AHSBørge Shantz døber Hassen Anbesses familie

Adventist World: Fokus på en dansk missionær

01.09.15 - af Dennis Møller

Forfatteren til dette kvartals bibelstudier som har emnet mission er Børge Schantz. Denne anledning bruger Adventist World i en længere webartikel til at sætte fokus på Børge Schantz og hans mission.

Adventist World tager udgangspunkt i historien om Hassen Anbesse, en etiopisk dreng der var blevet efterladt af sine forældre da en hyæne tog en stor del af hans ansigt. I 1978 da Børge Schantz holdt bedemøderne på Ethiopia Adventist College mødte han Hassen, der spurgte Børge om han kunne hjælpe ham med at få et nyt ansigt. Da Børge Schantz senere samme år var på orlov i Danmark fik han
BT til at starte en landsdækkende indsamling som rejste 80.000 kr og fik dermed penge til at Hassen kunne komme til Danmark, hvor en kirurg gratis lavede operationen. Børge og Hassen mistede kontakten til hinanden indtil april sidste år, hvor Børge prædikede i Holbæk og Hassen med familie var til stede.

Hassens hustru var koptisk kristen men var begyndt at interessere sig for Adventisternes tro og lære. Efter genforeningen af Børge og Hassen havde Børge bibelstudier med Hassens kone Helen og deres to ældste børn Natinael og Meron. De tre blev døbt i Ringsted kirke den 18. oktober sidste år, to måneder før Børge Schantz pludselige døde den 12. december, 83 år gammel, i sit hjem i Vemmedrup.

Hele artiklen fra Adventist World kan læses her.

BT dækkede historien igen da Hassen og Børge blev genforenet sidste år. Artiklen fra BT lagde Børge Schantz ud på sin egen hjemmeside og den kan læses her i sin fulde længde.
Der blev også lavet en videoreportage af BT den kan ses her.



BIBELVERS

Joh 5,17
Men Jesus sagde til dem: »Min fader arbejder stadig, og jeg arbejder også.«
Find vores kirker og afdelinger