AHS

ADRA Viborg med i Verdens Bedste Nyheder

14.09.15 – Tekst og foto Sven Hagen Jensen

Fredag morgen den 11. september finder du seks personer i gang med at dele chokolade og aviser ud på Stationen i Viborg. Det er ADRA Viborgs repræsentanter, der sammen med mange andre rundt i landet er med til at gøre danskerne opmærksomme på Verdens Bedste Nyheder.

Verdens Bedste Nyheder bringes til befolkningen af FN, DANIDA og mange danske udviklingsorganisationer. Øverst på listen i den omdelte avis står ADRA Danmark. Verdens Bedste Nyheder drejer sig om de resultater, der er nået i mange udviklingslande, så at vi i dag globalt lever længere og bedre. Her er nogle af de fremskridt, der kan dokumenteres: Siden 1990 er verdens ekstreme fattigdom blevet halveret, 2.6 milliarder mennesker har fået adgang til rent drikkevand, 96 procent af alle børn starter nu i skole og 9/10 af unge mellem 15 og 24 kan nu læse og skrive, børnedødeligheden er mere end halveret. Siden 2000 er antallet af HIV-smittede faldet 40 procent, antallet af malariadødsfald er faldet 58 procent. Der er sket store fremskridt de seneste årtier. Det er især det østlige Asien og Afrika syd for Sahara, der rykker i disse år. For eksempel stiger levealderen i udviklingslandene næsten dobbelt så hurtigt som i resten af verden. Globalt er middelklassen næsten tredoblet. Om 14 dage (skrevet 11. september) valfarter statschefer fra alle lande til FN for at fastsætte de nye verdensmål.

AHS

På trods af flygtningesituationen og de bekymringer, der følger med, er der grund til at glæde sig over de gode fremskridt, der er sket på udviklingsområdet. ADRA Viborgs repræsentanter blev da også mødt af venlige danskere, som var glade for et stykke chokolade og ivrigt læste nyhederne på poserne og aviserne. Der er forståelse for, at vi alle må hjælpe. Og det er altid godt at høre, at det nytter. Det gælder også, når du i disse dage går i Hjælpeaktion og samler ind til flygtningebørn og andre nødlidende.



BIBELVERS

Åb 21,1
Og jeg så en ny himmel og en ny jord. For den første himmel og den første jord forsvandt, og havet findes ikke mere.
Find vores kirker og afdelinger