Tekst: Eric Louw
Foto: ted.adventist.org

”Da planlægningen begyndte at tage form og fokusere på Island, kunne jeg overhovedet ikke lide ideen.” Eric Louw, VP for kommunikation for Generation Youth for Christ [GYC], deler en meget personlig historie om hans livsforandrende oplevelse, i løbet af en meget anderledes missionstur til den yderst sekulære nation Island – et land med omkring 330.000 mennesker, hvor kun et par hundrede er forbundet med Adventistkirken. I årtier er mission blevet betragtet som en bestræbelse med tre enkle ingredienser: kom med en plan, indtast et mål og derefter udfør planen. Men hvordan ville mission se ud som en primært guddommelig bestræbelse? Hvordan ville det være, at gøre noget så enkelt og alligevel så fuld af tro og tillid til Gud, at det kan virke radikalt og vanvittigt?

Dette er præcis, hvad GYC-missionen til Island i august 2019 handlede om – at prøve at nå et helt land, menneske for menneske. Eric Louw kommer med en tilståelse: “Da planlægningen begyndte at tage form og fokusere på Island, kunne jeg slet ikke lide ideen. Island er et land, som indimellem forbindes med en sekulær, humanistisk kultur og en meget lille adventistisk tilstedeværelse. Efter min mening ville det være mere fornuftigt at vælge et land, der ville være mere modtageligt og åbent, eller i det mindste et med en stærk adventist tilstedeværelse.” Trods mine forbehold gik planlægningen videre! Vi anerkendte, at det traditionelle mål med at distribuere flyers og gennemføre offentlig evangelisering muligvis ikke var den mest effektive brug af vores tid og energi – befolkningen i Island så ikke ud til at have mange behov, levestandarden er høj, og feks. sundhedsydelser er frit tilgængelige.

Dagen kom endelig, hvor missioneringen begyndte.  Hver dag skulle vi mødes morgen og aften i op til en times samlet bøn. Her førte Gud os sammen på en måde, som vi aldrig havde oplevet før. Men bønnens kraft blev især synlig for os alle, da vi begyndte at gå ud i samfundet. Her er et par oplevelser fra vores teammedlemmer.

Joreper Alatiit: ”Jeg var i en åndelig krise inden denne rejse. En dag søgte jeg på sociale medier, da jeg så en historie om en missionstur til Island. Det vakte min interesse, fordi det var som at slå to fluer med et smæk. Jeg kunne tage på en missionstur, som min familie altid havde ønsket for mig, og det ville være på en drømmedestination! Da missionsturen begyndte, var jeg dog ved at fortryde. Da jeg lyttede til andres vidnesbyrd, blev jeg trist. Hvorfor kunne jeg ikke være så god som dem? En morgen talte imidlertid Jonathan Walter om, hvordan vi ikke skulle afskrækkes, hvis vi ikke er lige så gode til kontakten som andre, fordi vi alle blev kaldet til Island af en grund. Af alle de mennesker, der kunne være rejst med, blev vi valgt.
Jeg mødte en kvinde på min tur. Hun fortalte, at hendes søster for nylig var død, og at hun kæmpede for at komme sig efter sit tab. Jeg bad for hende og fortsatte med at tale, blot for at opdage, at hun også var adventist! Hun ville hjælpe mig med det, jeg gjorde, så jeg bad hende om at dele GLOW i det store sygeplejecenter. Med hendes hjælp lykkedes det mig at få tilladelse fra personalet, til at tale med patienterne og dele mit vidnesbyrd med dem. Jeg er ikke sikker på, hvilke planer Gud har for den sygeplejeafdeling, men jeg beder stadig for dem. Jeg håber, at mit besøg vil ændre patienternes liv og deres syn på Gud.”

Eden Carr: På min tur bankede jeg på døren hos en dame, og jeg sagde hurtigt min replik: ‘Hej! Jeg hedder Eden, og det er min ven Brittney! Vi er med GLOW Island. Vi er kristne, der tror på kraften i bøn, og vi tænker på, om du har noget, som du gerne vil have, at vi beder for? ”Damen så glade ud og kaldte på sin søn. ”Sig til ham, som du lige sagde til mig!” sagde fruen, Barbara. Så gentog jeg, hvem vi er, og hvad vi arbejder for. Hendes søn havde en personlig anmodning om bøn, og så bad vi for ham. Barbara fortalte, at hendes mand er en kristen præst. Han kom ud til os ved hoveddøren og fortalte os, at han har en syvendedags adventist onkel. Hele familien var meget begejstrede for, hvad vi gjorde! ”Vi har bedt om genoplivning i Island!” sagde han. Det glædede mit hjerte! Det var netop derfor, vi var der! At bede om genoplivning! Hvilken velsignelse at vide, at vores arbejde ikke var forgæves. 

Den islandske missions præsident, Gavin Anthony: ”Nogle gange er det svært at forestille sig, hvordan vi kan få et gennembrud i de sekulære lande i Vesteuropa, men jeg tror, ​​at dette GYC-projekt i Island viste en vej fremad. Bøn er en simpel metode til at imødekomme folks reelle og aktuelle behov, på en meget ikke-truende måde, og så mange mennesker udtrykte deres påskønnelse for dette. ” Da de 10 dage var gået, havde vores gruppe på næsten 50 nået over halvdelen af ​​befolkningen i landet. Vi omkransede hvert område, vi gik i bøn, og vi bad for at Gud skulle bringe genoplivning og kristen vækst til Island.

Hvad er succes? Hvordan ser succes ud, når du skal gøre noget så fuldstændigt radikalt, som simpelthen at bede for et land, person efter person ? Hvordan ser det ud, når du bogstaveligt talt overlader resultaterne hos Gud? For dem af os, der missionerede, vil livet aldrig være det samme igen. Vi er taknemmelige overfor The Iceland Conference of Seventh-day Adventists og The Trans-European Division, for at have ydet deres personlige og økonomiske støtte under hele denne rejse. Vi ved, at Gud har utrolige ting i vente!

Audrey Andersson, TEDs eksekutivsekretær mødte gruppen i den sidste weekend af deres mission. Hun var imponeret over entusiasmen fra en gruppe, der dedikerede 10 dage til at bede for Island. ”Den forskel, de gjorde, var smitsom,” udtalte hun, mens hun nød deres sang og vidnesbyrd under en Island Day of Fellowship på sabbat den 17. august. Hun noterede sig de positive reaktioner fra islandske medlemmer og ledere på dette missionstiltag, som hun entusiastisk konkluderede: “Det viste virkelig, at bøn gør en forskel.”

Læs mere her