Når virkeligheden overgår fantasien

doss1

Tekst: Walder Hartmann (Senior-presseansvarlig & Adventistkirkens informationstjeneste)

Mel Gibsons aktuelle krigsfilm ”Hacksaw Ridge“ er på én gang både voldsom og tankevækkende, men de virkelige omstændigheder bag skildringen af den usandsynlige krigshelt, Desmond Doss, virkede også stærkt provokerende på den generation, der voksede op sammen med ham.

Kristeligt Dagblads filmanmelder, Søren Hermansen, gav i sin anmeldelse af filmen »Hacksaw Ridge« forleden udtryk for at filmen skildrer »en ekstrem opofrelse, der kun kan opnås ved at klynge sig til Kristus og det nye budskab«.

Omtalen fik mig til at mindes, hvorledes Desmond Doss’s erfaring, i mine drengeår blev benyttet til at tegne billedet af en ung mand, der på trods af usikre odds blev brugt af Gud til at redde mennesker fra undergang og voldsom død på slagmarken. Desmond Doss blev et ideal for mange unge indenfor hans eget kirkesamfund – syvende dags adventisterne – og hans vilje til at melde sig som værnepligtig, dog uden at bære våben, kom til at tjene som norm for unge, kristne i hele verden et par årtier frem.

Virkelighedens Desmond Doss

Desmond Doss meldte sig til militærtjeneste i 1942, da han var 23 år gammel. Han kunne egentlig godt have undgået militærtjenesten, da han arbejdede på et skibsværft i Newport, Virginia, men han var jo ikke militærnægter. Han ville bare af samvittighedsgrunde ikke bære våben.

Den unge Desmond var vokset op i et hjem, hvor religionen betød meget. Dagligt havde han betragtet et billede af de ti bud, hvor han specielt lagde mærke til budet: Du må ikke slå ihjel. Han var overbevist om, at Kristus havde levet for at redde mennesker, og det blev også det erklærede mål for Desmond. Han beviste allerede dette, da han en dag i radioen hørte om en ulykke, hvor en kvinde var blevet kvæstet og manglede blod. Straks begav han sig til fods til hospitalet fem kilometer væk, donerede en portion blod, og vandrede de fem kilometer hjem igen.

I militæret havde man vanskeligt ved at acceptere en ung mand, der nægtede at bære våben. Måske har det også spillet en rolle, at han ikke ville udføre aktiv tjeneste om sabbatten. Desmond Doss blev derfor i begyndelsen et naturligt offer for mobning; man forsøgte endda at erklære ham for mentalt uegnet til militærtjeneste, men han forblev tro mod sine egne idealer – og Gud viste sig at være med ham. Desmond var på vej til at blive en helt.

Okinawa

USA invaderede øen Okinawa for under 2. Verdenskrig at bruge den som luftbase til en invasion af Japan, der ligger bare ca 500 km derfra. De japanske styrker var allerede forskanset på øen og beskød de amerikanske styrker fra klippehuler og skyttegrave. Desmond Doss og hans bataljon blev kommanderet til at indtage et stejlt højdedrag – Maeda – som viste sig at være så utilgængeligt, at det hurtig blev omdøbt til Hacksaw Ridge. Der var japanske tropper overalt, og slaget blev så blodigt, at faldne amerikanere kunne stables i stakkevis. Midt i dette inferno udførte den våbenløse Desmond Doss sin heltedåd. Knælende i bøn midt på slagmarken bad han gang på gang: »Gud, giv mig én mere«! 75 gange gentog dette sig, mens han reddede sårede kammerater i sikkerhed.

Bemærkelsesværdigt er det, at dette foregik på en sabbat, Doss’ helligdag. Også her havde den unge soldat lært af sin Frelser: »Det er tilladt at gøre godt på en sabbatsdag, for sabbatten er blevet til for menneskers skyld – og ikke omvendt«.

I moderne krigsførelse hedder det ofte: »Det bedste forsvar er et angreb«. En tidlig morgen ved Hacksaw Ridge hørte Doss og en kammerat japanske stemmer fra en nærliggende hule. »Mellem mig og min kammerat lå nogle håndgranater« fortalte Doss senere. »Jeg skulle bare kaste et par håndgranater, så ville vi få ram på et par japanere. Men så kom jeg til at tænke på, at Gud er den store livgiver. Jeg skulle ikke frarøve nogen livet!«

Senere på dagen fandt amerikanske soldater en såret japaner, der var blevet forbundet med en amerikansk forbinding. Der havde Desmond Doss også været på spil.

Kongressens æresbevisning

Da krigen var ovre bredte rygtet om Desmond Doss’ heltemodige indsats sig helt til præsidentens gemakker i Det hvide Hus. Præsident Harry Truman kunne derfor den 12. oktober 1945 overrække The Medal of Honor til Desmond Doss. Han var den første soldat uden våben, der nogensinde var blevet tildelt denne hædersbevisning.

Siden måtte helten på sin egen stille måde fortælle om sine erfaringer om og om igen. Beretningen om en ung soldat, der nægtede at give køb på sin religiøse overbevisning og trodsede alle militære normer, gik land og rige rundt – godt hjulpet på vej af nationalt TV, hvor han optrådte i serien: This is your life. (Der stadig kan findes på You Tube). Selv lyttede jeg tryllebundet til hans erfaringer, da han besøgte mit universitet i Washington D.C. og fortalte sin historie.

Nu har så Mel Gibson genoplivet historien i filmen: Hacksaw Ridge. Midt i krigens brutalitet fokuserer filmen på Desmond Doss’ heroiske medmenneskelighed og omsorg for de sårede. Sandheden er bare, at en gang imellem overgår virkeligheden filmens fantasi.



BIBELVERS

Hebr 6,19
Det håb er som et anker for sjælen; det er urokkeligt og sikkert og rækker ind bag forhænget
Find vores kirker og afdelinger