Menu

Nyheder

Foto: Thomas Muller

Ny økonomichef for Adventistkirken

21.12.2019

Tekst og foto:  Thomas Müller

I begyndelsen af det nye år tiltræder Kristinn Odinsson som ny økonomichef for Adventistkirken, i en midlertidig stilling frem til generalforsamlingen i maj 2020.

Kristinn har stærke lederkompetencer og ledererfaring, og har senest arbejdet med optimering og effektivisering. Kristinn kommer fra det pulserende erhvervsliv, men har længe gået med tanken om at skifte spor og arbejde mere med frivillige organisationer eller lignende. Derfor glæder vi os over, at Kristinn har valgt at bruge sine evner og talenter i kirkens arbejde.

På det personlige plan er Kristinn gift og har tre børn. Familien bor tæt på Vejlefjordskolen og kommer i Vejlefjord menighed, hvor Kristinn er engageret i den lokale spejdertrop. Kristinns far er islandsk og hans mor dansk. Selv er han født på Island, men opvokset ved Vejlefjordskolen.

Vi glæder os til at byde Kristinn velkommen på kontoret i Nærum.

Til oversigt