Menu

Nyheder

Newbold ser fremad

06.11.2020

Den pågående pandemi har haft store konsekvenser for Newbold College, Adventistkirkens teologiske højskole i Binfield, vest for London. Undervisningen er siden foråret stort set blevet gennemført digitalt.

Usikkerheden om pandemien har skabt store økonomiske udfordringer for colleget. Ved et møde i ledelsens arbejdsudvalg (Executive Committee of the College’s Board of Governors) den 21. oktober, blev det vedtaget at sprogkurserne ved Newbold afsluttes ved udgangen af 2020.

Yderligere vil colleget stoppe med tilbud om økonomi og fag indenfor humaniora når forårssemesteret er overstået. Med disse beslutninger vil Newbold College være en rendyrket teologisk højskole med fokus på at uddanne pastorer for Adventistkirken i det Trans-europæiske område.

Newbold College ejes af Den trans-europæiske division af Adventistkirken. I en videokonference med lederne for unionerne i divisionen 15. september blev der udtrykt stærk støtte til institutionen.

– Et vigtigt punkt fra samtalerne er, at Newbold først og fremmest er etableret for at uddanne pastorer og ledere for vor del af verden, sagde divisionens leder, pastor Raafat Kamal. Det er på tide at vi fornyer det fokus.

Højskolens rektor, Dr. John Baildam, oplyser at på grund af pandemien vil al undervisning ske digitalt frem til skoleårets afslutning i maj 2021.

Læs rapport om framtidsplanene for Newbold College på institutionens webside.

Til oversigt