hvor fantastisk Gud er, og hvor meget han er i stand til. Jeg føler altid en overvældende glæde, når røde blade blæser ned på mig, eller når jeg cykler gennem en vandpyt, eller blot når en billist, der garanteret har mere travlt end jeg, tager sig tid til at holde for mig med et smil. Disse små ting sætter en kædereaktion af tanker i gang om, hvor meget jeg er taknemmelig for, og at det er Gud, jeg må takke.

Pludselig bliver jeg taknemmelig for ting, jeg aldrig har tænkt over før! Mit halstørklæde – så jeg faktisk kan nyde efterårskulden. Mit arbejde – så jeg faktisk har noget at cykle hen til. Min cykel – så jeg slipper for at betale for den offentlige transport. Herefter rammes jeg altid af en smule skyldfølelse over for alle dem, der ikke kan nyde glæden af en cykeltur eller efterårskulden, fordi de ingen handsker har. Dog er det en af de mange ting, jeg kan tale med Gud om i bøn.

“Jeg føler mig aldrig mere taknemmelig og elsket, end når jeg er i en samtale med Gud.”

Nu mangler jeg bare at finde inspiration til at ringe til mine forældre…

Da jeg først blev spurgt om at skrive, hvad bøn betyder for mig, tænkte jeg ved mig selv: ”Den opgave er hurtigt løst.“ Men som ugerne gik, begyndte jeg at tænke meget over opgaven. Det gik op for mig, hvor svært det er at udtrykke følelser på skrift – for mig er bøn nemlig et lidt personligt og følsomt emne. Det er igennem bønnen, jeg udtrykker mine dybeste følelser overfor Gud.

Hvad end det er glæde, sorg, taknemmelighed eller bekymring, så er det ofte der, jeg deler mine inderste tanker, og der ved jeg, at Gud hører mig. Der er et vers i Bibelen, som betyder noget særligt for mig, og som jeg gerne vil dele. Det har fulgt mig tæt, siden den dag jeg blev døbt, og er blevet et af mine yndlingsvers.

Det er fra Johannes’ Åbenbaring kap. 21, vers 4, og lyder således: ”Han vil tørre hver en tåre af deres kind, og der skal ikke længere være død eller sorg, skrig eller smerte. Alt det gamle er forbi.“

I rigtig mange svære situationer har dette vers hjulpet mig til trøst og håb, og derfor betyder det så ufatteligt meget for mig. Jeg synes, at verset vidner om en Gud, der ønsker at være der for mig, selv i de sværeste situationer. Ligesom jeg beder til Gud i de hårde stunder, føler jeg, at det er lige så vigtigt at bede til Gud i de glade stunder. Jeg har en ven i Gud, som altid græder med mig, når jeg er ked af det, eller glædes med mig, når jeg har oplevet noget fantastisk, og jeg oplever en helt særlig fred og ro i bønnen, som jeg ikke fi nder andre steder.

Derfor betyder bøn alt for mig.

Ida Frederiksen

Ida er 20 år gammel, medlem af Nærum menighed og læser medicin på København Universitet.