AHS

Regionsmøde i Køge

10.11.15 - af Dennis Møller

På en flot solbeskinnet efterårssabbat den 31. oktober, var der regionsmøde i Køge for menighederne i Køge, Ringsted, Næstved, Holbæk, Slagelse, Faceout, Faxe, Nykøbing Falster og Nakskov. Kapaciteten af kirken i Køge blev mere end udnyttet. Da kirkesalen var fyldt, blev dørene åbnet til sidelokalet og da dette ligeledes var fyldt, blev der sat stole ud i forhallen således at ingen skulle stå op under nogen af møderne.

Kirken summede af liv, og der var en fornøjelse at gå rundt og se at alle aldersgrupper var repræsenteret. Under bibelstudiet var der 15 unge og teenagere der sad og var fordybet over hvad ’Den barmhjertige samaritaner’ havde at sige til os i dag. Thomas Rasmussen ledte de voksne ud i et bibelstudiet over Matthæus 28 omkring opstandelse og mission, imens der inde hos de allermindste var liv og glade dage både under bibelstudietiden og gudstjenesten.

Thomas Müller havde prædikenen under gudstjenesten, imens Faceout stod for lovsangen. Eftermiddagsprogrammet bestod af to dele. Den første del var en koncert af Adventklang, som blev efterfulgt af at ledelsen, redegjorde for det oplæg til den nye vision for der vil blive fremlagt til generalforsamlingen i maj måned.

Indtrykket man stod tilbage med efter regionsmødet var, at selvom der til dagligt desværre ikke er så mange der kommer i de enkelte kirker. Så findes der alligevel en stor trofast skare, og når man samler dem en enkelt lørdag i løbet af efteråret, så får man virkelig fornemmelsen af at der findes massere af liv og sjæl ude i vores menigheder. Dagen blev en succes for dem der deltog, og der var mange der allerede nu begyndte at se frem imod den næste regionsdag, hvis altså konceptet bliver gentaget til næste år.



BIBELVERS

5 Mos 6,6
Disse ord, som jeg i dag befaler dig, skal ligge dig på sinde.
Find vores kirker og afdelinger