sundhed-luft2Luft

Vi er skabt til at trække vejret

Hvis vi holder op med at trække vejret, mister vi livet. Det var Gud, der ved skabelsen gav os åndedrættet og livet. Der står, at Gud "blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen" 1 Mos 2,7. Gud giver os livet og har skabt os til at trække vejret.

Kvaliteten af den luft, vi indånder, er ikke ligegyldig. Luften indeholder livgivende molekyler, men ved forurening kan luften også skade vores krop. Den forurenede luft finder vi især i byerne, hvor der er meget trafik og andre forurenende elementer, men også i indelukkede rum, hvor luften ikke bliver udskiftet. Derfor er det en god ide at lufte ud i hjemmet eller på kontoret flere gange om dagen i 5-15 minutter.

Frisk og ren luft får vi allerbedst, når vi befinder os udenfor i naturen. Er det ikke skønt at gå en tur i skoven eller ved vandet og indånde den dejlige friske luft? Det giver en god fornemmelse, og med dybe vejrtrækninger kan den friske luft give os en følelse af velvære og give ny energi til kroppen.



Find vores kirker og afdelinger