AHS

TEENcamp med alt inklusiv

16.07.15 - af Dennis Møller / Foto Tabita Rasmussen

”Skal det være lakrids eller karamel smag?” Spørgsmålet fra Andreas Müller er til de 20 teenager der sidder rundt om bordet og med et forventningsfuldt smil skal til at lave bolsjer. Bolsjeaktiviteten er blot en ud af mange under dette års TEENcamp.

47 teenagere, 20 ledere og 4 børn udgjorde deltagerne på TEENcampen, og de fik en uge med mange spændende og lærerige oplevelser. Lejrens program var krydret med bibelundervisning, indendørs og udendørs aktiviteter, hygge rundt om bålet, tur til Djurs sommerland, festaften og meget mere. For mange teenagere var ugens højdepunkt turen til Djurs sommerland, og selvom eftermiddagen blev en regnvåd affære så var der stadigvæk en flok glade men også trætte børn der sad og halvsov på vej hjem i bilerne. 

AHS

TEENcamp er ikke kun sjov, ballede og hygge. Der er også et kristent element med og i år var undervisningen for første gang delt op i at de yngste (13 – 15 år) blev undervist af Iben & Michael Bidstrup i ’Den bibelske fortælling’ og de ældste (16+) blev undervist af John Rasmussen i Johannesevangeliet, imens Robert Fisher havde aftenmøderne under temaet ’Mig og mine venner’.

Det sociale aspekt var selvfølgelig i fokus, og derfor havde mange aktiviteterne lavet med dette i tanke, blandt andet blev der spillet mange lange og komplicerede brætspil, der blev spillet boldspil og som sagt lavet bolsjer med en stor gruppe ad gangen.

AHS

Lørdag aften blev hele lejren rundet af med, et café arrangement hvor teenagerne kunne stille spørgsmål som så blev debatteret i grupper. Det kom der mange fine tanker ud af, som gav både ledere og teenagere noget at tænke over på vejen hjem og indtil den næste TEENcamp finder sted i påsken til næste år.



BIBELVERS

Rom 1,16
For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror, både for jøde, først, og for græker.
Find vores kirker og afdelinger