Menu

Perspektiv

Alle går med briller

05.12.2018

Bibelen fremstiller Gud som Skaber. Det er et gennemgående tema fra Første Mosebog og hele vejen igennem til Johannes’ Åbenbaring. I hverdagen hører vi bare en anden historie: At alt er kommet af ingenting, liv er opstået i en ursuppe for fl ere milliarder år siden, og døden eksisterede længe før mennesket. Big Bang og evolution er forklaringen på det hele, og Bibelens første kapitler bliver derfor til et eventyr.

Det virker som om, at man sætter troen på bibelens Gud op imod videnskab. Enten tror man, eller også er man oplyst. Lukker en bibeltro kristen, med sin tro på Skaberen, øjnene for virkeligheden? Inden vi svarer på det spørgsmål, må vi se på to grundlæggende emner, nemlig den moderne videnskabsmands baggrund og en kreationist. De to har nemlig, sjovt nok, noget til fælles.

Darwin og livets træ  (Er dette bedre?)

I 1837 tegnede Charles Darwin et stamtræ, som er et udtryk for hans idé om, at alt levende har udviklet sig fra det simple til det komplekse. Han foreslog selv at kalde det for ”livets træ”. I sin bog om arternes oprindelse siger han, at beviserne for hans teori skal findes i jordlagene, den geologiske laginddeling. Jagten på fossiler var ny dengang, og Darwin antog, at beviser for hans teori skulle kunne fi ndes i jordlagene rundt omkring i verden. Hermed har vi fået et par briller til dem, der tror på udviklingslæren. Når en moderne videnskabsmand fordyber sig i et emne eller gør et fund i naturen, så har han disse briller på. Hvordan passer det nye ind i venstre side med livets træ og højre brilleglas med den geologiske strata? Har han gjort et fund ude i naturen, så bliver det set på igennem disse briller.

SKABELSE OG SYNDFLOD

Her kan man tydelig se lag inddelingen.

Vi tror på skabelsen og syndfloden. Det er to grundlæggende begivenheder, vi gerne vil finde støtte for i videnskaben. Lad os sætte det ind i et par briller. Loyalitet mod Skaberen kan symboliseres med Livets Træ fra Paradis i Første Mosebog. Her har vi troen, for skabelsen var et stort mirakel, og det kan ikke forklares. I højre brilleglas har vi de jordlag, der blev nedlagt under syndfloden. Dyrene på havets bund blev begravet først, senere fi sk og sidst f. eks. pattedyr, som fl yder op i overfladen af vandet, når de drukner, og maven bliver udspilet. De geologiske strata fortolkes som lag, der blev nedlagt på kort tid, mens Noa sejlede rundt med arken på overfladen. Evolutionister undrer sig over, at der er så rigt et liv allerede i første jordlag, det kambriske. Man kalder det endda for den kambriske eksplosion. Når man er kreationist er dette faktum et vidnesbyrd om, at livet opstod hurtigt: Intet tegn på liv i det prekambriske jordlag og dernæst et mylder af liv i laget ovenpå. Opgaven for en kreationist kan derfor være at finde vidnesbyrd eller beviser for, at der har været en verdensomspændende vandkatastrofe, at det hele skete hurtigt, og der indtraf en massedød af dyr, både til lands, til vands og i luften. Hvilke beviser kan vi finde i Danmark, og hvad er der at bemærke på globalt plan? I Danmark hører vi meget om, at istiden dannede landskabet. Heldigvis er der steder i vores eget land, hvor vi kan gå længere tilbage. Der er en række museer og lokaliteter, som omtaler tiden før istiden. Det er her kreationisten kan finde støtte for troen på omvæltningerne i Noas dage.

EN TUR TIL FUR

Først tager vi en tur mod nord til Limfjorden. Her har vi moleret på øerne Fur og Mors. Her er der tale om gammel havbund, som er skubbet op af istidens gletschere. Vi skal være glade for moleret, som bruges til at lave isolerende sten til varmeovne, samt vandsugende kattegrus. Vi har verdens største lag med moler, og det bærer på en vigtig information, nemlig vulkansk aktivitet. Der er 179 lag vulkansk aske i moleret, tilsammen ca. 4 meter. Asken kan ses som mørke striber i leret, og man kan let kradse i det med en finger. Et sådan vulkansk lag blev nedlagt på en måneds tid, fortæller en geolog på stedet. Men når det kommer til moleret imellem vulkanudbruddene, så blev det nedlagt med nogle få centimeter på 1.000 år. Hele klinten på Fur skulle være nedlagt på 2-3 mill. år. Vulkanerne lå ude i Nordsøen. En af dem lå på det nuværende Grønland. Dengang var der ikke så langt til Grønland. Kontinenterne lå tættere sammen, i det såkaldte Pangea. Her får vi endnu en brik til historien om syndfloden: Voldsomme vulkanudbrud og den begyndende kontinentaldrift. Det står der ikke noget om i Bibelen, men
denne videnskabelige iagttagelse er kun med til at forstærke troen på syndfloden som en voldsom og ødelæggende begivenhed, en dom over den gamle verden.

GULDET FINDES PÅ MORS

Vi må til Moler Museet på Mors for at fi nde ud af, om det virkelig kan være 55.000.000 år siden, at alt dette skete. Som kreationist vil man gerne slippe for fi re nuller, for da passer det bedre ind i bibelsk tidsregning. Der er rigtig mange interessante fossiler på museet. Her er forsteninger af insekter, fugle, fisk, træ og havskildpadden Luffe. Kigger man rundt i krogene, fortæller et skilt, at der kun kan dannes et fossil, hvis dyret bliver begravet hurtigt. Fossiler dannes, når der sker en hurtig tildækning af et dyr på havbunden. Det betyder, at vandet skal komme hurtigt, for at det kan bringe materiale med sig i vandstrømmen. Museet kan også fremvise frugter og nødder, der vokser i et subtropisk klima. Bibelen oplyser i 1 Mos 8,22, at der skete en klimaændring i forbindelse med syndfloden. Beviset herfor kan altså ses på Mors i Limfjorden. Når man som kreationist står og ser på disse dyr, virker det som om de er fotograferet på en brøkdel af et sekund. Museet udstiller en sulten fisk, som blev begravet lige midt i sit måltid. Den ligger ikke i dødskamp, men er bevaret lige i det øjeblik, hvor den er i færd med at spise en mindre fisk. Der er også fundet forstenet træ i Danmark. Her i juli 2014 fandt man et stykke på 4 meter, og det er rigtig godt bevaret. Stammen er over 25 cm i diameter og er ens i strukturen, så man må forestille sig, at det er begravet hurtigt og ikke over mange tusinde år. Faktisk var noget af det yderste stadig organisk materiale, altså rådnet træ. Det passer godt sammen med den bibelske tidsramme og ikke millioner af år.

GLOBAL KATASTROFE

Vi skal videre til Møns Klint, hvor det geologiske oplevelsescenter udstiller den første dinosaur, der er fundet i Kongeriget Danmark. Den er fra Østgrønland og er ca. 4 meter lang. Dinosaurer er blevet fundet i forstenet form på globalt plan. De døde i en massedød, hvor mange af jordens dyrearter døde. Videnskaben opererer i dag med 5 store hændelser, The Big Five, og de ligger alle inden for den geologiske tidsramme, hvor der blev dannet fossiler i forbindelse med oversvømmelser. Det er interessant, at videnskaben arbejder med disse 5 katastrofer, hvor hver af dem skulle være årsag til mere end 70% af alt liv på Jorden blev udslettet. Kreationisten ser på dem samlet i forbindelse med syndfl oden. Hele den geologiske strata fra
kambrium til istiden blev dannet på få år. Syndfl odens afslutning var istiden, så der slet ikke er grund til at tælle i millioner af år. I efteråret 2013 havde vi besøg her i Danmark af Arthur Chadwick, som er forsker, ekspert i dinosaurer og med en doktorgrad i biologi. Han fortalte, at nogle gange er dele af en dinosaur ikke helt forstenet, men der kan være noget organisk materiale fra den, som man kan lave alderbestemmelse på. Her siger dateringerne omkring 30.000 år og ikke 65 mill. år. Officielt har man ingen forklaring på dette fænomen, men kreationistens model passer på disse interessante oplysninger.

STEVNS KLINT ER VERDENSARV

Vi tager til Stevns Klint, som her i sommeren 2014 blev optaget på Unescos liste over verdensarv. Årsagen er et forholdsvis tyndt lag fiskeler, som indeholder støv fra en asteroide, som ramte Jorden i forbindelse med dinosaurernes uddøen. Fiskeleret indeholder en høj koncentration af grundstoffet iridium, som kendetegner asteroider. På museet ved Stevns Klint ses fiskeleret her i midten, lige over kridtlaget. Øverst er det kalk. Man giver asteroiden skylden for dinosaurernes død, men man nævner ikke rigtigt den oversvømmelse, der begravede dyrene og sørgede for, at de blev forstenet. Kreationisten ser her endnu et tegn på begivenheder under syndfloden: Vand, vulkaner, kontinentforskydelser og meteornedslag. Så mange katastrofer på én gang vil slå alt ihjel. Der måtte noget specielt til. Gud valgte en ark, hvor Noa, hans familie og dyrene var sikret overlevelse.

KRIDT, KALK OG MARMOR

Kalk er et stof, som fi ndes i en række former og hårdhed overalt på Jorden. Marmor, kalksten og kridt består overvejende af kalk, men med forskellig kemisk sammensætning af andre stoffer. Tænk på fl ere af de kendte turistattraktioner i udlandet: Marmorstatuerne fra oldtiden, kalkstenspyramiderne i Egypten og Taj Mahal i Indien. Den geologiske kridttid var global og endnu et vidnesbyrd om en verden begravet i vand.

OLIE OG NATURGAS

Endelig kunne vi tage en tur ud over Vesterhavet. Her har vi fundet råolie og naturgas, der har været med til at redde Danmarks økonomi. Disse råstoffer blev dannet af en frodig fauna for mange år siden. Det organiske materiale blev begravet i vand og udsat for et enormt tryk. Kul, olie og naturgas er endnu et globalt eksempel på begivenhederne i Første Mosebog.

TRO OG VIDENSKAB

Man behøver ikke at være professor for at kunne snakke med om Jordens forhistoriske tid. Når man ved, hvad man søger efter, kan man finde tegn på tegn, som bekræfter den bibelske syndflod. Videnskaben kan ikke bruge en sådan model om en verdensomspændende massedød, hvor hele Jorden er oversvømmet i et helt år. Så ville alt liv uddø, og det hele skulle begynde forfra. Kreationisten har nogle fordele, for her kan den bibelske model kombineres med iagttagelser i naturen. Troen kan forenes med det, der ses ude i naturen og i den geologiske laginddeling. Troen kan stadig udfordre videnskaben. Og hvis man på forhånd har kreationistens briller på, så er mange svar givet på forhånd. Hurtigt bliver udviklingslæren den moderne videnskabs største fejltagelse.