Menu

Perspektiv

Coronavirus og profetier

Indtil nu har jeg været tilbageholdende med at udtale mig om denne nye corona virus (COVID-19) og den mulige indflydelse den har på profetierne og omvendt. Der er så meget vi ikke ved endnu. Men med en total nedlukning af staten Californien og mange andre steder (det er kun tilladt at forlade huset for at motionere og for at handle ind), så er folk ængstelige og ønsker at vide om jeg har nogle gode råd.

Først og fremmest, tag en dyb indånding og prøv at få lidt perspektiv på tingenes tilstand. Covid-19 har desværre allerede ledt til tusinder af dødsfald, men den er stadig langt fra at kunne sammenlignes med den Spanske syge der florerede for 100 år siden. Den resulterede imellem 50-100 millioner dødsfald spredt ud over hele verden på et tidspunkt hvor den samlede verdens befolkning var mindre en to milliarder mennesker (i dag nærmer vi os 8 milliarder). Længere tilbage i historien ramte den Sorte død, der er beregnet til at have slået 75-200 millioner mennesker (1347-1351 e.Kr) i en tid hvor den samlede verdens befolkning var mindre end 500 millioner mennesker i alt. Det betød altså at op mod hvert tredje menneske døde. Så selvom krisen er meget reel i dag, og vi skal tage den seriøst, så er den ikke endnu på niveau med det vi ville kalde ’apokalyptiske dimensioner’.

Det hebraiske ord for smittende sygdom eller pandemi er dever. Det optræder ca. 50 gange i det vi kalder Det Gamle Testamente. Ordets oprindelige betydning er ’ødelæggelse’ og over tid ændrede det sig til at betyde ’pestilens’ eller ’plage’, hvorfor det ofte forbindes med en smittende sygdom, typisk i forbindelse med dyr; en ”frygtelig pest” (2 Mos 9,32). Det var på den måde Gud ville skræmme Kanaans folk, så Israel ikke behøvede at kæmpe mod andre folkeslag for at komme ind i det forjættede land (4 Mos 14,12). Det er også det ord, der blev brugt som en af konsekvenserne for ikke at opfylde pagten og er ofte nævnt i forbindelse med krig og hungersnød i den berømte trio: krig (sværd), hungersnød og pest (3 Mos 26,25; Jer 24,10; Ezek 14,12-21). Når de tre ord optræder sammen, symboliserer de, at en by bliver belejret. Krig driver folket inden for byens mure, og som en konsekvens følger hungersnøden og slut-resultatet er smittende sygdomme og til sidst eksil eller landflygtighed (3 Mos 26,21-26; Jer 21,6-9; Ezek 7,15). Men dever er ikke skildret som Guds aktive strafudmåling, men ses nærmere som en konsekvens af ulydigheden mod pagtens forskrifter, der således medfører et ophør af Guds beskyttelse (Jer 27,13; 32,24; 34,17 og 38,2).

Det Nye Testamente, skrevet på græsk, har mindre at sige om smittende sygdomme. Lukas 21,11 lader ordet pest (græsk: loimos, loimoi) optræde i sammenhæng med jordskælv, hungersnød og himmelske tegn der vil ske i forbindelse med Jerusalems ødelæggelse i år 70.e.kr. Senere græske manuskripter lader ordet pest indgå i Mattæus 24,7, sandsynligvis fordi det ligger så tæt på ordene Lukas bruger. Med andre ord, loimos/loimoi er en af de konsekvenser der følger af belejringen af Jerusalem, som Titus stod bag. Ordet er også brugt som en metafor i Apostlenes Gerninger 24,5: ’denne mand (Paulus) er en pest…’ Det eneste andet sted i Det Nye Testamente, som indeholder et ord oversat til ’pest’ er Åb 6,8. Rytteren på den gustengule hest får overdraget magt over en fjerdedel af jorden, til at dræbe med sværd, sult, og pest (Græsk: thanatos – et almindeligt ord for ’død’ og samtidig den primære oversættelse for dever i det græske GT).

I historicistisk adventistfortolkning er Åb 6,8 ikke et tegn på endetiden, men noget almindeligt, som er til stede i hele perioden fra det tidspunkt, hvor bogens sejl bliver åbnet og helt indtil Jesu genkomst. Den endetidstekst, som er relevant her er Åb 16,2, der taler om ondartede bylder, der rammer dem, der har dyrets mærke. Mens disse bylder er alvorlige, så bliver de bibelske ord for en smittende sygdom eller pandemi ikke anvendt.

Der er to umiddelbare konklusioner ud fra dette. En pandemi er hverken et tegn på endetiden eller en direkte straf Gud sender over verden, men det er en af de ting, der følger som følge af synden i dens bredeste forstand. I Det Gamle Testamente, der var de smittende sygdomme en tilstand, der kunne og skulle imødegås af menneskelig handling (Jer 27,13; 38,2). Den mest praktiske afhjælp, der forskrives mod den smittende sygdom i Bibelen er social isolation (4 Mos 5,1-44; jf 4 Mos 12,10-15 og 3 Mos 13,45-46), som er lige præcis det mange af os oplever lige nu. Sagt lige ud, Bibelsk profeti bruger ikke en pandemi som et nøgle-element i et tegn på endetiden, men omvendt udelukker Bibelen heller ikke en pandemi som en del af endetidens trængsler. Efter at have sagt alt dette, så er profetierne til gengæld tydelige når de omtaler panik som et af karaktertrækkende på de sidste begivenheder (Luk 21,25-26). Så kunne COVID-19 lede til et eskatologisk niveau af panik? Jeg er hverken profet, økonom, eller forsker, så tag det der følger med et gran salt. COVID-19, som vi oplever det, kan blive meget værre, og i den værst tænkelige fremskrivning kan op mod to millioner amerikanere ende med at dø. Det ville sætte den på niveau med den Spanske Syge, men ikke i nærheden af den Sorte Død. Vores største bekymring ville ikke være selve virussen, men nærmere hvis denne virus muterer til at være noget endnu mere skadelig. Denne mulighed er noget, som er værd at holde øje med, men det er ikke sandsynligt (jeg er klar til at blive modsagt af videnskabelige kilder, ikke spekulationer fra internettet). Virus ser ud til at aftage i styrke over tid nærmere end at styrkes. Pga. mangelfuld testning, så er dødeligheden nok langt lavere end de 3 % der nævnes i øjeblikket, da mange der har COVID-19 ikke har eller udviser nogle symptomer, og derfor ikke ved, at de er syge. I Sydkorea, hvor der foretages meget bred testning er dødeligheden på 0,7%. I Tyskland (et andet land, som har sat tidligt ind) er den nuværende dødelighed helt nede på 0.3% (75 dødsfald ud af 21.000 tilfælde), en tiendedel af Kina og Italien. I USA er den nuværende dødelighed på omkring 1,2%.

En af mine største bekymringer er de økonomiske konsekvenser af denne sociale isolation over mange måneder (hvis det viser sig at være nødvendigt). De mest negative fremskrivninger siger, at ledigheden kan stige op mod 20% eller mere i USA hvis der er lukket ned i 6-12 måneder. Det kunne fremtvinge en ny krise, som i 30’erne (The Great Depression). Men den hamstring, der allerede har vist sig, så kunne den sociale orden, der findes i en Facebook, post-kristen verden let nedbrydes, hvilket ville føre til optøjer, hærværk og anden destruktiv adfærd. En mulig konsekvens ville være et ophør af ansigt til ansigt undervisning på højere uddannelsesinstitutioner, en længerevarende nedgang i turisme og internationale rejser, en stor nedgang i restaurationsbranchen og almindelige shopping og måske en alvorlig optrapning i oplevet anti-kristen forfølgelse i dette land. Som Jesus siger det: ’våg derfor, for I ved ikke… (Matt 24,42)

Hvis du vil høre, hvad jeg spekulerer på – tag det for hvad det er – så tror jeg at vi om et par år vil se tilbage på den nuværende håndtering på globalt plan af COVID-19 som en voldsom reaktion. Men da vi ikke ved om det virkelig er sådan det er, så er jeg glad for at vi gør det vi nu gør, for at være på den sikre side. Men hvis vi finder os selv i Guds Rige om et par år (som følge af Jesu genkomst eller fordi vi står op fra dødsriget), så er der ingen, der vil udtrykke et savn over all den sorg og smerte vi oplever hernede nu.

Oversat fra blogside: https://revelation-armageddon.com/2020/03/corona-virus-and-prophecy/