Af Redaktionen
”Det er ikke Jesus der er noget galt med, – det er de kristne”. Ty Gibson, en inspirerende præst fra Oregon, USA, formåede at udfordre og inspirere deltagerene ved Adventistkirkens årsmøde på Himmerlandsgården ved Helberskov, nord for Randers. Højdepunktet var som sædvanlig weekenden 19-20 maj, hvor et tætpakket publikum nænsomt blev ført igennem et program med sang og musik, åndelig inspiration og indslag i det mere humoristiske hjørne.
Budskabet fra Ty Gibson var ikke til at tage fejl af. Hans inspirerende facon, en blanding af TED-talk, standup, og traditionel præst gjorde, at hans appel omfavnede både unge og ældre. Centralt var et opgør med den formalistiske religionsudøvelse, som mange kristne – inklusiv adventister – kan nikke genkendende til. ”Jeg er absolut en ateist i lys af den Gud, der styrer alt, men ikke griber ind”, provokerede Ty, som svar på et Gudsbillede, hvor Gud står ansvarlig for alle de katastrofer og terrorhandlinger, der sker i verden. ”Gud er absolut kærlighed, og i Ham findes der intet mørke”, var Ty Gibsons billede af Gud. En Gud der vil gøre op med al formalistisk religion, og fylde livet med en dyb kærlighed som ændrer verden.
Fredag aftens ”Homecoming” program, ledet af musiker og præst, Robert Fisher, blev en samlet lovprisning af rejsen og hjemkomsten til Guds rige. Igennem stor variation af musik og lovsang, blev fredag aften en forret til lørdagens højdepunkter ved gudstjeneste og eftermiddagsprogram i den lidt lettere genre. Her præsterede kommunikationsleder Peter Larsen, sammen med præst Bjørn Ottesen, et yderst velfungerende program iblandet videosatire og interview af mennesker, der gør en forskel for andre.
Som noget nyt dette I år var årsmødet også et højdepunkt og samling for en stor gruppe kvoteflygtninge fra Rwanda, der i de seneste år er ankommet til Danmark og kommer fra en tilhørighed fra Adventistkirken i Rwanda. Det blev til en fantastisk samling af kulørte beklædninger og en inspirerende sang og glæde kun overgået af de bedste gospelkor.
ADRAs generalsekretær Jens Vesterager udtrykte at ”der er alt for lidt tid til at komme rundt om det hele på nogle få dage. En hel uge ville være bedre, når vi nu også skal køre vores campingvogne i stilling.” Og der kan være noget om snakken. For de fleste ville nok sige at festen sluttet inden den knapt var kommet i gang. Men sådan er det, når noget er godt. Bestemt ikke et dårligt udgangspunkt i forventningen til næste års samling!
Savner du kirkenyheder på disse sider? Enten fra Danmark eller fra udlandet, – så vil vi meget gerne høre fra dig ! Hold dig ikke tilbage, men send os et link eller en beskrivelse af noget som du tror vore læsere vil have nytte af. Redaktionen forbeholder sig ret til at vurdere materiales egnethed for publicering.
Sriv til os på adressen web@adventist.dk eller klik på knappen under. Vi ser frem til at høre fra dig!
Syvende Dags Adventistkirken
Concordiavej 16 C
2850 Nærum
+45 4558 7777
CVR: 11924913
Konto: 0890 1069302
Webmaster: Jan-Gunnar Wold
Velkommen til den officielle hjemmeside for Syvende Dags Adventistkirken i Danmark. Vi er en verdensomspændende protestantisk frikirke med over 20 mio. medlemmer. Vores lokale menigheder er spredt rundt i hele landet. Adventistkirken er et fællesskab, der deler troen på Jesus Kristus. Vi er optaget af at følge Bibelen som vejleder igennem livet og har valgt at helligholde lørdag som hviledag på samme måde, som Jesus gjorde. Vi opfordrer alle til at tilbede Gud sammen med os på den 7. dag, – lørdag, en festdag for verdens tilblivelse, da Gud skabte.
Vi håber, at du kommer til at lære os og det vi står for lidt bedre at kende ved at kigge rundt på vores sider.
Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, og få masser af information og ny viden.
Tilmeld nyhedsbrev
Betal med kort for kurser og arrangementer
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |