Gud gav os kloden – men kun til låns

I 2016 blev den 5. august registreret som ”Earth Overshoot Day“. Det er, ifølge Global Footprint Network, den dag i året, hvor vi har brugt de ressourcer op, som kloden kan nå at genskabe på ét år. Altså den dag, hvor forbruget egentlig burde stoppe, da vi begynder at leve på lånte ressourcer. I 2017 blev den dag registreret den 2. august, i 2018 den 1. august og i 2019 den 29. juli. Man kan altså se, at tendensen går i den forkerte retning.

Hvert år tager vi en lille bid mere af den kage, der ikke er der. På verdensplan har vi et forbrug, som kræver 1,75 jordkloder, hvis det skal holdes i balance.

Hvis alle i verden skulle leve efter danskernes
forbrug, ville det kræve 3,6 jordkloder.

I 2020, midt i corona-pandemien, hvor forbruget faldt drastisk, faldt ”Earth Overshoot Day“ ca. 3 uger senere, den 22. august. Den skæringsdato var sidst registreret i 2012. Så tendensen kan ændres, hvis vi vil og tør.

Med den udvikling kan vi jo stille spørgsmålet: skal man som kristen forholde sig til dette globale overforbrug? Og i så fald hvordan gør man det?

Læser vi Bibelens urfortælling om jordens skabelse i Første Mosebog kapitel 1, beretter den, at Gud overgav mennesket opgaven at forvalte den verden, han havde skabt. Denne opgave er aldrig taget fra mennesket.

Forvaltningstanken – at mennesket har kloden til låns
og må tage ansvar for brugen af dens ressourcer –
er gennemgående i den bibelske fortælling.

Flere af de bibelske bøger som Mosebøgerne, Esajas’ Bog, Mikas Bog og Amos’ Bog taler direkte imod udnyttelse, overforbrug og misbrug af jordens ressourcer.

Et af de områder, der er med til at belaste klimaet, er fødevareproduktionen. I 2015 rapporterede TV2 tal fra FN, der viste, at fødevareproduktionen står for 25 procent af drivhusgasserne. Det er blandt andet landbrugsdyrene, der er skyld i dette.

Landbrugsdyr udleder metan gennem deres fordøjelse. Metan virker 21 gange stærkere som drivhusgas end CO2. Thyge Nygaard, der er landbrugspolitisk seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening, sagde i den forbindelse til TV2: ”Vores kødproduktion er jo en af de største enkeltbelastninger overhovedet for vores klima.“

Hvad ville der ske med ubalancen og klimaforandringerne, hvis man i højere grad begyndte at nedsætte forbruget af kød og indtage en mere plantebaseret kost? I beretningen om skabelsen læser vi, at mennesket skal tage ansvar for alle levende dyr, og de bliver givet en plantebaseret kost.

Om man tror på urfortællingen eller ej, vil en overgang til en mere plantebaseret kost være en måde at tage ansvar for noget af det overforbrug af klodens ressourcer, vi danskere er med til at øge.

En del af overforbruget skyldes, at forbrug ses som løsningen på at holde kapitalismens hjul i gang. Man skal være på, være i gang og være en del af forbrugersamfundet 24/7.

I urfortællingen introducerer Gud hvilen – sabbatten. Gennem hele den bibelske fortælling bliver vi mindet om hvilens værdi. For at undgå udnyttelsen af menneskers arbejdskraft opfordrer Esajas’ Bog i kapitel 58 blandt andet til, at man standser forbrugsræset ved at sætte en dag om ugen til side, hvor man ikke arbejder, handler eller indgår aftaler. Århundreder tidligere sagde Moses til israelitterne, at deres medmennesker og dyr har behov for hvile en dag om ugen for at undgå udnyttelse af arbejdskraften.

Alle har ret til hvile

Mennesker og dyr er ikke skabt som maskiner, der skal udnyttes til det yderste, for at forbruget kan opretholdes. Der er en værdi i at standse op, ophøre med handlen og aftalerne for at hvile og blot være en del af naturen.

Når jeg som kristen vælger en enkel og hovedsagelig plantebaseret kost, holder sabbat en dag om ugen og står af forbrugsræset, er det ikke, fordi jeg er en gammeltestamentlig lovtræl, og heller ikke, fordi jeg ønsker at være politisk korrekt og følge den seneste trend, men det er blandt andet som en protest mod konkurrence- og forbrugssamfundet, der udpiner klodens ressourcer, som vi mennesker ifølge Bibelens urfortælling er sat til at forvalte.

Bragt i Adventnyt · nr. 3 · juni 2021