AHS
Alejandro Bullón beder for nogle af døbskandidaterne i Ohio.

626 blev døbt i en stor evangelisk serie i USA

20.11.15 - af Michelle Bernard and Samantha Young, Columbia Union Visitor (dm)

En stor evangelisk kampagne i seks østlige stater i USA i Columbia Union Conference, har resulteret i 626 døbte.

Den internationale evangelist Alejandro Bullón ledte en 10 dages evangelisk serie under navnet ”Karavanen med håb”. Møderækken var kulminationen på flere måneder med små bibelstudiegrupper, og utallige timer med bøn i mere end 100 kirker.

Rubén Ramos, der organiserede mødeserien, udtaler at menighederne er overlykkelige, med at det er blevet til 626 døbte i Delaware, Maryland, New Jersey, Ohio, Pennsylvania og Virginia. Dette område har Adventistkirken ca. 144.000 medlemmer, og har i lang tid kæmpet med at få delt budskabet om Jesus i det meget sekulariserede samfund.

”Det har været overvældende at opleve den glæde, som menighederne har udtrykt over resultatet af deres dedikerede arbejde med at nå deres familie, venner og kollegaer med budskabet om Jesus”, siger Ramos. ”Det at bringe en nær ven til Jesus er den største glæde, som en disciple af Jesus kan opleve i deres liv.”

Forberedelserne for den evangeliske serie tog flere måneder, og medlemmerne af menighederne vil nu blive engageret i flere måneders opfølgende arbejde med de nye døbte medlemmer.

Der er allerede nu planer om en ny mødeserie til påsken, hvor håbet er at der kan blive døbt yderligere 300.



BIBELVERS

1 Joh 5,12
Den, der har Sønnen, har livet; den, der ikke har Guds søn, har ikke livet.
Find vores kirker og afdelinger