Menu

NYHED

Jo Berry taler ved Adventistkirkens Tilgivelsesprojekt

21.04.2019

Foto: Victor Hulbert. Tekst: Helen Pearson/tedNEWS

Hvordan tilgiver du, og bygger bro til den mand, der myrdede din far?

Det er virkeligheden for Jo Berry, datter af den britiske politiker Sir Antony Berry, som var en af ​​fem dræbte i Brighton-bombningen i oktober 1984 på det konservative partis årlige konference.

Den forfærdelige begivenhed skabte en relation mellem Jo Berry, datter til den dræbte, og Patrick Magee, gerningsmanden, som kunne have ført til et livslangt had. I stedet har de to været på en fælles rejse, som har fået dem til at fremme ideen om at tilgive og at bygge broer mellem gerningsmænd og ofre.

Den 2. april 2019 holdt Jo Berry en forelæsning på Newbold Church & College, som en del af et større to ugers Tilgivelsesprojekt, der udforskede temaet tilgivelse gennem livet for mennesker, der har truffet bemærkelsesværdige valg.

På Newbold College of Higher Education´s Facebook-side kan du opleve mødet mellem Jo Berry og Patrick Magee.

Jo Berry indrømmer: “Det er svært. Jeg bliver stadig vred og vil bebrejde andre. Det handler om at genkende vreden og ændre vores svar.” “Alle følelser er forståelige,” siger hun, “hvad der betyder noget er, hvad vi gør med dem”.

“Hævn er som at drikke gift og håbe, at en anden vil dø! Det vi har brug for, er i stedet at vi drikker te sammen.”
Som Tilgivelsesprojektet på Newbold Church & College konkluderer, håber det, at folk på Newbold og deres omgivende samfund vil drikke te sammen, ikke gift!

Læs mere her

 

 

 

 

Til oversigt