Præster, afdelingsledere og ledelse har haft travlt de sidste uger med at producere ekstra ressourcer i denne tid, hvor vores kirker er lukkede, og vi ikke kan være sammen.
Her er et udpluk af nogle af de mange ressourcer. I tillæg har mange lokale præster holdt bedemøder, bibelstudium og andre samlinger på nettet.
Hver sabbat er der bibelstudium og gudstjenste fra adventist.dk/webkirke
Morgenvagten er en daglig video-andagt, som du finder på Youtube og kan deles med andre. Byd gerne ind og tag en andagt. Kontakt lasse.bech@adventist.dk
SabChat er for teenagere, og der arrangeres endda online events lørdag aften 20.30. Kontakt bjornespen.holtse@adventist.dk for login-information.
Hver sabbat er der et fuldt børneprogram for alle aldersgruppe, der kan hentes på Sabus-siden under hjemmebibelklub. Her finder du bibelstudier, sange, videoklip, farvekort og meget mere. På denne side finder du mange påskeaktiviteter som bla inkluderer en æggejagt, en påske kahoot og en video med påskens budskab.
Ungdomsafdelingen har en Plan B og samles online tirsdag-aftener indtil videre.
Spejderne har lavet en en #hjemmespejderchallenge
Så inviterer Paul B. Petersen til fredagaften andagt og sang på youtube.
I tillæg har vi optaget nogle samtaler omkring endetiden med Gunnar Pedersen og Paul Petersen, som vil blive publiceret de kommende dage, så snart de er færdigredigeret. Se med på Adventistkirkens Facebook side for de seneste opdateringer. Du kan klikke på linket uden at have en brugerkonto hos Facebook. Her finder du den første samtale.
Og tilsidst har vi et ‘påskeæg’ til alle i form af en syng-med-aften. Det bliver langfredag kl 19:30 vi publicerer linket på Adventistkirkens Facebook side. Glæd dig til 30 minutters sange med blandt andre kunstnere som Carsten Thomsen, Timon Müller og Leila Kipper. Paul Petersen er din vært og tager dig igennem aftenens program. Kan du ikke vente kan du komme til snigpræmiere her på Vimeo
Tak til alle som har været med til at skabe fællesskab og sammenhold disse dage. Lad os huske de syge, de ensomme og dem, som er bange. Beslut dig for at ringe til én hver dag og fortæl dem gerne om disse ressourcer. Lad os løfte hinanden op i bøn og passe godt på hinanden – på afstand.
Undskyld til de tiltag jeg har glemt at nævne. Listen bliver udvidet løbende.
Opdateret 21. april 2020
“Vores tro på Jesu komme er ikke forankret i verdensbegivenheder, men på det profetiske ord!” Samtale med Gunnar Pedersen om Covid-19 og Bibelen
Savner du kirkenyheder på disse sider? Enten fra Danmark eller fra udlandet, – så vil vi meget gerne høre fra dig ! Hold dig ikke tilbage, men send os et link eller en beskrivelse af noget som du tror vore læsere vil have nytte af. Redaktionen forbeholder sig ret til at vurdere materiales egnethed for publicering.
Sriv til os på adressen web@adventist.dk eller klik på knappen under. Vi ser frem til at høre fra dig!
Syvende Dags Adventistkirken
Concordiavej 16 C
2850 Nærum
+45 4558 7777
CVR: 11924913
Konto: 0890 1069302
Webmaster: Jan-Gunnar Wold
Velkommen til den officielle hjemmeside for Syvende Dags Adventistkirken i Danmark. Vi er en verdensomspændende protestantisk frikirke med over 20 mio. medlemmer. Vores lokale menigheder er spredt rundt i hele landet. Adventistkirken er et fællesskab, der deler troen på Jesus Kristus. Vi er optaget af at følge Bibelen som vejleder igennem livet og har valgt at helligholde lørdag som hviledag på samme måde, som Jesus gjorde. Vi opfordrer alle til at tilbede Gud sammen med os på den 7. dag, – lørdag, en festdag for verdens tilblivelse, da Gud skabte.
Vi håber, at du kommer til at lære os og det vi står for lidt bedre at kende ved at kigge rundt på vores sider.
Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, og få masser af information og ny viden.
Tilmeld nyhedsbrev
Betal med kort for kurser og arrangementer
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |