AHS

6192 modtog gratis behandling på en kæmpe klinik i San Antonio 

15.04.15 - af Andrew McChesney / Adventist Review (dm)

6192 personer modtog gratis behandlinger til en værdi af 10 millioner dollars i sidste uge, fra onsdag den 8. til fredag den 10. april, på en adventist drevet midlertidig kæmpeklinik, på et stadion i San Antonio, USA.

Arrangørerne siger at de allerede nu er ved at begynde at forberede det næste gratis kæmpeklinik arrangement, som vil finde sted i den amerikanske stat Washington til sommer.

Selvom det regnede voldsomt fredag morgen, så stoppede det ikke de mere end 1700 læger, tandlæger og andre frivillige i at tilse hundredvis af patienter idet de afsluttede de tre dages arbejde på Alamodome stadion.

"Arrangementet har været en kæmpe succes," fortæller Costin Jordache, en talsmand fra arrangørerne 'Your Best Pathway to Health'.

"1700 Syvende Dags Adventister fra hele Nordamerika har lige fyldt San Antonio med håndgribelige eksempler på Kristus kærlighed, og har bragt håb og helbredelse til mere end 6000 af byens indbyggere," fortæller Jordache. "Vi kan ikke være mere begejstret."

Klinikken prøvede at introducere San Antonios indbyggere til Syvende Dags Adventistkirken som optakt til at kirken holder sin generalkonference i byen til sommer, i det selv samme stadion som klinikken lå i.

Arrangementet tiltrak den lokale presse og fik mange varme ord fra taknemlige patienter, samt fra San Antonios borgmester Ivy Taylor. Under et besøg torsdag hilste Taylor på nogle af de frivillige og snakkede med de patienter der stod i den lange kø som snoede sig rundt bygningen.

"Jeg vil gerne takke Syvende Dags Adventistkirken for at bringe denne fantastiske ressource til vores samfund," sagde hun i et interview. "I kan selv se hvor mange personer der har taget imod tilbuddet om at tage imod den gratis behandling."



BIBELVERS

Joel 2,13
Sønderriv jeres hjerte og ikke jeres klæder, vend om til Herren jeres Gud! For han er nådig og barmhjertig, sen til vrede og rig på troskab; han kan fortryde ulykken.
Find vores kirker og afdelinger